Eksporten trækker overskuddet op
Betalingsbalancen over for udlandet maj 2017
I maj var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 16,2 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal, hvilket er en stigning på 1,9 mia. kr. i forhold til april. Det er især en øget eksport af varer og tjenester, som trækker overskuddet op.
Tjenester trækker overskuddet op i 2017
Set over de første fem måneder af 2017 var overskuddet på betalingsbalancen 14,0 mia. kr. højere end i samme periode i 2016. Denne udvikling skyldes især en stigning i overskuddet på tjenester på 10,9 mia. kr., hovedsageligt som følge af søtransport. Overskuddet på indkomst steg med 0,8 mia. kr., mens overskuddet på varer var næsten uændret.
Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse
I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster for året 2016 opjusteret med 0,2 mia. kr. For januar-april 2017 er overskuddet opjusteret med 2,6 mia. kr. (i faktiske tal).
Betalingsbalancens løbende poster
| 
 | Faktiske tal | Sæsonkorrigerede tal | |||
| 
 | 2017 | Januar-maj | |||
| 
 | Maj | April | Maj | 2016 | 2017 | 
| 
 | mia. kr. | ||||
| Løbende poster i alt | 19,5 | 14,3 | 16,2 | 66,1 | 80,1 | 
| Indtægter | 117,2 | 112,4 | 115,2 | 533,1 | 569,7 | 
| Udgifter | 97,7 | 98,1 | 99,0 | 467,0 | 489,6 | 
| Varer | 11,0 | 8,0 | 9,5 | 47,9 | 48,0 | 
| Eksport | 63,3 | 59,5 | 61,3 | 283,2 | 305,5 | 
| Import | 52,3 | 51,5 | 51,7 | 235,3 | 257,5 | 
| Tjenester | 4,5 | 4,0 | 4,7 | 7,6 | 18,5 | 
| Eksport | 36,9 | 36,2 | 37,3 | 165,1 | 179,5 | 
| Import | 32,4 | 32,2 | 32,6 | 157,4 | 161,0 | 
| Indkomst | 6,4 | 4,6 | 4,4 | 23,4 | 24,2 | 
| Indtægter | 15,4 | 14,5 | 14,7 | 74,7 | 74,7 | 
| Udgifter | 9,0 | 9,9 | 10,3 | 51,3 | 50,4 | 
| Løbende overførsler | -2,6 | -2,3 | -2,5 | -12,9 | -10,7 | 
| Indtægter | 1,5 | 2,2 | 1,9 | 10,1 | 10,0 | 
| Udgifter | 4,1 | 4,5 | 4,4 | 23,1 | 20,6 | 
| Kapitaloverførsler mv | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,1 | 0,1 | 
Nyt fra Danmarks Statistik
10. juli 2017 - Nr. 294
                    Hent som PDF
                    Næste udgivelse: 9. august 2017
                
Kontakt
- Agnes Urup, tlf. 40 13 62 87
- Kirstine Sewohl, tlf. 40 13 18 62
Kilder og metode
Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på www.dst.dk/bopdok.