Gå til sidens indhold
Dele af hjemmesiden virker ikke for øjeblikket, herunder søgefunktionen. Vi beklager.
Hvidt kryds
Dele af hjemmesiden virker ikke for øjeblikket, herunder søgefunktionen. Vi beklager.
Hvidt kryds

Højt sygefravær i 2022

Fravær fra arbejde 2022

Ændret 13. december 2023 kl. 10:54

Der var desværre fejl i Nyt'ens første afsnit, da der var skrevet procentpoint i stedet for dage. Fejlen er rettet og markeret med rød.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Sygefraværet på grund af egen sygdom var i 2022 på et historisk højt niveau. På tværs af sektorer steg sygefraværet pr. fuldtidsansat til 11,0 dage i gennemsnit. Det var 1,7 dage højere end i 2021, hvor gennemsnittet i forhold til de foregående år allerede var højt med 9,3 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat. Det høje sygefravær i 2022 skal ses i lyset af genåbningen af samfundet i starten af 2022 efter COVID-19 restriktioner. I sektoren offentlig forvaltning og service steg sygefraværet med 2,4 dage, mens det for virksomheder og organisationer steg med 1,4 dage.

Fravær på grund af egen sygdom efter sektorKilde: www.statistikbanken.dk/fra020

Flere sygefraværsperioder varer 3-7 dage

Fraværsperiodernes længde i forbindelse med egen sygdom steg generelt i 2022. 29,6 pct. af alle sygefraværsperioder havde en periodelængde på 3-7 dage. Sammenlignet med 2021 svarer det til en stigning på 5,8 procentpoint. Til gengæld var der i 2022 relativt færre sygefraværsperioder på en eller to dages varighed. 43,3 pct. af perioderne havde i 2021 en længde på en dag, mens dette i 2022 lå på 39,1 pct., svarende til et fald på 4,2 procentpoint.

Fravær i forbindelse med egen sygdom efter periodelængdeKilde: www.statistikbanken.dk/fra031

Fravær som følge af børns sygdom er steget igen efter COVID-19

I alle delsektorer er fravær som følge af børns sygdom i 2022 steget sammenlignet med tidligere år. Nedlukningen under COVID-19 i 2020 og 2021 reducerede fraværet, som følge af børns sygdom. I 2020 var niveauet på sit laveste, hvor børns sygdom som fraværsårsag lå på 0,4 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat. Dette niveau steg i 2021 og yderligere i 2022, hvor det lå på 0,6 dage. Et fald i 2020 samt stigninger i 2021 og 2022 ses i alle delsektorer.

Fravær som følge af børns sygdom efter delsektorerKilde: www.statistikbanken.dk/fra020

Nyt fra Danmarks Statistik

13. december 2023 - Nr. 425

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. oktober 2024

Kontakt

Kilder og metode

Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation