2022 gav pæn vækst i både BNP og beskæftigelse

Nationalregnskab 4. kvt. 2022 og året 2022

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i fjerde kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Væksten i fjerde kvartal var især drevet af fremgang i medicinalindustrien. Den samlede efterspørgsel var samtidig særligt påvirket af stigning i de faste bruttoinvesteringer. Med denne første beregning af nationalregnskabet for fjerde kvartal kan BNP-væksten for hele året 2022 beregnes til 3,6 pct. Beskæftigelsen steg med 0,4 pct. i fjerde kvartal og voksede samlet set med 3,9 pct. i 2022. De præsterede timer viste samme positive mønster med en fremgang på 0,2 pct. i fjerde kvartal og en årsvækst på 4,5 pct. Både beskæftigelsen og de præsterede timer har dermed fulgt hinanden og været stigende siden første kvartal 2021. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under Særlige forhold.

Fortsat fald i husholdningernes forbrug i fjerde kvartal

I årets sidste kvartal faldt husholdningernes forbrug med 0,5 pct. Dermed har der været tilbagegang i alle kvartaler i 2022. Faldet i fjerde kvartal var bredt fordelt på både varer og tjenester, hvor især forbrug af boligudstyr mv. trak ned, da det faldt med 4,8 pct. Omvendt var drikkevarer og tobak den forbrugsgruppe med højest vækst med en stigning på 2,3 pct. Ser man på året 2022 samlet, er husholdningernes forbrug faldet med 2,6 pct. Denne tilbagegang i forbruget skal ses i lyset af de stigende priser i samfundet gennem 2022 - samlet steg de 7,6 pct. Husholdningerne har dermed haft højere udgifter til forbrug men har fået færre varer og tjenesteydelser for pengene. Navnlig købet af køretøjer gik tilbage i året 2022 og faldt med 18,1 pct.

Patent giver pæn fremgang i tjenesteimporten...

Importen steg samlet 0,7 pct. i årets sidste kvartal. Her var det tjenesteimporten, der bidrog til fremgangen med en stigning på 11,1 pct. Stigningen skyldes helt overvejende en virksomheds investering i et patent i november 2022. Ser man bort fra patentet ville tjenesteimporten være faldet med over 3 pct. Vareimporten trak derimod den samlede import ned med et fald på 6,6 pct. For året 2022 steg importen 3,8 pct., hvilket især var på baggrund af kraftig fremgang på 13,8 pct. i tjenesteimporten. For vareimporten var der et fald for året på 2,3 pct. Eksporten faldt i fjerde kvartal med 1,8 pct. Dette fald var på baggrund af en tilbagegang i tjenesteeksporten på 5,1 pct., men hvor en stigning i vareeksporten på 0,6 pct. dog var med til at mindske faldet. For året 2022 steg eksporten 7,9 pct., hvor både vare- og tjenesteeksport bidrog positivt til udviklingen med stigninger på hhv. 5,4 pct. og 11,5 pct.

... og kraftig stigning i investeringerne

De faste bruttoinvesteringer steg med 11,6 pct. i fjerde kvartal. Fremgangen var hovedsagligt drevet af en kraftig stigning i intellektuelle rettigheder, der gik frem med 50,4 pct. Denne stigning skyldes især køb af et patent, der også fremgår i tjenesteimporten. Uden det positive bidrag fra forskning og udvikling, hvor patentet indgår, ville de faste bruttoinvesteringer være faldet omtrent 2 pct. i fjerde kvartal. Foruden intellektuelle rettigheder var der også fremgang i andet byggeri og anlæg på 0,3 pct. Her var det en stigning i offentligt og erhvervsmæssigt byggeri, der drev udviklingen med en fremgang på 1,7 pct. - modsat faldt anlægsinvesteringer med 1,8 pct. For året 2022 var der en samlet stigning på 8,4 pct. i de faste bruttoinvesteringer.

Klar fremgang i USA og beskedne vækstrater på tværs af EU i fjerde kvartal

I sidste kvartal af 2022 havde EU samlet nulvækst i BNP, mens USA havde fremgang på 0,7 pct. For EU var væksten præget af forskellighed blandt medlemslandene, hvor den største stigning i BNP var i Irland med en vækst på 3,5 pct. Rumænien fulgte efter med en fremgang på 1,1 pct. Omvendt oplevede Polen i fjerde kvartal det største fald på 2,4 pct. For Danmarks to nabolande, Tyskland og Sverige, var der ligeledes tilbagegang med fald i BNP på hhv. 0,2 pct. og 0,6 pct. På trods af relativt beskedne BNP-vækstrater i mange EU-lande i tredje og fjerde kvartal, har væksten for året samlet været høj for landene. Dette skal ses i sammenhæng med, at udviklingen fra 2021 til 2022 for flere lande stadig var præget af genopretning af det tabte fra COVID-19-relaterede nedlukninger og produktionsbegrænsninger. To af de mest markante eksempler på dette er Portugal og Spanien med vækstrater på hhv. 6,7 pct. og 5,5 pct. i 2022. Denne tendens ses også i flere andre sydeuropæiske lande. For EU samlet var der i året 2022 en fremgang i BNP på 3,6 pct. USA havde i 2022 en fremgang i BNP på 2,1 pct.

Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1, Bureau of Economic Analysis, Eurostat samt egne beregninger. Senest opdateret 27. februar 2023

Historisk fremgang på arbejdsmarkedet i 2022

På arbejdsmarkedet var der i løbet af 2022 positive takter med fremgang gennem alle årets kvartaler i både beskæftigelsen og de præstede timer. Med fremgang i beskæftigelsen i fjerde kvartal på 0,4 pct. - svarende til 12.600 personer, blev der dermed tale om en historisk fremgang på 3,9 pct. for året 2022 samlet. Denne stigning svarer til 117.800 personer. Den historiske fremgang i 2022 i beskæftigelsen, kommer ydermere efter, at der også i 2021 var tale om en historisk vækst. Der var ligeledes en historiske stigning for de præsterede timer i 2022 for andet år i træk, da de steg med 4,5 pct. Traditionelt set er fjerde kvartal en periode, hvor aflønningerne til ansatte stiger især på baggrund af udbetaling af bonusser i mange brancher. Dette udmærker sig mere end normalt i fjerde kvartal 2022 inden for råstofindvending og forsyningsvirksomhed, da begge disse brancher har haft gunstige indtjeningsvilkår i 2022 med høje energipriser.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2022

Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2022. For første, andet og tredje kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Dette har medført, at BNP-væksten er revideret ned med hhv. 0,2 og 0,3 procentpoint i første og tredje kvartal samt op med 0,5 procentpoint i andet kvartal. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2022 (dog ekstraordinær revision for præsterede timer - se nedenfor). De nye tal for årets første tre kvartaler af 2022 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Nationalregnskab 3. kvt. 2022, revideret. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf).

Første opgørelse af nationalregnskabet for året 2022

Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2022. Den endelige opgørelse af 2022 vil foreligge i juni 2025, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet opdaterede kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige. I statistikdokumentationen for Nationalregnskab kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i versionstabellen for forsyningsbalancen.

Ekstraordinær revision af præsterede timer tilbage til 2008

Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig intern beregning af Arbejdstidsregnskabet for fjerde kvartal 2022. I en længere periode har denne interne beregning til den første opgørelse af nationalregnskabet ikke omfattet præsterede timer, da ændringer i ferieloven krævede en mere omfattende fejlsøgning af mønsteret for, hvordan de præsterede timer er fordelt hen over året. I offentliggørelsen af Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2022 er der foretaget en genberegning af de præsterede timer ved brug af nye kilder for perioden første kvartal 2008 og frem. Derfor indarbejdes der nu i nationalregnskabet tal for præsterede timer med de nye kvartalsmønstre. Da forbedringen vedrører data tilbage til 2008, er der ekstraordinært også foretaget en genberegning af præsterede timer i det kvartalsvise nationalregnskab. Genberegningen påvirker ikke de samlede præsterede timer for et givent år, ligesom den heller ikke påvirker opgørelsen af beskæftigelsen eller løn.

Opgørelse af færdigvarelagre i 4. kvartal 2022

Til opgørelsen af de kvartalsvise lagerforøgelser i nationalregnskabet benyttes som udgangspunkt normalt oplysninger fra lagerværdistatikken, jf. www.statistikbanken.dk/statbank5a. Dette gælder for opgørelsen af færdigvare-, råvare- og engroslagre, mens der for lagre i landbruget og for energi bruges andre kilder og metoder. Ved denne offentliggørelse benyttes dog for kvartalerne i 2022 en intern version af opgørelsen af færdigvarelagrene svarende til den, der indgår i Industriens produktionsindeks. Denne metode er valgt, da den vurderes at give et mere retvisende billede af lagerændringerne for kvartalet for færdigvarerne. Af samme grund vil det blive undersøgt, om denne kilde skal være den fortrukne til opgørelsen af færdigvarelagre.

Opgørelse af realvækst i offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2022 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode).

Ved denne offentliggørelse er der ydermere blevet rettet op på en fejlagtig brugt metode, der har påvirket beregningen af realvæksten i det offentlige forbrug på kvartaler i 2022 i tidligere offentliggørelser. Denne ændring har medført revisioner i første, andet og tredje kvartal 2022 i opgørelsen af det offentlige forbrug.

Opdatering af sæsonkorrektionsmodel for turistindtægter

I forbindelse med denne offentliggørelse af nationalregnskabet er der ekstraordinært indarbejdet en opdatering af sæsonkorrektionsmodellen for serien vedr. turistindtægter for at opnå et mere retvisende mønster i serien. Normalt foretages der kun opdatering af sæsonkorrektionsmodellerne en gang årligt ved udgivelsen af nationalregnskabet ultimo september.

Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg

Til opgørelsen af nationalregnskabet for fjerde kvartal bruges en foreløbig, intern version af Firmaernes køb og salg, hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Opgørelsen af Firmaernes køb og salg december 2022 er af den grund behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne udgivelse. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 4. kvt. 2022 revideret, der offentliggøres 31. marts 2023, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger.

Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse.

Særlige skøn for forbrug i produktion

Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst således, at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. Det aktuelle forbrug i produktion korrigeres i 2022 kun i mindre grad for enkelte områder.