Hver fjerde tilskuer til scenekunst er under 25 år
Scenekunst 2015/2016
Lidt mere end hver fjerde tilskuer, der overværer en scenekunstproduktion, er børn og unge under 25 år. Med 2,9 mio. tilskuere i sæsonen 2015/2016 svarer det til, at de 786.000 var børn og unge under 25 år. Som noget nyt er oplysningerne om tilskuere fra sæson 2015/2016 opdelt på hhv. voksne samt børn og unge under 25 år.
Flest unge tilskuere til scenekunst i Københavns Kommune
Det er de største kommuner, der har den største tilskueraktivitet. Det fremgår, at der foregår en væsentlig pendling mellem de store byer og oplandet, fordi de store byer trækker tilskuere fra oplandet. Ser man alene på Københavns Kommune, står den for 35 pct. af tilskuerne, hvilket svarer til en kvart mio. tilskuere under 25 år. At de store byer trækker tilskuere, er til sammenligning endnu tydeligere for de voksne, idet det tilsvarende tal for voksne er 40 pct., hvilket svarer til trekvart mio. tilskuere. Kortet, der viser fordelingen af de yngre tilskuere i pct. af alle tilskuere under 25 år efter hvilken kommune opførelserne skete, siger imidlertid hverken noget om, hvor mange opførelser der bliver udbudt i kommunerne eller i hvilke kommuner, de unge tilskuere bor.
Tilskuere
|
Alle tilskuere |
Børn og unge |
Voksne |
|
1.000 |
||
Alle teatre |
2942 |
786 |
2156 |
Statsstøttede/statsligt godkendte teatre |
2230 |
712 |
1518 |
Ikke-statsstøttede teatre |
712 |
74 |
638 |
Over halvdelen af voksne tilskuere i København, Aarhus og Odense
Koncentrationen af tilskuere i de store byer er større for de voksne tilskuere og mindre for de yngre tilskuere. Som eksempel står København, Aarhus og Odense for 53 pct. af de voksne tilskuere. Det tilsvarende tal for børn og unge under 25 år er 47 pct. for de samme tre kommuner.
Hver tredje scenekunstproduktion er målrettet børn og unge
En række produktioner er produceret målrettet et yngre publikum. I sæsonen 2015/2016 svarer det til, at tre ud af ti produktioner er målrettet det yngre publikum. Ser man derimod på fordelingen af stationære og turnerende produktioner, så er halvdelen af de turnerende produktioner målrettet det yngre publikum, mens det kun er to ud af ti produktioner på stationære scener, der er målrettet det yngre publikum.
Skuespil udgør den største andel af alle produktioner
Blandt de produktioner, der opføres på de professionelle teatre i Danmark, udgør skuespil med 43 pct. den største andel af alle opførte produktioner. Men tallet er imidlertid væsentlig højere, når man alene ser på de produktioner, der er målrettet det yngre publikum, hvor det er 51 pct. af produktionerne, der er skuespil. For voksne er andelen af produktioner inden for skuespil 39 pct. og altså ikke meget under gennemsnittet for børn og voksne.
Nyt fra Danmarks Statistik
7. februar 2017 - Nr. 48
Hent som PDF
Næste udgivelse: 11. april 2018
Kontakt
- Christian Max Gustaf Törnfelt, tlf. 21 63 60 20
Kilder og metode
Oplysningerne kommer fra statistikken Scenekunst. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra indberetninger fra 251 aktive og 64 inaktive statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre i referenceperioden. Dataindsamlingen pågik mellem september 2024 og januar 2025.