Forsat stigning i ejendomsskatterne

Ejendomsbeskatningen 2015 og 2016

De samlede ejendomsskatter var i 2015 på 28,1 mia. kr. Det er en stigning på 0,9 mia. kr. svarende til 3,4 pct. i forhold til året før. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2015 udgjorde 88 pct. af det samlede provenu fra ejendomsskatter - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i personskatterne. Stigningen i ejendomsskatterne skyldes en stigning i grundskylden, som kun delvist blev modvirket af marginalt faldende dækningsafgifter. I 2016 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 28,5 mia. kr.

Stigende grundværdi, faldende grundskyldspromille

Den afgiftspligtige grundværdi steg i 2015 med 4,7 pct. til 1.040 mia. kr. og ventes at stige med 2,0 pct. i 2016. Grundskyldspromillen faldt fra 26,25 promille til 26,18 promille fra 2014 til 2015 og falder yderligere til 26,13 promille i 2016.

Reguleringsprocenten lægger loft over stigningen

Reguleringsprocenten har siden 2003 sikret et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste værdi af enten ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og fritagelser eller af foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct.

For 2016 forventes reguleringsprocenten at blive sat til 0. Dette skal ses i lyset af, at Folketinget forventes at vedtage lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, som udmønter finanslovaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Formålet med loven er at fastfryse beskatningsgrundlaget for ejerboliger. Dette gøres i praksis ved at sætte reguleringsprocenten, som ligger til grund for stigningen i beskatningsgrundlaget, til 0.

For en ejendom, hvor stigningen i den afgiftspligtige grundværdi hvert år er blevet begrænset af årets reguleringsprocent, vil den afgiftspligtige grundværdi i 2015 svare til grundværdien i 2002 plus 110 pct.

Ejendomsskatter udgør stigende del af de samlede skatter

Af figuren fremgår det, at ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu er steget siden kommunalreformen i 2007, og at andelen siden 2009 har ligget mellem 2,8 og 3,1 pct.