Antallet af tvangsauktioner var uændret i juni
Tvangsauktioner juni 2022
I juni blev der bekendtgjort 104 tvangsauktioner, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Dermed er antallet af tvangsauktioner uændret i forhold til sidste måned, hvor der ligeledes blev bekendtgjort 104 tvangsauktioner. Ser man på de to seneste tremånedersperioder, lå det samlede antal tvangsauktioner i april-juni 2022 med 342 dog noget højere end tremånedersperioden januar-marts 2022, hvor der var 309 tvangsauktioner.
Tvangsauktioner faldt i alle regioner
Det seneste halve år er det faktiske antal tvangsauktioner faldet på tværs af alle regioner. Således er antallet af tvangsauktioner faldet med 13 pct. fra 726 tvangsauktioner i første halvår af 2021 til 631 i samme halvår 2022. Det lave antal tvangsauktioner kan blandt andet ses i lyset af det fortsatte høje boligsalg de seneste år, som beskrevet i Nyt fra Danmarks Statistik 2022:242 fra 30. juni 2022.
27 ud af 100.000 ejendomme er gået på tvangsauktion i første halvår af 2022
Ser man på de 631 faktiske antal tvangsauktioner, der blev bekendtgjort i Statstidende i første kvartal 2022, svarer det til at 27 ud af 100.000 ejendomme er gået på tvangsauktion det seneste halvår.
Bekendtgjorte tvangsauktioner fordelt på ejendomskategorier og regioner
| 
 | 2022 | |||||
| 
 | Jan. | Feb. | Mar. | Apr. | Maj | Juni | 
| 
 | antal | |||||
| Sæsonkorrigerede | 110 | 91 | 108 | 134 | 104 | 104 | 
| 
 | 
 | 
 | 
 | 
 | 
 | 
 | 
| Faktiske i alt | 101 | 84 | 130 | 138 | 97 | 81 | 
| Ejendomskategorier | 
 | 
 | 
 | 
 | 
 | 
 | 
| Landbrugsejendomme | 5 | - | 4 | 3 | 5 | 3 | 
| Enfamiliehuse | 66 | 59 | 91 | 98 | 60 | 59 | 
| Ejerlejligheder | 8 | 2 | 7 | 10 | 5 | 6 | 
| Sommerhuse | 2 | 6 | 8 | 4 | 2 | - | 
| Ejendomme med 2 eller flere lejligheder | 5 | 3 | 1 | 1 | 5 | 3 | 
| Blandet beboelses- og forretningsejendomme | - | 2 | - | 5 | 3 | 3 | 
| Rene forretningsejendomme | 1 | 1 | 3 | 2 | 1 | - | 
| Fabriks- og lagerejendomme | - | 3 | 2 | 2 | - | - | 
| Ubebyggede grunde | 4 | 4 | 4 | 3 | 2 | 4 | 
| Andet bebygget | 10 | 4 | 10 | 10 | 14 | 3 | 
| Regioner | 
 | 
 | 
 | 
 | 
 | 
 | 
| Hovedstaden | 8 | 7 | 12 | 21 | 9 | 13 | 
| Sjælland | 34 | 28 | 30 | 30 | 17 | 15 | 
| Syddanmark | 21 | 15 | 34 | 32 | 24 | 22 | 
| Midtjylland | 22 | 18 | 34 | 24 | 27 | 16 | 
| Nordjylland | 16 | 16 | 20 | 31 | 20 | 15 | 
Nyt fra Danmarks Statistik
6. juli 2022 - Nr. 247
                    Hent som PDF
                    Næste udgivelse: 4. august 2022
                
Kontakt
- Maya Drewsen, tlf. 20 36 69 89
- Sigrid Krogstrup Jensen, tlf. 61 15 29 82
Kilder og metode
Opgørelserne er baseret på de bekendtgjorte tvangsauktioner i Statstidende. Tidspunktet bliver fastsat ud fra den første bekendtgørelse i Statstidende.