Flere arbejdstimer og højere lønsum i det private
Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2018
Antallet af præsterede arbejdstimer steg med 0,6 pct. fra andet til tredje kvartal 2018 i sektorgruppen virksomheder og organisationer, der domineres af private virksomheder. I offentlig forvaltning og service faldt antallet af præsterede timer med 0,4 pct. Det samlede antal præsterede arbejdstimer steg med 0,3 pct. i forhold til kvartalet før. Der var et tilsvarende mønster mht. lønsummen, idet lønsummen i virksomheder og organisationer steg med 0,9 pct., mens lønsummen faldt med 0,3 pct. i offentlig forvaltning og service. Samlet set steg lønsummen med 0,5 pct. i tredje kvartal 2018 i forhold til kvartalet før. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving.
Flere beskæftigede i begge sektorgrupper
Såvel i virksomheder og organisationer som i offentlig forvaltning og service steg beskæftigelsen med 0,3 pct. fra andet til tredje kvartal 2018.
Bygge og anlæg havde størst stigning i beskæftigelse og præsterede timer
Branchegruppen bygge og anlæg havde den største vækst i præsterede arbejdstimer med 1,5 pct. fra andet til tredje kvartal 2018. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed havde den næststørste stigning i antallet af præsterede timer med 1,2 pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri havde det største fald i præsterede arbejdstimer, idet antallet af præsterede timer i denne branchegruppe faldt med 2,4 pct.
Beskæftigelsesfremgangen var også størst i bygge og anlæg med en stigning på 0,7 pct., svarende til 1.200 personer. Erhvervsservice og finansiering og forsikring havde de næststørste stigninger i antallet af beskæftigede personer, idet beskæftigelsen i begge brancher steg med 0,6 pct. fra andet til tredje kvartal 2018. Det svarer til 2.000 personer i erhvervsservice og 500 personer i finansiering og forsikring. I landbrug, skovbrug og fiskeri faldt beskæftigelsen med 1,3 pct. svarende til 1.000 personer.
Størst stigning i lønsummen i finansiering og forsikring
Lønsummen steg mest i branchegruppen finansiering og forsikring, hvor den steg med 2,4 pct. Bygge og anlæg havde den næststørste stigning i lønsummen med en stigning på 1,8 pct. Information og kommunikation havde det største fald i lønsummen, idet den her faldt med 1,8 pct. fra andet til tredje kvartal 2018.
Arbejdstidsregnskabet. 3. kvt. 2018 og relativ ændring i forhold til 2. kvt. 2018, sæsonkorrigeret
| 
 | Gnsntl. antal  | 
 | Præsterede | 
 | Lønsum for  | |||
| 
 | antal | pct. | 
 | 1.000 | pct. | 
 | mio. kr. | pct. | 
| I alt | 2935945 | 0,3 | 
 | 993093 | 0,3 | 
 | 287491 | 0,5 | 
| Virksomheder og organisationer1 | 2109266 | 0,3 | 
 | 727059 | 0,6 | 
 | 203774 | 0,9 | 
| Offentlig forvaltning og service2 | 826679 | 0,3 | 
 | 266034 | -0,4 | 
 | 83717 | -0,3 | 
| Landbrug, skovbrug og fiskeri | 73636 | -1,3 | 
 | 26481 | -2,4 | 
 | 3256 | -0,9 | 
| Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed | 338063 | 0,0 | 
 | 129376 | 1,2 | 
 | 42219 | 0,3 | 
| Bygge og anlæg | 179817 | 0,7 | 
 | 71114 | 1,5 | 
 | 17776 | 1,8 | 
| Handel og transport mv. | 726260 | 0,4 | 
 | 225871 | 0,9 | 
 | 57931 | 1,1 | 
| Information og kommunikation | 115108 | 0,3 | 
 | 41850 | -0,3 | 
 | 14887 | -1,8 | 
| Finansiering og forsikring | 82361 | 0,6 | 
 | 29513 | -0,6 | 
 | 14926 | 2,4 | 
| Ejendomshandel og udlejning | 47833 | -0,3 | 
 | 16810 | -0,5 | 
 | 4064 | -0,5 | 
| Erhvervsservice | 340870 | 0,6 | 
 | 121208 | 0,4 | 
 | 34730 | 1,2 | 
| Offentlig administration, undervisning og sundhed | 893218 | 0,4 | 
 | 289404 | -0,4 | 
 | 88210 | -0,2 | 
| Kultur, fritid og anden service | 134772 | 0,3 | 
 | 39433 | 0,6 | 
 | 9493 | 1,4 | 
| Anm.: Beskæftigede omfatter personer, der arbejder mod betaling, og inkluderer personer, der er midlertidigt fraværende uanset fraværsårsag. Læs mere i notatet Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker. | 1 Virksomheder og organisationer omfatter de private virksomheder, de offentlige virksomheder, private nonprofit-organisationer og internationale organisationer samt uoplyst sektor.  | 
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
På grund af påskens placering er der knyttet større usikkerhed til fordelingen af præsterede timer hen over året i 2018 end normalt. Læs mere i statistikdokumentationen afsnit om præcision og pålidelighed, kvalitetsvurdering.
Nyt fra Danmarks Statistik
14. december 2018 - Nr. 480
                    Hent som PDF
                    Næste udgivelse: 15. marts 2019
                
Kontakt
- Flemming von Hadeln Løve, tlf.
Kilder og metode
Arbejdstidsregnskabet er i september 2016 omlagt til at blive baseret på arbejdsmarkedsregnskabet med data fra og med 2008. Se nærmere beskrivelse og størrelse af revisionen i notatet Databrud i ATR ved overgang til AMR.