Fortsat stigende offentlig beskæftigelse

Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 3. kvt. 2020

Omregnet til fuld tid steg beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med 1.600 fra andet til tredje kvartal, hvilket svarer til en stigning på 0,2 pct. Den offentlige beskæftigelse har dermed haft en stigende tendens de seneste tre kvartaler. Den er dog stadigvæk væsentligt lavere end for ti år siden, hvor antallet af offentligt beskæftigede var på det højeste niveau nogensinde. I tredje kvartal 2020 var der således 24.200 færre offentligt beskæftigede end i andet kvartal 2010. Alle tallene i denne artikel er beregnet på grundlag af betalte timer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving.

Stigende regional og kommunal beskæftigelse, men udsving i staten

Fra andet til tredje kvartal steg beskæftigelsen i både regioner, kommuner og staten. Der var 700 flere beskæftigede i regionerne, 800 flere kommunalt beskæftigede og 100 flere statslige beskæftigede. Det svarer til en stigning på hhv. 0,6 pct. i regionerne, 0,2 pct. i kommunerne og 0,1 pct. i staten. Selvom der fra andet til tredje kvartal var en lille stigning i den statslige beskæftigelse, så har der de seneste kvartaler været ret store udsving i staten. Der var således et fald på 1.000 statslige beskæftigede fra første til andet kvartal mod en stigning på 1.200 i kvartalet før det. Læs mere i afsnittet Særlige forhold ved denne offentliggørelse om dels effekten af COVID-19 på den offentlige beskæftigelse, som kan påvirke alle delsektorer, og dels påvirkningen på den statslige beskæftigelse som følge af ændrede indberetningsmønstre på det statslige undervisningsområde.

Udviklingen på de tre store velfærdsområder

De tre store offentlige velfærdsområder social beskyttelse, sundhedsvæsen og undervisning udgør tilsammen mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse. Fra andet til tredje kvartal steg antallet af ansatte samlet set med 600 på disse tre områder, svarende til en stigning på 0,1 pct. Beskæftigelsen har dog ikke udviklet sig ens på de tre store områder fra andet til tredje kvartal. Mens både den offentlige beskæftigelse inden for social beskyttelse og sundhedsvæsen er steget fra andet til tredje kvartal, så er beskæftigelsen faldet på det offentlige undervisningsområde. Læs mere i afsnittet Særlige forhold ved denne offentliggørelse om effekten af COVID-19 på den offentlige beskæftigelse.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Effekten af COVID-19 på den offentlige beskæftigelse

Samtidig med denne offentliggørelse offentliggøres også Beskæftigelse for lønmodtagere oktober 2020 - se Nyt fra Danmarks Statistik 2020:484, hvor man kan læse mere om, hvordan arbejdsmarkedet og dermed lønmodtagerbeskæftigelsen meget kraftigt blev påvirket af nedlukningen af samfundet fra midten af marts som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne af nedlukningen.

Selvom det alt overskyggende var dele af den private beskæftigelse, som var kraftigt påvirket af effekterne af nedlukningen, så var den offentlige beskæftigelse dog til en vis grad også påvirket af nedlukningen. Den del af de offentlige ansatte, som blev hjemsendt uden at kunne arbejde (helt eller delvis), modtog som udgangspunkt fuld løn. Men tendensen til, at der i mindre grad end normalt blev anvendt løsere tilknyttet arbejdskraft, har påvirket tallene, især for andet kvartal.

Ændrede indberetningsmønstre påvirker det statslige undervisningsområde

Udsvingene i den statslige beskæftigelse i de seneste kvartaler er blandt andet påvirket af en tendens til ændrede indberetningsmønstre inden for det statslige undervisningsområde, herunder universiteter. Det ses især over sommermånederne, men også på andre tidspunkter af året.