BNP-vækst fortsætter i første kvartal

Nationalregnskab 1. kvt. 2023 revideret

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i første kvartal 2023, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP er dermed gået frem de seneste fire kvartaler og ligger 1,7 pct. højere i første kvartal 2023 sammenlignet med første kvartal 2022. Væksten for første kvartal 2023 er revideret op med 0,4 procentpoint i forhold til den første offentliggørelse af nationalregnskabet. Kvartalsvæksten i BNP var især drevet af fremgang i medicinalindustrien og transportbranchen samt stigende eksport og privatforbrug. I første kvartal steg beskæftigelsen med 0,3 pct., svarende til 8.900 personer, mens de præsterede timer steg 0,2 pct. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under Særlige forhold.

Fremgang i bilkøbet og forbruget af tjenester

Samlet set gik det private forbrug frem med 0,7 pct. i første kvartal. Fremgangen var hovedsageligt drevet af stigende bilkøb, som bl.a. skal ses i lyset af prisfaldet på Tesla'er, samt fremgang i forbruget af tjenester. Et fald i forbruget af andre varer end biler på 1,4 pct. var derimod med til at dæmpe væksten. Drikkevarer og tobak var den forbrugsgruppe, der havde den største tilbagegang, da forbruget faldt med 7,3 pct. Samtidig var det også denne forbrugsgruppe, der havde den største samlede prisstigning i første kvartal på 3,7 pct. Omvendt var der markant fald i udgifterne til elektricitet og brændsel, da den danske elafgift blev sænket til EU's minimum sats.

Tjenestehandel årsag til eksportstigning

Der var i første kvartal en fremgang i eksporten på 3,0 pct. Denne fremgang var især drevet af tjenesteeksporten med en stigning på 6,6 pct., mens vareeksporten steg med 0,5 pct. For tjenesterne var der desuden i første kvartal et markant fald i eksportpriserne på 18,3 pct., hvilket skal ses i lyset af faldende fragtrater i søtransporten. Importen gik samlet tilbage med 2,2 pct., hvor det var varerne, der lå til grund for faldet med en tilbagegang på 3,4 pct. Tjenesteimporten faldt i første kvartal med 0,3 pct., men det skal ses i lyset af et importeret patent i fjerde kvartal 2022. Hvis der ses bort fra det høje niveau i fjerde kvartal, som følge af patentinvesteringen på 17 mia. kr., var tjenesteimporten i første kvartal 2023 steget med omtrent 13 pct.

Kraftigt fald i investeringerne skyldes importeret patent i fjerde kvartal 2022

De faste bruttoinvesteringer faldt samlet 14,4 pct. i første kvartal. Helt overvejende var det en markant tilbagegang i investering i intellektuelle rettigheder, der lå til baggrund for faldet, da disse gik tilbage med 32,0 pct. Dette skal dog ses i sammenhæng med det ovennævnte importerede patent i fjerde kvartal 2022. Hvis man igen ser bort fra patentinvesteringen i fjerde kvartal 2022, ville intellektuelle rettigheder i stedet være gået frem med omtrent 1 pct., mens effekten på de faste bruttoinvesteringer samlet ville være et markant mindre fald på omtrent 3 pct. Foruden tilbagegang i intellektuelle rettigheder var der fald i boligbyggeriet samt maskin- og transportmiddelinvesteringerne på hhv. 7,1 og 7,8 pct. Faldet i maskin- og transportmiddelinvesteringerne var især drevet af et fald i skibsinvesteringerne som følge af et højt niveau i fjerde kvartal 2022.

Moderat stigning i beskæftigelsen og de præstede timer

Med fremgang i både den samlede beskæftigelse og de præsterede timer på hhv. 0,3 og 0,2 pct. fortsatte det pæne billede på arbejdsmarkedet i endnu et kvartal. Der har hermed ikke været tilbagegang i beskæftigelsen siden første kvartal 2021. På tværs af brancher er billedet dog noget mere varieret. Samlet steg lønningerne i første kvartal 2023 0,2 pct. Dog var der i råstofindvendings- og forsyningsbranchen kraftige fald på hhv. 14,5 og 18,6 pct., hvilket bl.a. hænger sammen med betydelige bonusudbetalinger i fjerde kvartal 2022.

BNP-fremgang i størstedelen af EU-landene

I første kvartal var der for EU-27 samlet en marginal vækst i BNP på 0,1 pct., mens USA havde en stigning på 0,3 pct. Polen havde med en vækst på 3,8 pct. i første kvartal den største stigning i BNP. Omvendt oplevede Irland den største tilbagegang med et fald på 4,6 pct. For Danmarks nabolande var der også i Sverige og Norge positiv vækst, mens Tysklands BNP gik tilbage med 0,3 pct. Som set i de seneste kvartaler gælder det fortsat, at især de sydeuropæiske lande oplever pæn fremgang. Eksempelvis har Spanien, Portugal og Italien klaret det godt det seneste år med årlig vækst på hhv. 4,2 pct., 2,5 pct. samt 1,9 pct., når første kvartal 2023 sammenlignes med første kvartal 2022. Dette kan have sammenhæng med, at disse lande er særligt afhængige af turismeerhvervene, der oplevede markante udsving i BNP under COVID-19-nedlukningerne.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for 1. kvt. 2020 til 1. kvt. 2023

Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2023. I denne version er alle serier tilbage til første kvartal 2020 revideret i overensstemmelse med opgørelsen af det årlige Nationalregnskab 2020-2022 juni-version, offentliggjort 30. juni 2023. Fra første kvartal 2020 til fjerde kvartal 2022 er der foretaget en opdatering af kvartalvise kilder og en tilpasning til de nye årstal gennem matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier. Grundet større usikkerhed i de årlige beregninger af forbrug i produktion, og dermed bruttoværditilvækst, fordelt på brancher vil dette også medvirke til en forøget usikkerhed på de kvartalsvise beregninger. Der er desuden for årene 2020-2022 indarbejdet reviderede oplysninger for bl.a. Betalingsbalance og udenrigshandel, Offentlige finanser samt Arbejdstidsregnskabet. For første kvartal 2023 er nationalregnskabet genberegnet med de senest opdaterede kilder. BNP i første kvartal 2023 er revideret op med 0,4 procentpoint. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Nationalregnskab 1. kvt. 2023. Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.

Opgørelse af færdigvarelagre

Til opgørelsen af de kvartalsvise lagerforøgelser i nationalregnskabet benyttes som udgangspunkt oplysninger fra lagerværdistatikken. Dette gælder for opgørelsen af færdigvare-, råvare- og engroslagre, mens der for lagre i landbruget og for energi bruges andre kilder og metoder. Der er dog for kvartalerne i 2022 og første kvartal i 2023 brugt en intern version af opgørelsen af færdigvarelagrene svarende til den, der indgår i Industriens produktionsindeks. Denne metode er valgt, da det umiddelbart vurderes, at den giver et mere retvisende billede af de kvartalsvise lagerændringer for færdigvarer i industrien. Af samme grund vil det blive undersøgt, om denne kilde fremover fast skal anvendes til opgørelsen af de kvartalsvise ændringer i færdigvarelagre i de foreløbige nationalregnskabstal.

Mere dækkende opgørelse af Firmaernes køb og salg

Opgørelsen af Firmaernes køb og salg fra 15. juni bygger nu på indberetninger fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for første kvartal 2023. I den tidligere offentliggørelse af Nationalregnskabet 1. kvt. 2023 var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af Firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for første kvartal 2023.

Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse. Det forventes, at der senest ved udgivelsen af Nationalregnskabet 2. kvt. 2023 ultimo september vil blive indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen.