Ledigheden faldt fra juli til august
Arbejdsløsheden (md.) august 2022
I august faldt antallet af ledige med 1.200 til 77.300 personer, hvorved ledigheden fortsat udgjorde 2,7 pct. af arbejdsstyrken. Faldet skyldes 1.000 færre ikke-aktiverede ledige og 100 færre aktiverede ledige.
Kilde: www.statistikbanken.dk/aus07I august var der 500 færre ukrainere ledige under særloven
Faldet i den samlede ledighed skal bl.a. ses i lyset af udviklingen i antallet af nytilkomne ukrainske flygtninge, der vurderes jobparate og via særloven modtager kontanthjælp i form af selvforsørgelses-, hjemsendelses- og overgangsydelse. Antallet af ledige ukrainere (under særloven) er faldet fra 6.100 i juli til 5.600 i august (ikke sæsonkorrigeret).
Ledigheden falder særligt for kvinder og for de 25-29-årige
Fra juli til august var der et markant fald i ledigheden for kvinder på 1.200. I samme periode lå ledigheden for mænd uændret. Fordelt efter alder var det de 25-29-årige, der stod for det klart største fald, idet deres ledighed faldt med 900 fra juli til august.
Ledighedsprocenten faldt mest i Vestjylland
Fra juli til august faldt ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint i Vestjylland, mens den faldt med 0,1 procentpoint i Østsjælland, på Fyn, i Østjylland og i Nordjylland. I de øvrige seks landsdele forblev ledighedsprocenten uændret. Hermed overtog Vestjylland positionen som landsdelen med den laveste ledighed fra Nordsjælland, mens det fortsat er Byen København, der har landets højeste ledighedsprocent.
Revisioner
De sæsonkorrigerede ledighedstal for maj, juni og juli 2022 er i forbindelse med denne offentliggørelse opjusteret med hhv. 0, 100 og 600. Revisionerne skyldes kun i begrænset omfang opdateringer af de faktiske indberetninger for de seneste måneder og i større omfang selve sæsonkorrektionen af de opdaterede faktiske ledighedstal med inddragelsen af tallene for august.
Offentliggørelse af månedstal fra AKU genoptages
I starten af 2022 blev offentliggørelsen af månedstal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) indstillet grundet ret kraftige afvigelser mellem kvartals- og månedstal. Efterfølgende er der arbejdet på at indføre en metode til månedsberegningen, der er konsistent med metoden til kvartalsberegningen. Med denne offentliggørelse genoptages offentliggørelsen af månedstallene i statistikbankens tabel www.statistikbanken.dk/aku111m, hvor man finder AKU-ledighedsprocent, beskæftigelsesfrekvens og erhvervsfrekvens, med og uden sæsonkorrektion, tilbage til januar 2008. Læs mere om metoden i dette notat: Metodenotat (pdf).
Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret
|
Ledige |
Ledighedsprocent1 |
||||||
|
2022 |
2022 |
||||||
|
Maj |
Juni |
Juli |
Aug. |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug. |
|
1.000 personer |
pct. |
||||||
Ledige |
73,4 |
75,1 |
78,4 |
77,3 |
2,6 |
2,6 |
2,7 |
2,7 |
Nettoledige |
62,9 |
65,0 |
68,0 |
67,0 |
2,2 |
2,3 |
2,4 |
2,3 |
Dagpengemodtagere |
52,9 |
53,7 |
55,8 |
55,1 |
2,6 |
2,6 |
2,7 |
2,7 |
Kontanthjælpsmodtagere |
10,0 |
11,3 |
12,2 |
11,9 |
2,2 |
2,3 |
2,4 |
2,3 |
Aktiverede ledige |
10,4 |
10,1 |
10,4 |
10,3 |
• |
• |
• |
• |
Dagpengemodtagere |
7,3 |
6,8 |
7,0 |
6,6 |
• |
• |
• |
• |
Kontanthjælpsmodtagere |
3,1 |
3,2 |
3,4 |
3,7 |
• |
• |
• |
• |
Mænd |
34,7 |
35,2 |
36,2 |
36,2 |
2,3 |
2,4 |
2,4 |
2,4 |
Kvinder |
38,6 |
39,9 |
42,3 |
41,1 |
2,8 |
2,9 |
3,0 |
3,0 |
16-24 år |
4,2 |
4,4 |
4,5 |
4,7 |
1,1 |
1,1 |
1,1 |
1,2 |
25-29 år |
13,9 |
14,3 |
16,0 |
15,0 |
4,5 |
4,6 |
5,2 |
4,9 |
30-39 år |
21,8 |
22,4 |
23,0 |
22,9 |
3,7 |
3,9 |
4,0 |
3,9 |
40-49 år |
13,3 |
13,4 |
13,9 |
13,7 |
2,1 |
2,1 |
2,2 |
2,1 |
50-59 år |
12,4 |
12,6 |
12,9 |
12,8 |
1,9 |
1,9 |
1,9 |
1,9 |
60-66 år2 |
7,8 |
7,9 |
8,1 |
8,1 |
2,7 |
2,8 |
2,9 |
2,9 |
Heraf 65-66-årige3 |
1,5 |
1,5 |
1,5 |
1,5 |
• |
• |
• |
• |
Byen København |
14,5 |
14,5 |
15,1 |
15,3 |
3,2 |
3,2 |
3,4 |
3,4 |
Københavns omegn |
7,6 |
7,7 |
7,9 |
7,8 |
2,8 |
2,8 |
2,9 |
2,9 |
Nordsjælland |
4,3 |
4,4 |
4,5 |
4,4 |
1,9 |
2,0 |
2,0 |
2,0 |
Bornholm |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
2,1 |
2,3 |
2,3 |
2,3 |
Østsjælland |
2,7 |
2,9 |
3,0 |
3,0 |
2,2 |
2,3 |
2,4 |
2,3 |
Vest- og Sydsjælland |
7,0 |
7,2 |
7,4 |
7,3 |
2,6 |
2,7 |
2,7 |
2,7 |
Fyn |
6,2 |
6,4 |
6,9 |
6,7 |
2,7 |
2,8 |
3,0 |
2,9 |
Sydjylland |
7,2 |
7,4 |
7,7 |
7,5 |
2,1 |
2,1 |
2,2 |
2,2 |
Østjylland |
11,3 |
11,7 |
12,5 |
12,2 |
2,5 |
2,6 |
2,8 |
2,7 |
Vestjylland |
3,7 |
4,0 |
4,3 |
4,0 |
1,8 |
1,9 |
2,1 |
1,9 |
Nordjylland |
8,3 |
8,6 |
8,8 |
8,6 |
3,0 |
3,0 |
3,1 |
3,0 |
1Ledighedsprocenter beregnes i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke med reference til ultimo november 2020. |
Nyt fra Danmarks Statistik
30. september 2022 - Nr. 332
Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. oktober 2022
Kontakt
- Carsten Bo Nielsen, tlf. 23 74 60 17
- Mikkel Zimmermann, tlf. 51 44 98 37
Kilder og metode
Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere.