Antallet af folkepensionister på højde med 2019

20. april 2026

I december 2025 var der 1.110.000 folkepensionister. Det er en smule højere end niveauet i 2019, hvor det hidtil højeste antal folkepensionister blev registreret. Det er samtidig en stigning på 19.200 folkepensionister siden december 2024. Faldet mellem 2019 og 2023 skyldes især, at den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen skete i den periode.

Højere pensionsalder reducerede midlertidigt antallet af folkepensionister

Antallet af folkepensionister faldt fra 2019-2022, da folkepensionsalderen gradvist blev hævet med et halvt år fra 65 år til 67 år hvert år. Siden da er antallet af folkepensionister steget. Udover at folkepensionsalderen ikke er hævet siden 2022, så har det fra 2023 været muligt at arbejde samtidig med at man modtager folkepension, uden at man bliver modregnet i folkepensionen. Det betyder, at flere modtager folkepension, selvom de bliver på arbejdsmarkedet. Se Flere lønmodtagere modtog samtidig folkepension (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:298).

Fortsat stigning i antallet af pensionister i 65-66-årsalderen

Hvis man har få år til folkepensionsalderen, så er der på visse betingelser for tidlig tilbagetrækning. Antallet af pensionister mellem 65 og 66 år steg fra 37.400 i december 2022 til 47.700 i december 2025. I december 2025 var der 21.900 førtidspensionister, 16.000 seniorpensionister og 9.800 modtagere af tidlig pension. Dette skal ses i lyset et fald i antallet af efterlønsmodtagere. Se Flere ledige og færre efterlønsmodtagere i 2023 (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:109).

Færre på tidlig pension, men flere seniorpensionister de seneste to år

Fra december 2023 til december 2025 er antallet af tidlig-pensionister, der er 65 år eller ældre, faldet med 500 modtagere fra 10.400 til 9.800. Antallet af seniorpensionister er i samme periode steget med 5.800 personer modtagere fra 10.200 til 16.000. Seniorpension blev udbetalt første gang i 2021 og tidlig pension (også kaldt Arne-pension) i 2022. De adskiller sig blandt andet fra hinanden ved, at tidlig pension alene tildeles på baggrund af anciennitet på arbejdsmarkedet, mens seniorpension også tildeles på baggrund af nedsat arbejdsevne. Alderskriteriet for at modtage seniorpension er lavere, og det er en højere sats end tidlig pension.

Andelen af folkepensionister, der modtager ældrecheck er faldet siden 2021

Ældrechecken, som gives til folkepensionister med lav likvid formue og indkomst, udbetales normalt i januar. I januar 2025 var der 278.100 ældrechecksmodtagere. Det svarede til 25 pct. af samtlige folkepensionister i denne måned. I januar 2021 var der 291.300 ældrechecksmodtagere, svarende til 27 pct. Faldet i andelen af ældrecheckmodtagere skal ses i lyset af, at opsparinger på private pensionsordninger er steget, se Pensionsformuerne voksede i 2024 (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:179). Faldet i andelen af folkepensionister, der modtager ældrecheck, er sket bredt i alle aldersgrupper i pensionsalderen. Personer over 90 år er, med en andel på 31 pct., den gruppe hvor den største andel modtager ældrechecken.

Ældrechecken forhøjet i 2025

Folkepensionisterne modtog i gennemsnittet 18.200 kr. i pensionsydelser i januar 2025. Heraf udgøres 5.600 kr. af ældrechecken. Effekten af ældrechecken var højere end i 2022-2024, hvor folkepensionister i gennemsnit modtog mellem 4.300 og 4.600 kr. i ældrecheck. Det skyldes, at den maksimale sats for ældrechecken blev permanent forhøjet fra 19.900 kr. i 2024 til 25.700 kr. i 2025, som led i en politisk aftale. I 2026 er ældrechecken forhøjet til 26.900 kr. Ud over ældrecheck, grundbeløb og pensionstillæg indgår der også andre mindre ydelser i den samlede pensionsydelse.