Bruttoledigheden atter under 5 pct. i august

Arbejdsløsheden (md.) august 2020

Fra juli til august faldt bruttoledigheden med 9.700 til 137.800. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,3 procentpoint til 4,9 pct. af arbejdsstyrken. De seneste tre månedlige fald fra maj til august efterfølger tre måneder med markante stigninger i bruttoledigheden som følge af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse'). Fra februar til maj steg bruttoledigheden således med hele 54.200, hvilket svarede til en stigning på 1,9 procentpoint til 5,6 pct. af arbejdsstyrken i maj. De tal, der omtales i denne offentliggørelse, er sæsonkorrigerede med mindre andet er nævnt. Til at belyse den nyeste udvikling i ledigheden henvises til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering www.jobindsats.dk/jobindsats/publikationer.aspx, hvor daglige opgørelser af nytilkomne ledighedsregistrerede vises. Disse opgørelser er, modsat denne statistik, ikke omregnet til fuldtid og sæsonkorrigeret, men derimod baseret på samtlige tilmeldte ledige uafhængigt af, om disse personer modtager dagpenge, kontanthjælp eller slet ingen ydelse.

186.000 ledige ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)

I august var der 186.000 AKU-ledige i alderen 15-74 år, hvilket svarer til 6,1 pct. af arbejdstyrken, når den opgøres ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU).

Opgørelsen af AKU-, brutto- og nettoledigheden

Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed i henhold til to forskellige ledigheds-begreber: Den registerbaserede bruttoledighed og den stikprøvebaserede AKU-ledighed. Her er der forskelle både i population og opgørelsesmetode. Bruttoledigheden er en registerbaseret opgørelse, hvor 16-65-årige, som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate, omregnes til fuldtid. Bruttoledigheden består af de nettoledige og de ledige, der er i aktivering. AKU-ledigheden måler antallet af 15-74-årige personer, der ved en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde.

Anvendelsen af AKU- og bruttoledigheden

AKU kan især anvendes til internationale sammenligninger, fordi undersøgelsen laves på samme måde i hele EU og en række andre lande. AKU kan ikke belyse udviklingen fra måned til måned, fordi den er baseret på et glidende gennemsnit over tre måneder. Bruttoledigheden er særligt velegnet til at belyse udviklingen fra måned til måned, på kommuneniveau og inden for A-kasser.

Stigning i bruttoledigheden og AKU-ledighed efter COVID-19 nedlukningen

Efter COVID-19 nedlukningen i midten af marts steg bruttoledigheden kraftigt frem til maj måned. For at bruttoledigheden fortsat skulle give mest mulig mening som konjunkturindikator, har vi, se afsnittet om 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse', valgt at medtage dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere som bruttoledige i hele perioden på trods af, at de fra 12. marts til 26. maj hverken skulle leve op til de sædvanlige jobsøgnings- eller rådighedsforpligtelser. Fra maj til august er bruttoledigheden faldet, men bruttoledigheden er i august stadig 34.500 højere end i februar.

AKU-ledigheden lå på 186.000 personer i august. I forhold til maj, som pga. opgørelsesmetoden med tre måneders gennemsnit er den seneste måned, der kan sammenlignes med, er AKU-ledigheden steget med 22.000 personer. Den markant forskellige udvikling i bruttoledigheden og AKU-ledigheden fra maj til august skal ses i sammenhæng med, at personer, der ikke skulle leve op til de sædvanlige jobsøgnings- og rådighedsforpligtelser, indgik i opgørelsen af bruttoledigheden i maj, mens de kun indgik i AKU-ledigheden, hvis de ifølge deres egne oplysninger søgte og kunne starte på et job.

I forhold til perioden før COVID-19 nedlukningen er stigningen i bruttoledigheden og AKU-ledigheden af nogenlunde samme størrelsesorden. AKU-ledigheden var i august 38.000 højere end i februar, som er den seneste måned før COVID-19 nedlukningen.

Færre nettoledige og flere aktiverede ledige

Fra juli til august faldt antallet af nettoledige med 11.400 til 124.200. Samtidig steg antallet af aktiverede ledige med 1.700 til 13.600 i august.

Faldende ledighed for begge køn

Fra juli til august faldt bruttoledigheden med 5.600 fuldtidspersoner for mændene, og med 4.100 for kvinderne. Det medførte, at ledighedsprocenten for mændene faldt med 0,4 procentpoint til 4,8 pct., mens den for kvinderne faldt med 0,3 procentpoint til 4,9 pct. i august.

Faldende ledighed for samtlige aldersgrupper

Fra juli til august faldt ledigheden for samtlige aldersgrupper. Målt i procentpoint var det de 25-29-årige med fald på 0,5 procentpoint, efterfulgt af de 30-39-årige og de 40-49-årige begge med fald på 0,4 procentpoint, der oplevede de største fald i ledighedsprocenten fra juli til august. Herefter var det i august endnu en gang de 16-24-årige, der havde den laveste ledighedsprocent med 2,2 pct., mens de 25-29-årige fortsat havde den højeste ledighedsprocent nu med 8,9 pct.

Faldende ledighed for samtlige landsdele

Fra juli til august faldt ledigheden for samtlige landsdele. Målt i procentpoint var det Københavns omegn og Bornholm med fald på 0,5 procentpoint, der havde de største fald i ledighedsprocenten. Herefter fulgte Byen København, Fyn og Nord-jylland med fald på 0,4 procentpoint. I de resterende seks landsdele faldt bruttoledigheden med 0,3 procentpoint fra juli til august. Herefter er det endnu en gang Bornholm, der har landets højeste ledighedsprocent, nu med 6,3 pct. Herefter følger Byen København, Fyn og Nordjylland med ledighedsprocenter på hhv. 6,0, 5,3 og 5,2 pct. I den anden ende af skalaen finder man nu den laveste ledighedsprocent i Nordsjælland og i Vestjylland begge med 3,7 pct., efterfulgt af Østsjælland med 3,9 pct. i august.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Følger af COVID-19 nedlukningen

En af reaktionerne på udbruddet af COVID-19 pandemien var en midlertidig suspendering af samtlige jobsøgnings- og rådighedsforpligtelser for landets dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i perioden fra 12. marts til 26. maj 2020. De seneste lovgivningsmæssige tiltag på området kan følges på star.dk/om-styrelsen/nyt/corona-virus-betydning-for-beskaeftigelsesindsatsen-og-ydelser/.

Hvis man havde fastholdt tilknytningen til den internationale ILO-definition af ledighed, ville en konsekvens af den omtalte midlertidige suspendering af jobsøgnings- og rådighedsforpligtelser være, at bruttoledigheden gik i nul fra 12. marts til 26. maj 2020. For at det skulle give mest mulig mening at følge konjunkturudviklingen på arbejdsmarkedet ved hjælp af den månedlige bruttoledighedsstatistik, valgte Danmarks Statistik (i samråd med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR) at inkludere dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i bruttoledigheden på trods af suspenderingen af jobsøgnings- og rådighedskravene i denne periode.

En anden reaktion på COVID-19 har været, at midlertidigt fravær fra ledighed, som følge af sygdom mv. i de seneste måneder, er blevet registreret i langt mindre omfang end tidligere. Denne ændring skyldes formentlig både en ændret registreringspraksis og mindre sygdom end tidligere som følge af generel mindre smittespredning. Det må formodes, at såvel den midlertidige suspendering af samtlige jobsøgnings- og rådighedsforpligtelser som den mindre registrering af midlertidigt fravær fra ledighed kan have medført en vis overvurdering af bruttoledigheden.

Ny opregning i AKU

Fra andet kvartal 2019 er der for kvartalstallenes vedkommende indført en ny opregning for at kvalitetsforbedre AKU-tidsserien. Der anvendes mere aktuel hjælpe-information end hidtil, herunder data fra Beskæftigelse for lønmodtagere. De nye tidsserier går tilbage til 2008, idet flere af de nye datakilder starter i dette år. Revisionerne som følge af den nye opregning er små på ledigheden, og niveauet er stort set uændret. Månedstallene justeres til kvartalstallenes nye niveau, indtil en tilsvarende opregning kan gennemføres på månedstallene. For de seneste måneder uden kvartalstal er månedstallene forbundet med ekstraordinær usikkerhed. Du kan læse mere om baggrund og motivation for ændring af opregning: Ny opregning 2019 - teoretisk og mere om, hvordan ændringerne påvirker tallene: Ny opregning 2019 - faktisk.