Industriens produktion steg i april
Industriens produktion og omsætning april 2025
Industriens samlede produktion steg 2,0 pct. i april, men i perioden februar til april faldt produktionen 3,1 pct. sammenlignet med de foregående tre måneder. Ses der bort fra medicinalindustrien, så steg produktionen med 5,1 pct. i april og med 1,4 pct. i perioden februar til april sammenlignet med den foregående 3-måneders periode. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling.
Markant stigning i maskinindustrien
I april steg produktionen i maskinindustrien med hele 25,7 pct. Produktionen svinger dog meget i denne branchegruppering, og set over perioden februar til april steg produktionen i branchegrupperingen med mere beskedne 4,3 pct. i forhold til den foregående 3-måneders periode. Maskinindustrien indeholder blandt andet produktion af vindmøller. Ud over den nævnte branchegruppering var der stigende produktion i yderligere syv branchegrupperinger i april.
Fortsat fald i produktionen i medicinalindustrien
Produktionen i medicinalindustrien faldt med 5,3 pct. i april, og set over perioden februar til april er produktionen faldet med 12,2 pct. sammenlignet med de foregående tre måneder. Produktionen i branchen har, bortset fra en mindre stigning i februar, nu været faldende siden oktober 2024.
Stigende omsætning i april
Industriens samlede omsætning steg 2,1 pct. fra marts til april, men den lå i perioden februar til april 5,6 pct. under omsætningen i den foregående 3-måneders periode. I april steg omsætningen 2,9 pct. på eksportmarkedet og 0,3 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser og er korrigeret for normale sæsonudsving.
Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. April 2025
|
|
Investerings- |
Mellem- |
Fremstilling af |
Fremstilling af |
Industri |
|||||
|
|
Feb.- |
April |
Feb.- |
April |
Feb.- |
April |
Feb.- |
April |
Feb.- |
April |
|
|
procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned |
|||||||||
Produktionsindeks1 |
I alt |
4,2 |
10,3 |
1,1 |
2,4 |
1,1 |
-2,0 |
-7,5 |
-1,5 |
-3,1 |
2,0 |
Omsætning2 |
I alt |
2,6 |
7,3 |
2,0 |
1,2 |
3,0 |
0,1 |
-11,4 |
0,2 |
-5,6 |
2,1 |
|
Eksport |
4,5 |
9,4 |
2,7 |
2,0 |
2,0 |
-1,8 |
-13,0 |
-0,9 |
-6,7 |
2,9 |
|
Hjemme |
-2,4 |
1,5 |
1,3 |
0,2 |
4,9 |
3,5 |
-1,0 |
6,4 |
-2,3 |
0,3 |
|
|
vægte produktionsindeks |
|||||||||
Vægte3 |
|
|
31,1 |
|
23,7 |
|
3,4 |
|
41,3 |
|
100,0 |
1 I faste priser. |
Revisioner af tidligere offentliggjorte tal
Den samlede industriproduktion steg 3,9 pct. i februar og faldt 3,2 pct. i marts. Dermed er udviklingen i produktionen opjusteret med 0,2 procentpoint i februar og uændret i marts i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere.
Øvrige indikatorer for eksport
På emnesiden Import og eksport af varer og tjenester findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på emnesiden Industriens produktion og omsætning omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i Industriens produktion og omsætning, produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. Betalingsbalance og udenrigshandel for april bliver offentliggjort d. 6. juni 2025. Desuden har Danmarks Statistik temasiden: Et overblik over dansk økonomi, som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer.
Produktionen i medicinalindustrien i forhold til Nationalregnskabet
I Industriens produktion og omsætning beregnes produktionen for de fleste brancher ved at korrigere omsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. Medicinalindustrien i Danmark har de senere år været igennem en helt usædvanlig udvikling, hvor nye produkter på kort tid opnåede store markedsandele og gav anledning til stor vækst i branchen. Det gav i en periode anledning til en svagere sammenhæng mellem de produkter, der indgik i producentprisindekset for branchen, og de produkter der faktisk blev solgt. Som følge heraf valgte Danmarks Statistik i juni 2024 at indføre et alternativt prisindeks for medicinalbranchen til mængdeberegninger i Nationalregnskabets opgørelser.
I denne statistiks beregning af produktionsindekset anvendes fortsat det producentprisindeks, der altid har været anvendt, og denne forskel i mængdeberegningerne er den primære årsag til, at sammenhængen mellem produktionsindekset for medicinalindustrien og samme branches udvikling i det kvartalsvise nationalregnskab har ændret sig betydeligt de seneste år.
Industriens produktion, sæsonkorrigeret. April 2025
|
|
2024 |
2025 |
Nov.-Jan./ |
Marts/April |
||||
|
Vægte1 |
Nov. |
Dec. |
Jan. |
Feb. |
Marts |
April |
|
|
|
|
indeks 2021 = 100 |
ændring i pct. |
||||||
Industri |
100,0 |
129,2 |
134,5 |
121,7 |
126,4 |
122,3 |
124,7 |
-3,1 |
2,0 |
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri |
12,3 |
97,1 |
96,6 |
101,5 |
100,3 |
100,2 |
104,1 |
3,2 |
3,9 |
Tekstil- og læderindustri |
1,1 |
101,7 |
96,0 |
116,4 |
102,7 |
99,1 |
100,5 |
-3,8 |
1,4 |
Træ- og papirindustri, trykkerier |
3,5 |
82,5 |
82,6 |
79,5 |
83,0 |
83,2 |
83,9 |
2,2 |
0,8 |
Kemisk industri og olieraffinaderier mv. |
5,6 |
106,5 |
109,2 |
106,7 |
110,3 |
108,3 |
108,5 |
1,5 |
0,2 |
Medicinalindustri |
20,9 |
224,5 |
211,5 |
179,3 |
188,0 |
180,8 |
171,3 |
-12,2 |
-5,3 |
Plast-, glas- og betonindustri |
6,6 |
81,7 |
80,2 |
79,7 |
83,4 |
81,8 |
81,0 |
1,9 |
-1,0 |
Metalindustri |
7,9 |
93,5 |
100,1 |
94,0 |
97,6 |
100,4 |
97,0 |
2,6 |
-3,4 |
Elektronikindustri |
6,2 |
78,2 |
98,4 |
76,9 |
94,2 |
95,6 |
103,5 |
15,7 |
8,3 |
Fremstilling af elektrisk udstyr |
2,6 |
103,5 |
109,2 |
107,1 |
103,2 |
99,4 |
111,0 |
-1,9 |
11,7 |
Maskinindustri |
16,0 |
90,4 |
87,1 |
87,3 |
93,8 |
80,8 |
101,6 |
4,3 |
25,7 |
Transportmiddelindustri |
1,5 |
116,3 |
121,6 |
113,6 |
115,6 |
107,9 |
112,4 |
-4,4 |
4,2 |
Møbler og anden industri mv. |
15,8 |
150,7 |
192,3 |
162,6 |
164,9 |
162,3 |
162,1 |
-3,2 |
-0,1 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Investeringsgodeindustri |
31,1 |
96,0 |
104,1 |
92,9 |
101,7 |
96,8 |
106,8 |
4,2 |
10,3 |
Mellemproduktindustri |
23,7 |
93,3 |
93,4 |
92,6 |
95,8 |
92,2 |
94,4 |
1,1 |
2,4 |
Fremstilling af varige forbrugsgoder |
3,4 |
92,6 |
87,1 |
92,1 |
85,2 |
95,7 |
93,8 |
1,1 |
-2,0 |
Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder |
41,3 |
179,0 |
185,8 |
163,7 |
167,6 |
161,8 |
159,3 |
-7,5 |
-1,5 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Industri ekskl. medicinalindustri |
79,1 |
104,0 |
114,1 |
106,4 |
110,1 |
106,8 |
112,3 |
1,4 |
5,1 |
Industri ekskl. fremst. af motorer, |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
vindmøller og pumper |
91,9 |
132,6 |
139,5 |
125,1 |
129,4 |
126,2 |
127,2 |
-3,6 |
0,8 |
1 Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. |
Nyt fra Danmarks Statistik
6. juni 2025 - Nr. 163
Hent som PDF
Næste udgivelse: 7. juli 2025
Kontakt
- Mathias Dybdahl Bluhme, tlf. 40 22 56 37
- Inger Hansen, tlf. 40 23 78 84
Kilder og metode
Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning. Se også emnesiden Industriens produktion og omsætning. Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin.