Øget overskud i november
Betalingsbalancen over for udlandet november 2018
I november var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 13,7 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal, hvilket er en stigning på 1,8 mia. kr. i forhold til oktober. Det er stigninger i overskuddet på varer og tjenester, som trækker overskuddet op.
Stort overskud ift. BNP sammenlignet med andre lande
På trods af en nedgang i overskuddet i begyndelsen af 2018 er overskuddet på betalingsbalancen højt i international sammenhæng. I tredje kvartal 2018 udgjorde Danmarks overskud på betalingsbalancen 8,0 pct. af BNP. Generelt er Danmarks overskud i pct. af BNP højere end flere af Danmarks vigtigste samhandelspartnere og EU28, mens det er på niveau med Danmarks største samhandelspartner Tyskland
Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse
I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster for januar-oktober 2018 nedjuteret 0,4 mia. kr. (i faktiske tal).
Betalingsbalancens løbende poster
| 
 | Faktiske tal | Sæsonkorrigerede tal | |||
| 
 | 2018 | Januar-november | |||
| 
 | November | Oktober | November | 2017 | 2018 | 
| 
 | mia. kr. | ||||
| Løbende poster i alt | 16,6 | 11,9 | 13,7 | 155,0 | 116,8 | 
| Indtægter | 121,1 | 119,8 | 120,1 | 1282,0 | 1299,1 | 
| Udgifter | 104,5 | 107,9 | 106,5 | 1127,0 | 1182,3 | 
| Varer | 12,7 | 11,2 | 11,7 | 112,4 | 94,8 | 
| Eksport | 70,0 | 65,9 | 66,6 | 683,8 | 705,0 | 
| Import | 57,3 | 54,8 | 54,8 | 571,4 | 610,1 | 
| Tjenester | 1,3 | -0,6 | 0,5 | 30,2 | 4,7 | 
| Eksport | 35,5 | 36,5 | 36,5 | 405,4 | 401,2 | 
| Import | 34,2 | 37,1 | 36,0 | 375,2 | 396,4 | 
| Indkomst | 5,4 | 4,0 | 4,4 | 39,6 | 48,8 | 
| Indtægter | 14,0 | 15,3 | 15,0 | 168,8 | 170,6 | 
| Udgifter | 8,6 | 11,3 | 10,6 | 129,1 | 121,8 | 
| Løbende overførsler | -2,8 | -2,7 | -3,0 | -27,2 | -31,6 | 
| Indtægter | 1,6 | 2,0 | 2,0 | 24,1 | 22,3 | 
| Udgifter | 4,4 | 4,7 | 5,0 | 51,3 | 53,9 | 
| Kapitaloverførsler mv | 0,1 | 0,1 | 0,1 | 1,0 | 0,5 | 
Nyt fra Danmarks Statistik
9. januar 2019 - Nr. 8
                    Hent som PDF
                    Næste udgivelse: 8. februar 2019
                
Kontakt
- Agnes Urup, tlf. 40 13 62 87
- Kirstine Sewohl, tlf. 40 13 18 62
Kilder og metode
Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på www.dst.dk/bopdok.