Ejendomsskatterne stiger fortsat

Ejendomsbeskatningen 2016 og 2017

De samlede ejendomsskatter var i 2016 på 28,4 mia. kr. Det er en stigning på 0,4 mia. kr. svarende til 1,2 pct. i forhold til året før. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2016 udgjorde 88 pct. af det samlede provenu fra ejendomsskatter - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i personskatterne. Stigningen i ejendomsskatterne skyldes en stigning i grundskylden, som kun delvist blev modvirket af marginalt faldende dækningsafgifter. I 2017 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 28,5 mia. kr.

Stigende grundværdi og faldende grundskyldspromille

Den afgiftspligtige grundværdi steg i 2016 med 1,9 pct. til 1.060 mia. kr. og ventes at stige med 3,9 pct. i 2017. Grundskyldspromillen faldt fra 26,18 promille til 26,13 promille fra 2015 til 2016 og falder yderligere til 26,12 promille i 2017.

Reguleringsprocenten lægger loft over stigningen

Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste værdi af enten ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og fritagelser eller af foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct.

For 2016 blev reguleringsprocenten sat til 0 for ejerboliger, og 6,6 pct. for øvrige ejendomme. Dette skulle ses i lyset af, at Folketinget vedtog lovforslag nr. L 96 den 25. februar 2016, som udmøntede en del af finanslovaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Formålet med loven var at fastfryse beskatningsgrundlaget for ejerboliger.

For 2017 er reguleringsprocenten efter finanslovaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti sat til 0 for både ejerboliger og øvrige ejendomme. Formålet er at fastfryse beskatningsgrundlaget for alle ejendomme.

For en ejendom, hvor stigningen i den afgiftspligtige grundværdi hvert år er blevet begrænset af årets reguleringsprocent, vil den afgiftspligtige grundværdi i 2016 svare til grundværdien i 2002 plus 110 pct.

Ejendomsskatter udgør en stigende del af de samlede skatter

Af figuren fremgår det, at ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu er steget siden kommunalreformen i 2007, og at andelen siden 2009 har ligget mellem 2,7 og 3,0 pct.