Største indvinding i Roskilde for 15. år i træk
Råstofindvinding på land 2019
Roskilde Kommune indvandt i 2019 3,3 mio. m3, svarende til 11 pct. af den samlede indvinding på 29,7 mio. m3. Det var 15. år i træk, at Roskilde kommune havde den største indvinding af råstoffer blandt kommunerne. Også i 2006 havde Roskilde kommune den største indvinding på land med 3,3 mio. m3, hvilket var på samme niveau som i 2019. Den største komponent er sand, sten og grus med 24,8 mio. m3. I alt blev 40 pct. af den samlede indvinding foretaget i seks kommuner: Roskilde, Aalborg, Aabenraa, Silkeborg, Rebild og Kalundborg.
Vestdanmark i front
Jylland og Fyn havde med 76 pct. igen i 2019 den største andel af den samlede indvinding af råstoffer på land, svarende til 22,5 mio. m3. Heraf blev der i Region Midtjylland indvundet mest med 8,9 mio. m3, som svarer til 30 pct. af den samlede indvinding. I 2019 udgjorde indvindingen af sand, grus og sten 83,5 pct. eller 24,8 mio. m3 af den samlede landbaserede indvinding. I den næststørste kategori, som er kalk og kridt, blev der indvundet 2,9 mio. m3 svarende til 10 pct. af den samlede indvinding.
Råstofferne indvindes og anvendes i samme region
Langt størstedelen af de råstoffer, der indvindes på land i Danmark, anvendes også her i landet. Da transport af råstoffer er forholdsvist dyrt, bliver størstedelen af råstofferne også anvendt inden for det geografiske område, hvor de er indvundet. I den vestlige del af Danmark bliver hovedparten af råstofferne lastet og aflæsset i den samme region. I Storkøbenhavn og omegn sker der næsten ingen råstofindvinding, men til gengæld er anlægsaktiviteten stor, og anlægsmaterialerne transporteres i høj grad fra det øvrige Sjælland. Således transporteres en større andel af råstofferne indvundet på Sjælland ud af den region, de er indvundet i (se www.statistikbanken.dk/nvg23). Råstofferne anvendes hovedsageligt inden for bygge- og anlægsvirksomhed, fx til veje, bygninger og jernbaner. I 2019 indgik 17,7 mio. m3 sand, grus og sten som anlægs- og vejmateriale, hvilke er et lille fald på 5 pct. i forhold til 2018.
Råstofindvinding på land fordelt på råstoftyper
| 
 | Sand, | Kvarts- | Granit | Ler | Ekspan- | Moler | Kalk | Tørv og | Andre | I alt | 
| 
 | 1.000 m3 | |||||||||
| 2010 | 18269 | 346 | 144 | 346 | 179 | 199 | 2510 | 173 | 1119 | 23282 | 
| 2011 | 23017 | 297 | 202 | 377 | 244 | 201 | 2362 | 200 | 1022 | 27921 | 
| 2012 | 20677 | 297 | 176 | 323 | 196 | 177 | 2423 | 152 | 909 | 25330 | 
| 2013 | 20395 | 244 | 146 | 337 | 225 | 205 | 2571 | 154 | 787 | 25069 | 
| 2014 | 21457 | 262 | 134 | 308 | 217 | 190 | 2610 | 192 | 235 | 25606 | 
| 2015 | 23647 | 298 | 140 | 378 | 198 | 204 | 2549 | 156 | 239 | 27808 | 
| 2016 | 24361 | 326 | 139 | 504 | 194 | 183 | 2705 | 163 | 311 | 28886 | 
| 2017 | 25497 | 348 | 170 | 492 | 266 | 176 | 2864 | 107 | 640 | 30560 | 
| 2018 | 25379 | 339 | 322 | 639 | 258 | 159 | 2958 | 213 | 783 | 31051 | 
| 20192 | 24791 | 372 | … | 476 | 261 | 174 | 2850 | 103 | 658 | 29684 | 
| 1 Andre råstoffer omfatter brunkul, sandsten, muld, råjord og fyldjord, ildfast ler, skifer, klæg, kalksten og anden indvinding. | 
Råstofindvindingen på land fordelt på udvalgte anvendelseskategorier og regioner. 2019
| 
 | Hovedstaden | Sjælland | Syddanmark | Midtjylland | Nordjylland | Hele landet | 
| 
 | 1.000 m3 | |||||
| Sand, grus og sten | 
 | 
 | 
 | 
 | 
 | 
 | 
| Anlægs- og vejmateriale | 706 | 3775 | 4325 | 6104 | 2816 | 17727 | 
| Asfaltmateriale | … | 256 | 82 | 108 | 94 | 540 | 
| Betontilslagsmateriale3 | 38 | 1700 | 1804 | 1322 | 998 | 5862 | 
| Anden anvendelse | … | 78 | 25 | 76 | 457 | 636 | 
| Ukendt anvendelse | … | 1 | … | 1 | 22 | 25 | 
| Kalk og kridt | 
 | 
 | 
 | 
 | 
 | 
 | 
| Cement | … | … | … | … | 1956 | 1956 | 
| Jordbrugskalk | 2 | 129 | … | … | 270 | 401 | 
| Papirfyldstof | … | 172 | … | … | … | 172 | 
| Røggasfiller4 | … | 19 | … | … | 21 | 40 | 
| Brændt kalk/hydratkalk | … | 20 | … | … | … | 20 | 
| Industrikalk | … | 50 | … | … | 75 | 125 | 
| Foderkalk | … | 60 | … | … | 61 | 120 | 
| Anden anvendelse | … | 15 | … | … | … | 15 | 
| Ler | 
 | 
 | 
 | 
 | 
 | 
 | 
| Tegl | 11 | … | 247 | 91 | 113 | 462 | 
| Keramisk industri | … | … | … | … | … | … | 
| Anden anvendelse | 1 | 1 | … | 12 | … | 14 | 
| Anm.: Anvendelsen af råstoffer skal være lig med indvindingen for hver råstofkategori. Regionsopdelingen er ikke ensbetydende med, at råstoffet er anvendt i regionen. | 
Nyt fra Danmarks Statistik
1. juli 2020 - Nr. 258
                    Hent som PDF
                    Næste udgivelse: 17. juni 2021
                
Kontakt
- Morten Skovrider Kollerup, tlf. 24 52 61 68
- Heidi Sørensen, tlf. 24 79 86 81
Kilder og metode
Statistikken er eksklusive tal for indvindingen af salt, olie og gas