Detailsalget faldt i december
Detailomsætningsindeks december 2023
Ændret 30. april 2024 kl. 08:00Tallene i denne artikel er ikke retvisende. I forbindelse med offentliggørelsen d. 30. april 2024 af tal for marts 2024 er der indarbejdet større datarettelser for perioden juli 2023-februar 2024. Rettelserne skyldes, at der i statistikken tidligere har indgået fejlbehæftede tal fra en større dansk detailvirksomhed. Læs mere i Nyt fra Danmarks Statistik 2024:121
Detailomsætningsindekset for december 2023 var samlet set 1,0 pct. lavere end i november, når der korrigeres for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Udviklingen afspejler et fald i alle varegrupper. Salget af fødevarer og andre dagligvarer faldt mest med 1,2 pct., mens salget i varegrupperne beklædning mv. og andre forbrugsvarer i begge tilfælde faldt med 0,9 pct. Samlet set var detailsalget i fjerde kvartal 2023 4,4 pct. højere end i tredje kvartal, hvilket skyldes, at der før december var fremgang fire måneder i træk.
Detailsalget af andre forbrugsvarer løftede julehandlen op i forhold til 2022
Hvis der udelukkende korrigeres for prisudvikling, var det samlede detailsalg i december 2023 4,5 pct. højere end i samme måned i 2022. Stigningen skyldes primært, at salget af andre forbrugsvarer i december 2023 var 8,9 pct. højere end i december 2022. Salget af fødevarer og andre dagligvarer steg 1,8 pct., mens salget af beklædning mv. var 5,5 pct. lavere end i december 2022.
Det samlede detailsalg faldt lidt i 2023
Korrigeret for prisudvikling var detailsalget af andre forbrugsvarer i hele 2023 1,7 pct. højere end i hele 2022, hvilket ikke kunne opveje de negative udviklinger i varegrupperne fødevarer og andre dagligvarer samt beklædning mv., hvor salget i 2023 var hhv. 2,8 pct. og 5,0 pct. lavere end i 2022. Resultatet var, at mængdeindekset for detailsalget samlet set var 0,9 pct. lavere i 2023 end i 2022. Udviklingen skal ses i lyset af, at detailsalget var på et højt niveau i starten af 2022, hvorefter det faldt i løbet af året. I 2023 fortsatte salget på et relativt lavt niveau, indtil der kom fire måneder med fremgang fra august til november. Selvom det månedlige salg i slutningen af 2023 således var betydeligt højere end i slutningen af 2022, var fremgangen dog ikke nok til, at 2023 samlet set var på niveau med 2022.
Revisioner siden seneste offentliggørelse
I seneste offentliggørelse steg detailomsætningsindekset 1,0 pct. i november. I denne måned revideres stigningen i november til 0,8 pct., mens stigningen i oktober er uændret.
Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving
| 
 | 2023 | 
 | 2023 | ||||||
| 
 | Jul. | Aug. | Sep. | Okt. | Nov.* | Dec.* | 
 | Jul. | Okt. | 
| 
 | indeks, 2015 = 100 | ||||||||
| Detailhandel i alt | 101,5 | 105,4 | 107,9 | 109,4 | 110,3 | 109,1 | 
 | 105,0 | 109,6 | 
| Fødevarer og andre dagligvarer | 89,2 | 95,4 | 93,0 | 94,7 | 96,4 | 95,3 | 
 | 92,5 | 95,5 | 
| Beklædning mv. | 99,7 | 101,0 | 99,0 | 101,3 | 100,2 | 99,3 | 
 | 99,9 | 100,2 | 
| Andre forbrugsvarer | 114,9 | 117,0 | 125,6 | 126,6 | 127,0 | 125,9 | 
 | 119,1 | 126,5 | 
| 
 | procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder | ||||||||
| Detailhandel i alt | -4,0 | 3,9 | 2,4 | 1,4 | 0,8 | -1,0 | 
 | -0,3 | 4,4 | 
| Fødevarer og andre dagligvarer | -7,6 | 7,0 | -2,5 | 1,8 | 1,8 | -1,2 | 
 | -3,5 | 3,2 | 
| Beklædning mv. | -3,6 | 1,4 | -2,0 | 2,3 | -1,1 | -0,9 | 
 | -1,6 | 0,3 | 
| Andre forbrugsvarer | -1,0 | 1,8 | 7,4 | 0,8 | 0,4 | -0,9 | 
 | 2,8 | 6,2 | 
| Anm.:* Foreløbige tal. | 
Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling
| 
 | 2022 | 2023 | 
 | 2022 | 2023 | ||||
| 
 | Okt. | Nov. | Dec. | Okt. | Nov.* | dec.* | 
 | Okt. | Okt. | 
| 
 | indeks, 2015 = 100 | ||||||||
| Detailhandel i alt | 101,9 | 112,0 | 121,3 | 105,7 | 118,8 | 126,8 | 
 | 111,7 | 117,1 | 
| Fødevarer og andre dagligvarer | 94,9 | 93,8 | 105,8 | 92,3 | 95,2 | 107,7 | 
 | 98,1 | 98,4 | 
| Beklædning mv. | 102,4 | 115,8 | 134,3 | 100,5 | 110,7 | 126,9 | 
 | 117,5 | 112,7 | 
| Andre forbrugsvarer | 109,1 | 130,3 | 134,7 | 121,0 | 145,4 | 146,8 | 
 | 124,7 | 137,7 | 
| 
 | procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før | ||||||||
| Detailhandel i alt | -10,1 | -7,3 | -7,6 | 3,8 | 6,1 | 4,5 | 
 | -8,3 | 4,8 | 
| Fødevarer og andre dagligvarer | -6,2 | -5,8 | -7,2 | -2,8 | 1,6 | 1,8 | 
 | -6,5 | 0,3 | 
| Beklædning mv. | -19,3 | -1,8 | 0,6 | -1,8 | -4,3 | -5,5 | 
 | -6,8 | -4,0 | 
| Andre forbrugsvarer | -11,4 | -9,4 | -9,5 | 10,9 | 11,6 | 8,9 | 
 | -10,0 | 10,4 | 
| Anm.:* Foreløbige tal. | 
Nyt fra Danmarks Statistik
26. januar 2024 - Nr. 23
                    Hent som PDF
                    Næste udgivelse: 28. februar 2024
                
Kontakt
- Kari Anne Janisse, tlf. 40 43 38 12
- Kim Larsen, tlf. 81 75 12 42
Kilder og metode
Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks. Se også emnesiden Detailomsætningsindeks.