Husholdninger sparede mindre op i 4. kvartal 2024
Sektorfordelt nationalregnskab 4. kvt. 2024
I fjerde kvartal 2024 sparede husholdningerne 1,0 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette er mindre end i tredje kvartal 2024, hvor husholdningerne sparede 3,2 pct. af deres disponible indkomst op. Sammenlignet med samme kvartal året før, er opsparingen steget, idet opsparingsandelen i fjerde kvartal 2023 var på 0,6 pct.
Fald i den disponible indkomst
Den disponible indkomst i de danske husholdninger faldt med 1,6 pct. i fjerde kvartal 2024 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Udviklingen er især drevet af bidrag til sociale ordninger, som lå på et højt niveau i fjerde kvartal. Det private forbrug steg med 0,7 pct. Dette er andet kvartal i træk med en stigning i forbruget. Stigning i forbruget i fjerde kvartal var særlig præget af husholdningernes køb af køretøjer.
Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier
|
|
Året |
|
2024* |
||||||
|
|
2021* |
2022* |
2023* |
2024* |
|
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
|
|
løbende priser, mia. kr. |
||||||||
1 |
Disponibel bruttoindkomst |
1161,4 |
1265,8 |
1331,0 |
1366,8 |
|
337,6 |
344,2 |
343,8 |
341,1 |
2 |
Forbrugsudgift |
1187,9 |
1245,6 |
1299,5 |
1332,0 |
|
330,0 |
331,4 |
332,8 |
337,8 |
3 |
Korrektion for ændring i |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Pensionskassereserver |
99,2 |
113,4 |
107,6 |
98,2 |
|
21,4 |
24,6 |
20,0 |
32,2 |
4 |
Bruttoopsparing (1-2+3) |
72,6 |
133,6 |
139,1 |
133,0 |
|
29,1 |
37,4 |
31,1 |
35,5 |
|
|
realvækst i pct. i forhold til perioden før |
||||||||
5 |
Disponibel bruttoindkomst |
1,2 |
1,8 |
2,2 |
1,1 |
|
1,7 |
1,2 |
-0,2 |
-1,6 |
6 |
Forbrugsudgift |
6,8 |
-2,1 |
1,4 |
0,9 |
|
-0,1 |
-0,3 |
0,3 |
0,7 |
|
|
pct. |
||||||||
7 |
Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)) |
5,8 |
9,7 |
9,7 |
9,1 |
|
8,1 |
10,1 |
8,5 |
9,5 |
8 |
Opsparingsandel uden korrektion1 |
-2,3 |
1,6 |
2,4 |
2,5 |
|
2,3 |
3,7 |
3,2 |
1,0 |
*Foreløbige tal. Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. |
Lille stigning i den finansielle nettoformue
De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 24 mia. kr. i fjerde kvartal 2024. Det er femte kvartal i træk at nettoformuen stiger. Stigningen i danskernes finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives positive omvurderinger på deres pensionsformue. Danskernes finansielle nettoformue er steget med 483 mia. kr. i 2024 og endte dermed på 8.120 mia. kr. ved udgangen af året.
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Nationalregnskab
Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i Nationalregnskab 4. kvt. 2024 revideret.
Offentlige finanser
Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de hovedreviderede offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 20. december i Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2024.
Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter
Der er indarbejdet hovedreviderede tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i Betalingsbalance og udenrigshandel januar 2025.
Finansielle konti
Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for Finansielle konti, 4. kvt. 2024. Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti: www.dst.dk/stattabel/2916.
Sæsonkorrektion
Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden.
Nyt fra Danmarks Statistik
31. marts 2025 - Nr. 91
Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. juni 2025
Kontakt
- Ulla Ryder Jørgensen, tlf. 51 49 92 62
- Jesper Søgaard Dreesen, tlf. 51 64 92 61
Kilder og metode
Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på www.dst.dk/nationalregnskab.