Gå til sidens indhold
Dele af hjemmesiden virker ikke for øjeblikket, herunder søgefunktionen. Vi beklager.
Hvidt kryds
Dele af hjemmesiden virker ikke for øjeblikket, herunder søgefunktionen. Vi beklager.
Hvidt kryds

Stigende omsætning på internetannoncer i 2018

Serviceydelser for serviceerhverv 2018

Reklamevirksomheder omsatte for ca. 9 mia. kr. ved salg af reklameplads eller reklametid i 2018. Fordelt på medier udgjorde internet hele 44 pct. af omsætningen, hvilket er en stigning på 6 procentpoint i forhold til 2017. Salg af reklameplads eller reklametid i tv står for den næststørste andel med 21 pct., hvilket er en nedgang på 6 procentpoint sammenlignet med 2017.

Salg af reklameplads eller reklametid, fordelt på medierKilde: www.statistikbanken.dk/serv1415.

Lille nedgang i omsætningen for reklamevirksomheder

Reklamevirksomheder omsatte i alt for 17 mia. kr. i 2018, hvilket er et fald på 3 pct. sammenlignet med 2017. Salg af reklameplads eller reklametid på internettet på honorar eller kontraktbasis står med 51 pct. for den største del af omsætningen i 2018, og det er en stigning på 5 procentpoint. Totalrådgivning vedr. reklame var den næststørste serviceydelse med 19 pct. af den samlede omsætning.

Reklamevirksomheders omsætning, fordelt på serviceydelserKilde: www.statistikbanken.dk/serv1405.

Lille fremgang i serviceydelsen It-konsulentbistand

It-virksomhedernes omsætning steg med 5 pct. til 108 mia. kr. fra 2017 til 2018. It-konsulentbistand stod med 27 pct. for den største del af omsætningen i 2018, tæt fulgt af computerprogrammering med 26 pct. De to ydelser repræsenterer dermed over halvdelen af den samlede omsætning i it-servicevirksomheder. It-virksomhedernes samlede omsætning er steget uafbrudt siden 2013.

It-servicevirksomhedernes omsætning, fordelt på serviceydelserKilde: www.statistikbanken.dk/serv1403.

Total omsætning i it-servicevirksomheder

 

2013

2014

2015

2016

2017

2018

 

mia. kr.

Omsætning

77,3

81,7

88,4

96,3

103,0

108,1

Kilde: www.statistikbanken.dk/serv1403.

Nyt fra Danmarks Statistik

13. december 2019 - Nr. 469

Hent som PDF
Næste udgivelse: 15. december 2020

Kontakt

Kilder og metode

Serviceydelser for serviceerhverv er en årlig spørgeskemaundersøgelse, der fra tællingsåret 2023 udgør totaltælling for virksomheder med mindst 20 ansatte inden for en række serviceerhverv. Tidligere har der været tale om en stikprøvebaseret tælling, der blev opregnet til hele populationen i Regnskabsstatistikken for private byerhverv. Virksomhederne bliver bedt om at angive en fordeling af omsætningen på de enkelte serviceydelser.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation