Lønningerne er steget 3,4 pct. det seneste år
Lønindeks 2. kvt. 2025
Lønningerne er steget med 3,4 pct. i andet kvartal 2025 i forhold til andet kvartal 2024. Den årlige lønudvikling er 1,4 procentpoint lavere i andet kvartal sammenlignet med første kvartal 2025, hvor den årlige lønudvikling var 4,8 pct. Lønudviklingen er aftagende i såvel private virksomheder og organisationer som kommuner, regioner og stat.
Lønudvikling opgjort for sektorer
I sektoren virksomheder og organisationer, som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 2,9 pct. fra andet kvartal 2024 til andet kvartal 2025. I regionerne steg lønningerne med 6,6 pct. fra andet kvartal 2024 til andet kvartal 2025, og i kommunerne steg lønningerne med 5,0 pct. i samme periode. I staten (inkl. sociale kasser og fonde) steg lønningerne med 1,9 pct. fra andet kvartal 2024 til andet kvartal 2025.
Lønudvikling opgjort på brancher i den private sektor
I den private sektor havde branchen handel og transport mv. den største lønudvikling i andet kvartal 2025 med en stigning på 3,4 pct. i forhold til andet kvartal 2024. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen kultur, fritid og anden service, hvor lønningerne steg 2,2 pct. det seneste år.
Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher
  | 
    1. kvt. 2025  | 
    2. kvt. 2025  | 
  
  | 
    pct.  | 
  |
Sektorer i alt  | 
    4,8  | 
    3,4  | 
  
Virksomheder og organisationer i alt  | 
    4,0  | 
    2,9  | 
  
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed  | 
    3,8  | 
    2,6  | 
  
Bygge og anlæg  | 
    4,0  | 
    2,7  | 
  
Handel og transport mv.  | 
    3,9  | 
    3,4  | 
  
Information og kommunikation  | 
    3,8  | 
    2,9  | 
  
Finansiering og forsikring  | 
    3,3  | 
    2,7  | 
  
Ejendomshandel og udlejning  | 
    4,4  | 
    2,3  | 
  
Erhvervsservice  | 
    4,1  | 
    3,1  | 
  
Undervisning og sundhed mv.  | 
    5,5  | 
    3,1  | 
  
Kultur, fritid og anden service  | 
    4,5  | 
    2,2  | 
  
Stat (inklusive sociale kasser og fonde)  | 
    6,2  | 
    1,9  | 
  
Regioner  | 
    8,0  | 
    6,6  | 
  
Kommuner  | 
    6,5  | 
    5,0  | 
  
Nyt fra Danmarks Statistik
1. september 2025 - Nr. 252
                    Hent som PDF
                    Næste udgivelse: 28. november 2025
                
Kontakt
- Eva Borg, tlf. 24 78 53 57
 - Sysette Holde Rasmussen, tlf. 40 27 21 96
 
Kilder og metode
De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.