Gå til sidens indhold

Anne Marie er det mest udbredte dobbeltnavn

Navne - hele befolkningen 1. januar 2017

Blandt kvinder i Danmark 1. januar 2017 med mere end et fornavn er kombinationen af fornavnene Anne og Marie den mest almindelige. For mændene er det kombinationen Poul og Erik. For både Anne Marie og Poul Erik er det også almindeligt at kombinere de to navne med en bindestreg. Blandt de 8.717 kvinder, der hedder Anne Marie til fornavn har ca. en tredjedel en bindestreg mellem de to navne. For Poul Erik ser det anderledes ud, da kun 13 pct. af i alt 7.098 har bindestreg mellem navnene.

De ti mest udbredte dobbeltnavne i hele befolkningen. 1. januar 2017

Bindestreg mest udbredt hos kvinderne

Ser man på de ti mest udbredte dobbeltnavne i befolkningen er der en pudsig forskel mellem mandenavne og kvindenavne med hensyn til brug af bindestreg. For mændenes vedkommende ligger andelen af bindestregsnavne på mellem 5 og 13 pct. Kun Hans Henrik har en højere andel, nemlig 25 pct. For kvinderne ser det helt anderledes ud. Blandt navnene i top ti har seks ud af ti en andel med bindestreg på mellem 37 og 60 pct. Højest ligger Lise Lotte.

Dobbeltnavne som ét navn

En anden markant forskel på mænd og kvinder og de ti mest udbredte dobbeltnavne er, at kun ganske få af dobbeltnavnene for mændene også findes som ét navn, hvor det hos kvinderne er meget mere udbredt (fx Ingelise og Liselotte).

Dobbeltnavne i de forskellige generationer

Deler man befolkningen op i 10-års aldersgrupper ses, at der blandt mændene er gengangere i flere aldersklasser. For mænd i alderen 20-29, 30-39 samt 40-49 år er det mest almindelige dobbeltnavn Jens Christian. For de næste tre 10-års aldersgrupper er Poul Erik det mest almindelige. For kvinderne er der lidt mere variation gennem aldersgrupperne, men det gennemgående tema er, at Marie bliver brugt som andet navn i fem ud af ni aldersgrupper.

De mest udbredte dobbeltnavne i hele befolkningen - efter alder. 1. januar 2017

Mænd

 

Kvinder



Alder



Topscorer

To
navne
 

Binde-
stregs-
navn

I alt

 

 



Alder



Topscorer

To
navne
 

Binde-
stregs-
navn

I alt

 

0-9 år

Carl Emil

217

174

391

 

0-9 år

Ida Marie

625

175

800

10-19 år

Mads Emil

287

131

418

 

10-19 år

Ida Marie

770

216

986

20-29 år

Jens Christian

200

17

217

 

20-29 år

Anne Sofie

780

456

1236

30-39 år

Jens Christian

290

39

329

 

30-39 år

Marie Louise

521

435

956

40-49 år

Jens Christian

563

52

615

 

40-49 år

Anne Mette

857

845

1702

50-59 år

Poul Erik

954

169

1123

 

50-59 år

Anne Marie

1300

947

2247

60-69 år

Poul Erik

2277

419

2696

 

60-69 år

Anne Marie

1792

1223

3015

70-79 år

Poul Erik

2071

216

2287

 

70-79 år

Inge Lise

899

822

1721

80 år+

Svend Aage

1192

19

1211

 

80 år+

Else Marie

857

27

884

Mest udbredte fornavne er Marie eller Anne samt Peter

Det mest udbredte fornavn blandt kvinderne er Marie, hvis man ser på alle fornavne, uanset om det er første fornavn eller et efterfølgende fornavn. Faktisk har 92.284 kvinder Marie som et af de første fire fornavne. Kun 18.116 kvinder hedder Marie som første fornavn. Ser man kun på første fornavn, er det Anne, der ligger i top med 48.962.

Blandt mændene ligger Peter højest, uanset om man ser på samtlige fornavne eller kun første fornavn. 73.279 mænd har Peter som et af de fire første fornavne, men kun 48.962 mænd hedder Peter som første fornavn

Kirsten Nielsen er den mest almindelige navnekombination

I hele befolkningen 1. januar 2017 er der 719 kvinder med navnekombinationen Kirsten Nielsen. Det er dermed den mest almindelige navnekombination i Danmark. På andenpladsen kommer Kirsten Jensen og på tredjepladsen kommer Michael Jensen.

Ser man kun på første fornavn og efternavn, er den mest almindelige navnekombination Jens Jensen for mænd, som 3.407 hedder, og Kirsten Jensen for kvinder, som 2.258 hedder.

De mest almindelige navnekombinationer i hele befolkningen. 1. januar 2017

Mænd

 

Kvinder

Nr.

For- og efternavn

2016

2017

 

Nr.

For- og efternavn

2016

2017

1

Michael Jensen

647

642

 

1

Kirsten Nielsen

739

719

2

Henrik Nielsen

639

627

 

2

Kirsten Jensen

734

716

3

Michael Nielsen

635

622

 

3

Hanne Nielsen

636

630

4

Henrik Jensen

584

574

 

4

Kirsten Hansen

611

595

5

Jørgen Nielsen

594

574

 

5

Helle Nielsen

561

551

Anm. Tabellen viser top fem for de meste almindelige fulde navne, dvs. alle fornavne og efternavn er taget med i opgørelsen.

Nyt fra Danmarks Statistik

16. januar 2017 - Nr. 17

Hent som PDF
Næste udgivelse: 16. januar 2018

Kontakt

Kilder og metode

Oplysningerne om navne bygger på et udtræk fra CPR. Navnestatistikken omfatter alle personer, der er bosat i Danmark 1. januar.
I CPR-registeret kan man kun have ét efternavn. Resten af de navne, en person har, betragter vi som fornavne. Fornavne adskilt af et mellemrum betragtes som hvert sit selvstændige navn.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation