Krig i Ukraine

Indvandring fra Ukraine pr. uge

Denne opgørelse er eksperimentel statistik, og de ugentlige indvandringer vil blive offentliggjort hver måned. Tallene de foregående uger vil også blive opdateret. Der sker løbende opdateringer tilbage i tid, så tidligere ugers data vil blive ændret ved nye opdateringer.

Anm.: Tallene i figuren er foreløbige.

8.200 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark i løbet af 2023. Til sammenligning indvandrede 31.400 ukrainere i 2022 og 1.900 i 2021.

Samtidig udvandrede 6.200 ukrainere i 2023. I 2022 gjaldt det 4.600. Størstedelen af de udvandrede ukrainere har angivet, at de er taget tilbage til Ukraine. En del har ikke angivet, hvor de er rejst hen, efter de har forladt Danmark.

Hvor størstedelen af personer med ukrainsk oprindelse i Danmark var mænd i 30’erne før 2022, er det en anden køns- og alderssammensætning, der kom til Danmark i løbet af 2022 og 2023. Størstedelen af de indvandrede ukrainere har været kvinder og børn i begge år. Sammensætningen af ukrainske indvandrere er dog lidt anderledes i 2023 end i 2022. I 2022 var henholdsvis 49 pct. og 16 pct. af indvandrerne kvinder og mænd. I 2023 udgjorde kvinder 43 pct., mens mænd udgjorde 32 pct. af de indvandrede. De resterende indvandrede var børn under 18 år.

Til sammen udgjorde kvinder og børn således 68 pct. af de indvandrede i 2023 mod 84 pct. i 2022.

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Kort efter krigen i Ukraine begyndte, vedtog et bredt flertal af Folketingets partier en særlov, som skulle give ukrainske personer, som indvandrede efter invasionen, opholdstilladelse og mulighed for at komme hurtigere i arbejde. Af de ukrainske statsborgere, som er omfattet af særloven, var 6.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse i december 2022. Heraf 4.700 kvinder og 2.200 mænd. 

Omkring 1.200 var ansat i branchen hoteller og restauranter og ligeledes 1.200 i den branche, der blandt andet omfatter rengøring og vikarbureauer. Omkring 1.000 var ansat i landbruget og 700 i hver af brancherne handel og industri.

Over de seneste 30 år har naturgas udgjort mellem 10 og 25 pct. af Danmarks energiforbrug. Forbruget er ikke begrænset til en særlig branche, og husholdningerne stod i 2022 for en femtedel.

Danmarks forbrug af naturgas er på laveste niveau siden 1990

I 2022 var Danmarks samlede energiforbrug på 677 petajoule fordelt på en række forskellige energikilder, såsom olieprodukter, vedvarende energi og naturgas. Danmarks forbrug af naturgas i 2022 var på 66 petajoule, hvilket svarer til omkring 10 pct. af det samlede energiforbrug. Naturgas spillede en tiltagende rolle i Danmarks energiforbrug frem til midten af 00’erne, hvorefter der har været en faldende tendens. Naturgassens andel af det samlede energiforbrug toppede i 2004 med 25 pct.

”I 2022 var andelen af naturgas i Danmarks energiforbrug på det laveste niveau, der er målt over de seneste 30 år. Forbruget af naturgas i 2022 var under en tredjedel af det højeste niveau i perioden, som var i 2004,” fortæller statistikansvarlig Thomas Eisler og fortsætter:

”Naturgas er helt klart fortsat en vigtig del af fundamentet for vores energiforbrug, men det er ikke så bærende en del som for eksempel i 2004, hvor naturgas udgjorde en fjerdedel af det samlede danske energiforbrug”.

Energiforbrug fordelt på energikilde

Amn.: Energiforbruget er opgjort uden danske transportvirksomheder i udlandet.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ene2ha

Naturgasforbruget fordeler sig jævnt over tre brancher og landets husholdninger

Industrien, energiforsyning, råstofindvinding og husholdningerne tegnede sig hver for mere end 15 pct. af naturgasforbruget i 2022 og dermed samlet set for næsten 90 procent af det totale forbrug. Råstofindvinding, som bruger naturgas som energikilde på boreplatformene i Nordsøen, brugte med 29 pct. mere end de andre grupper, mens energiforsyning med 15 pct. brugte mindst. De resterende ca. 13 pct. blev brugt i andre brancher eller kunne henregnes til kategorien tab og svind.

”Opgørelsen viser, at naturgasforbruget er fordelt ret bredt i Danmark. Dette betyder blandt andet, at en ændring i tilgangen af naturgas kan få meget direkte og mærkbare konsekvenser for ikke blot erhvervslivet, men også husholdningerne,” siger Thomas Eisler.

Samlet forbrug af naturgas fordelt på brancher og husholdninger. 2022

Kilde: www.statistikbanken.dk/ene2ha

For mere om naturgas, se blandt andet denne artikel om naturgasforbruget over vinteren eller denne tabel, der viser det ugentlige forbrug af naturgas: www.statistikbanken.dk/gasbrug.

EU's import af naturgas fra Rusland faldt med 44 pct. i 2022

Danmark producerede naturgas svarende til 81 pct. af forbruget i 2022, og vi er derfor kun delvist afhængige af naturgas fra udlandet. Danmark importerer naturgas fra Norge og Tyskland. I 2022 kom størstedelen af importen fra Norge med 86 pct., mens hele importen i 2020 og 2021 kom fra Tyskland.

Den øgede import fra Norge kommer efter åbningen af Baltic Pipe i oktober 2022. Baltic Pipe forbinder de norske gasfelter i Nordsøen med Polen via Danmark. Størstedelen af denne import fra Norge bliver derfor kanaliseret videre som eksport til Polen. Tyskland importerer naturgas fra flere lande.

Ved at se på den samlede import af naturgas til EU, kan man se, at Rusland er kilde til en markant del af naturgasforsyningen i EU. Den er dog faldet en del fra 2021 til 2022. Hvor EU’s import af naturgas fra Rusland kunne dække 42 pct. af EU’s forbrug i 2021, var det faldet til 27 pct. i 2022. 

”Siden 1990 har Rusland været en vigtig leverandør af naturgas til EU. Importen fra Rusland faldt i 2022 til det laveste niveau i perioden. En stor del er opvejet af import fra andre lande og især USA. Men der er også sparet på forbruget, der er faldet med 13 pct. ifølge tal fra Eurostat,” siger den statistikansvarlige på området i Danmarks Statistik, Thomas Eisler.

EU’s naturgas-import fra Rusland som andel af EU’s samlede forbrug af naturgas

Kilde: Eurostat og Eurostat

Naturgaslagre genopbygget efter invasionen af Ukraine

Danmark har to centrale lagre med naturgas – et i Ll. Torup og et i Stenlille. Lagrene opbygges henover sommeren, hvor forbruget er lavt og tømmes delvist om vinteren. Lagrene var med knap 33 Petajoule på niveau med tidligere år i starten af 2023 efter at have ligget på et lavere niveau end normalt samme tidspunkt i 2022. Forbruget af naturgas faldt med 36,1 pct. fra 2021 til 2022 og yderligere 4,8 pct. fra 2022 til 2023. Forbruget er her opgjort uden offshore (boreplatforme) og biogas, der tilføjes naturgasnettet.

”Lagerbeholdningen af tilgængelig naturgas blev genopbygget i løbet af 2022 og sluttede dermed på nogenlunde samme niveau som ved udgangen af 2019 og 2020, hvilket er fortsat ind i 2023,” siger den statistikansvarlige på området i Danmarks Statistik, Thomas Eisler.

Disse opgørelser er eksperimentel statistik og opdateres ugentligt.

Anm.: Naturgaslagrene er opgjort som den gennemsnitlige ugentlige beholdning.

Prisudviklingen efter starten af krigen i Ukraine

I 2022 har forbrugere i både Danmark og udlandet oplevet historisk høje prisstigninger på deres varer. I 2023 er inflationen dog stilnet noget af igen. Blandt andet er prisen på naturgas og elektricitet faldet betydeligt, mens nogle fødevarer stadig oplever prisstigninger.

”Mange faktorer, såsom renter, lønomkostninger og råvarer, påvirker prisudviklingen, og stigningen i forbrugerprisindekset har siden starten af 2022 været markant højere, end det har været tilfældet de seneste ti år. Invasionen af Ukraine er også med til at trække priserne i vejret. Dette skyldes blandt andet, at invasionen har fået priserne på naturgas, brændstof og fødevarer såsom kornprodukter og olier til at stige yderligere,” siger afdelingsleder i Danmarks Statistik Christian Lindeskov.

Prisstigninger på forbrugsvarer i Danmark og udlandet

Det danske forbrugerprisindeks er steget markant siden starten af krigen i Ukraine, men det er ikke kun Danmark, der oplever stigende forbrugerpriser. Også resten af EU har oplevet store stigninger, og de har faktisk været en smule større, end hvad vi har oplevet i Danmark. Udviklingen og sammenhængen gælder også for kerneinflationen (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer).

Anm.: HICP er beregnet over de 28 gamle EU-medlemslande inkl. Storbritannien frem til januar 2020 og de 27 medlemslande uden Storbritannien fra og med 2020. Inflationen i EU, som er den årlige udvikling i HICP, er derfor beregnet over en periode både med og uden Storbritannien fra februar 2020 til og med januar 2021. Fra og med februar 2021 svarer EU til EU-27 (uden Storbritannien).

Kilde: www.statistikbanken.dk/pris117

Dette afsnit indeholder en række fakta om Danmarks økonomiske forhold til Rusland, hvilket bl.a. inkluderer samhandel med og investeringer i Rusland.

Samhandel

I 2023 udgjorde Danmarks eksport af varer og tjenester til Rusland 2,6 mia. kr., mens importen løb op i 3,6 mia. kr. Både eksporten og importen var dermed langt under halvt så stor som i 2022 og udgjorde henholdsvis 0,1 pct. og 0,2 pct. af den samlede danske eksport og import i 2023 mod 0,4 pct. og 0,5 pct. i 2022, hvilket i forvejen var langt under niveauet i 2021. De lande, vi handlede mest med, var Tyskland, USA og Sverige.

Anm.: Både varer, der krydser, og varer, der ikke krydser den danske grænse, er medregnet.

Af hele eksporten til Rusland udgjorde varer 2,0 mia. kr., mens tjenester udgjorde 0,6 mia. kr. i 2023. For importen fordelte det sig med 2,6 mia. kr. på varer og 1,0 mia. kr. på tjenester.

Dykker man ned i tjenesterne, var det især søtransport, der fyldte i importen i 2023, mens rejser fyldte mest i eksporten.

Kigger man på de detaljerede tal for vareim- og eksport, var det hovedsageligt jern og stål, der blev importeret fra Rusland i 2023, når man ser på de varer, der krydsede den danske grænse.

Import fra Rusland med top 3 varegrupper, løbende priser

Kilde: www.statistikbanken.dk/sitc2r4

Eksporten til Rusland bestod især af medicin.

Eksport til Rusland med top 3 varegrupper, løbende priser

Kilde: www.statistikbanken.dk/sitc2r4

Fakta om SITC-varegrupperinger:

Til denne opgørelse er anvendt SITC2-varegrupperingen efter FN’s Standard International Trade Classification (SITC).
Princippet for varernes gruppering i SITC er varernes forarbejdningsgrad (råvarer, halvfabrikata, færdigvarer). 

”Både eksport og import over for Rusland er faldet en del fra 2022 til 2023, og endnu mere fra 2021,” siger statistikansvarlig Stefan Anbro og tilføjer: 

”Derudover har vi gennem en årrække importeret en hel del gas fra Rusland, men da det transporteres gennem Tyskland, registreres det ikke som import fra Rusland.”

Fald i antallet af datterselskaber i Rusland

I 2022 blev antallet af danske datterselskaber i Rusland reduceret med 17 pct. og antallet af ansatte i dem reduceret med 21 pct. i forhold til 2021. Der var 125 danske datterselskaber i Rusland med sammenlagt 17.100 ansatte i 2022. I 2021 var der 151 danske datterselskaber med 21.700 ansatte. Størstedelen af de ansatte i danske datterselskaber i Rusland (12.000) er ansat inden for branchen Industri, råstofvinding og forsyningsvirksomhed.

Til sammenligning er antallet af ansatte i danske datterselskaber i udlandet steget i de resterende BRIKS-lande.

Udvikling i antal ansatte i danske datterselskaber i BRIKS-landene sammenlignet med året før, 2022
 Kilde: www.statistikbanken.dk/ofats4 

Danske investeringer i Rusland

Dette afsnit indeholder en række fakta om Danmarks økonomiske forhold til Ukraine, hvilket blandt andet inkluderer samhandel og investeringer.

Samhandel

I 2023 udgjorde Danmarks eksporten af varer og tjenester til Ukraine 5,1 mia. kr., mens importen udgjorde 3,2 mia. kr. Både eksporten og importen er steget siden 2022, men Ukraine er en relativt lille handelspartner for Danmark. Eksporten er nu steget til det dobbelte af den til Rusland, hvilken er faldet meget siden starten af krigen. Importen er næsten på niveau med den fra Rusland. På dette punkt har udenrigshandlen altså rykket sig mærkbart siden starten af krigen.

Eksporten til Ukraine har i hele perioden, figuren viser, ligget over importen. Af hele eksporten udgjorde varer 2,7 mia. kr., mens tjenester udgjorde 2,4 mia. kr. For importen fordelte det sig med 1,0 mia. kr. på varer og 2,2 mia. kr. på tjenester.

I forhold til fordelingen af, hvilke varer der er tale om, anvendes her statistikken for varer, der krydser den danske grænse. Den ovenstående figur omfatter dog også varer, der ikke krydser den danske grænse. Det drejer sig for eksempel om varer, som er købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet.

Det var især møbler, beklædningsgenstande og tekstiler, der blev importeret fra Ukraine i 2023 opgjort efter SITC-varegrupper.

Import fra Ukraine med top 3 varegrupper, løbende priser

Kilde: www.statistikbanken.dk/sitc2r4

Eksporten til Ukraine bestod især af diverse forarbejdede varer og medicin.

Eksport til Ukraine med top 3 varegrupper, løbende priser

 Kilde: www.statistikbanken.dk/sitc2r4

Danske investeringer i Ukraine

Ved udgangen af 2023 havde Danmark sammenlagt direkte finansielle aktiver for 3,8 mia. kr. over for Ukraine. Det er en halvering fra 6,7 mia. kr. i januar 2022, men en lille stigning fra 3,2 mia. kr. i starten af 2023. Aktiverne udgøres hovedsageligt af direkte investeringer. Til sammenligning var de samlede danske aktiver i udlandet 9.360 mia. kr. på samme tidspunkt. Ukraine spiller med andre ord en beskeden rolle i de direkte danske investeringer i udlandet.

De direkte investeringer udgjorde 2,7 mia. kr., mens porteføljeinvesteringerne udgjorde 1 mia. kr. i slutningen af 2023. Det er især porteføljeinvesteringerne, der har set et fald siden 2022. I januar 2022 udgjorde porteføljeinvesteringerne i Ukraine 3,9 mia. kr.

Danske aktiver i Ukraine, mia. kr.

Anm.: Porteføljeinvesteringer omfatter aktier eller andre kapitalandele, der ikke er direkte investeringer, investeringsforeningsbeviser og obligationer mv. (også kaldet gældsinstrumenter).

Kilde: Særkørsel fra Nationalbanken