Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Fakta om arbejdsmarked

Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen.

15. februar 2019 kl. 7:30 - Opdateret 8. april 2019 kl. 16:00

3. februar 2020: Artiklen er opdateret med de nyeste tal.

Flere lønmodtagere end nogensinde 

I 3. kvartal 2019 havde i alt 2.791.300 personer et lønmodtagerjob i Danmark, hvis man korrigerer for sæson, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er flere lønmodtagere end nogensinde. Lønmodtagerbeskæftigelsen er steget med i alt 247.800 siden 1. kvartal 2013, hvor antallet af lønmodtagere begyndte at stige igen efter finanskrisen. 

Omregnes antallet af lønmodtagere til fuld tid, var antallet af fuldtidsbeskæftigede også højere end nogensinde i 3. kvartal 2019, viser tal fra Danmarks Statistik. Således var der 2.303.400 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i 3. kvartal 2019. 

Tallene om lønmodtagere stammer fra statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere, hvori alle personer med lønmodtagerjob i Danmark indgår, uanset om de har bopæl i Danmark eller udlandet. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.

 figur 1 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/lbesk22 og statistikbanken.dk/ras300 

2.895.900 beskæftigede i alt i november 2018

Den samlede beskæftigelse for personer med bopæl i Danmark udgjorde 2.895.900 personer i november 2018, viser den seneste registerbaserede opgørelse af den samlede beskæftigelse fra Danmarks Statistik.

Tre forskellige beskæftigelsesbegreber

Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november hvert år. Tilknytningen opgøres for personer med bopæl i Danmark. Tilknytningen opgøres ”i hoveder”, således at hver person har én tilknytning til arbejdsmarkedet. Overordnet opdeler RAS befolkningen i personer, der er beskæftigede (selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere), arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken (ex. studerende og pensionister). RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelse af arbejdsmarkedstilknytning i det omfang, det er muligt for en registerbaseret statistik. De mest aktuelle tal fra RAS er opgjort ultimo november 2018.

Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. Opgørelsen foretages både som antal personer med lønmodtagerjob og omregnet til fuldtidsbeskæftigede. 

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendes, når man ønsker at foretage internationale sammenligninger af beskæftigelsen.

Læs mere om Danmarks Statistiks beskæftigelsesopgørelser i dette dokument.

Mænd er oftere i beskæftigelse end kvinder

Andelen af 16-64-årige, der var i beskæftigelse (beskæftigelsesfrekvensen), var 74,6 pct. i november 2018, hvilket er 1,4 procentpoint lavere end i november 2008, hvor beskæftigelsesfrekvensen var højest. Siden november 2012 er beskæftigelsesfrekvensen dog steget med 3,3 procentpoint. For 16-64-årige mænd var beskæftigelsesfrekvensen 76,5 pct. i 2018, mens den var 72,6 pct. for kvinder. Både blandt indvandrere og personer med dansk oprindelse er beskæftigelsen højere blandt mænd end blandt kvinder. Se beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser i denne tabel i Statistikbanken.

I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen højest i kommunerne Allerød, Egedal og Solrød, viser tal fra Danmarks Statistik.

Indvandrere har lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse

Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere er noget lavere end for personer med dansk oprindelse, og udviklingen i beskæftigelsen har været forskellig for indvandrere og personer med dansk oprindelse. Blandt personer med dansk oprindelse var beskæftigelsesfrekvensen 77,3 pct. i 2018 og dermed 0,6 procentpoint lavere end i 2008. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var beskæftigelsesfrekvensen 55,6 pct., hvilket er 0,6 procentpoint lavere end i 2008, mens den var 67,3 pct. og dermed 2,5 procentpoint højere for vestlige indvandrere i 2018 end i 2008. 

Selv om beskæftigelsesfrekvenserne for de fleste grupper er lavere i 2018 end i 2008, er beskæftigelsesfrekvensen dog steget siden 2012 for både indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse, viser tal fra Danmarks Statistik.

figur 2
 Kilde: Danmarks Statistik; http://statistikbanken.dk/ras204 

Nogle brancher beskæftiger mange indvandrere

Andelen af indvandrere blandt beskæftigede er særligt høj i nogle brancher, viser denne tidligere NYT fra Danmarks Statistik. I brancherne ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, slagterier, restauranter samt lokaltog, bus og taxi mv. var mere end en fjerdedel af de beskæftigede indvandrere i november 2016. Sådan var det også i 2018, viser de nyeste tal, der kan findes i Statistikbanken.

Mange med arbejde som opholdsgrundlag udvandrer hurtigt igen

En del indvandrere er i Danmark med arbejde som opholdsgrundlag. Danmarks Statistik har i denne analyse set på, hvor længe indvandrere, der kom til Danmark fra EU/EØS-lande med arbejde som opholdsgrundlag i 2010, blev i landet. Op mod halvdelen af denne gruppe var udvandret igen i 2016.

Flere ældre i arbejde

Mens beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige var lavere i 2018 end i 2008, var beskæftigelsesfrekvensen for personer, der er fyldt 65 år, højere end i 2008.  Beskæftigelsesfrekvensen for personer på 65-69 år var 23,2 pct. i 2018 mod 18,2 pct. i 2008. For personer over 70 år steg beskæftigelsesfrekvensen fra 5,3 til 7,7 pct. fra 2008 til 2018, viser tal fra Danmarks Statistik

Danmark har den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i EU

Når beskæftigelsesfrekvensen skal sammenlignes på tværs af EU-lande, er Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse (AKU) bedst at bruge. I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 15-64-årige 75,5 pct. i 3. kvartal 2019. Det er den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i EU, overgået af, Nederlandene, Sverige, Tyskland og Estland, viser Eurostats database. Grækenland havde med 57,4 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens i 3. kvartal 2019. 

Laveste bruttoledighed siden 2009

Beskæftigelsen har været stigende siden 2013, og bruttoledigheden har været faldende i samme periode og ligger nu på det laveste niveau siden starten af 2009. Bruttoledigheden lå i december 2019 på 3,7 pct. af arbejdsstyrken, hvilket svarer til 104.300 personer omregnet til fuldtid, viser NYT fra Danmarks Statistik. 

En anden opgørelse af ledigheden i Danmark findes i Arbejdskraftundersøgelse (AKU). Ifølge AKU var ledigheden 155.000 personer i december 2019, hvilket svarer til 5,1 pct. af arbejdstyrken. At niveauet for AKU-ledigheden ligger over bruttoledigheden, skyldes blandet andet, at studerende, der søger efter et studiejob, også indgår i AKU-ledigheden. Derudover er AKU-ledigheden opgjort på personer, mens bruttoledigheden er omregnet til fuldtidspersoner. (Se mere i faktaboksen nedenfor.)
figur 3
Kilde: Danmarks Statistik; http://www.statistikbanken.dk/aus07 og http://www.statistikbanken.dk/aku100M 

 

To ledighedsbegreber

Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed efter to forskellige ledighedsbegreber: Den stikprøvebaserede AKU-ledighed og den registerbaserede bruttoledighed. AKU-ledigheden måler antallet af 15-74-årige personer, der på baggrund af en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde. Bruttoledigheden er en registerbaseret opgørelse af 16-64-årige fuldtidspersoner, som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelses-hjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate. 
Læs mere om ledighedsbegreberne på Danmarks Statistiks hjemmeside.

16.600 bruttoledige personer er samtidig langtidsledige 

I august 2019 var der 16.600 langtidsledige personer, svarende til 13 pct. af alle de personer der har været bruttoledige i løbet af august. Da langtidsledigheden ikke er sæsonkorrigeret, er det mest retvisende at sammenligne med august hvert år. Når man gør det, var langtidsledigheden med 39.500 langtidsledige, svarende til 20 pct. af de bruttoledige højest i august 2011.
Efter 2011 har antallet af langtidsledige været faldende. Der var dog tale om en væsentlig stigning fra 2017 til 2018, hvilket skyldtes, at langt flere personer på integrationsydelse i den periode blev vurderet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvormed de begyndte at indgå i bruttoledigheden. Langtidsledigheden opgør personer, som har været ledige i mindst et år. 

figur 4Kilde: Danmarks Statistik; http://www.statistikbanken.dk/AULK09
Anm.: Langtidsledige personer har været bruttoledige i mindst 52 sammenhængende uger. Personer som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er dog inkluderet i opgørelsen af langtidsledige.

Antallet af offentligt forsørgede er steget svagt i 2019 efter flere års fald

Fra 1. kvartal 2010 til 4. kvartal 2018 er antallet af 16-64-årige på offentlig forsørgelse omregnet til fuldtid faldet støt, når SU-modtagere ikke tælles med. Siden da er antallet af offentlig forsørgede dog steget lidt igen, hvilket hænger nøje sammen med den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen fra og med januar 2019. I 3. kvartal 2019 var der 705.700 offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, når man ser bort fra SU-modtagere, viser NYT fra Danmarks Statistik. Dette svarer til en stigning på ca. 12.000 personer siden bunden i 4. kvartal 2018. I forhold til 1. kvartal 2010 var der dog stadig ca. 140.000 færre på offentlig forsørgelse i 3. kvartal 2019. Det kan ligeledes bemærkes, at antallet af offentligt forsørgede eksklusiv SU-modtagere er lavere nu end før finanskrisen i 2008.

figur 5Kilde: NYT fra Danmarks Statistik

Færre på efterløn og førtidspension

Siden 1. kvartal 2010 er antallet af modtagere af langt de fleste overførselsindkomster faldet, viser tal fra Danmarks Statistik. Særligt efterlønnere og førtidspensionister er der blevet færre af. Antallet af efterlønnere omregnet til fuldtid er faldet med 79.500, mens der var 34.300 færre førtidspensionister i 3. kvartal 2019 end i 1. kvartal 2010. Omregnet til fuldtid modtog 47.500 efterløn og 204.600 førtidspension i 3. kvartal 2019.

Færre på kontanthjælpsydelser siden 2016

Fra januar 2016 til september 2019 er antallet af personer, der modtog kontanthjælpsydelser, faldet med 40.200, hvis man korrigerer for sæson. Det svarer til 26 pct. Dermed modtog 117.200 personer kontanthjælpsydelser i september 2019. De omtalte kontanthjælpsydelser dækker over kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Faldet de seneste tre år kommer efter en periode fra 2008 til 2016, hvor antallet af ydelsesmodtagere var stigende. Der var 93.600 modtagere af de tre ydelser i juni 2008, hvilket er det laveste niveau i statistikken siden 2007. 

figur 6Kilde: Danmarks statistik; http://www.statistikbanken.dk/KYS02 

Både flere ledige stillinger og flere virksomheder, der mangler arbejdskraft

Siden 2013 har tendensen været, at andelen af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger i det private er steget, hvilket Danmarks Statistik har beskrevet i denne NYT fra Danmarks Statistik, der sammenligner ledige stillinger med AKU-ledigheden. 
Også andelen af virksomhederne, der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, er steget siden 2013, dog med opbremsning eller mindre fald i 2019, viser denne NYT fra Danmarks Statistik. Du kan finde de nyeste tal for virksomhedernes mangel på arbejdskraft i industrien, bygge og anlæg og serviceerhverv i Statistikbanken.

Moderat lønudvikling i Danmark siden 1. kvartal 2017

Fra 3. kvartal 2018 til 3. kvartal 2019 har lønstigningen været 2,3 pct. på årsbasis, viser Danmarks Statistiks nye standardberegnede lønindeks, som tager højde for sammensætningseffekter. Ifølge det standardberegnede lønindeks har lønudviklingen været højere i virksomheder og organisationer end i offentlig forvaltning og service i de fleste kvartaler siden 1. kvartal 2017.

Har du spørgsmål til tallene i dette faktaark, er du velkommen til at kontakte:

Lønmodtagerbeskæftigelsen: Lars Peter Smed Christensen, specialkonsulent, 39 17 30 46, lpc@dst.dk
Den registerbaserede beskæftigelse: Pernille Stender, chefkonsulent, 39 17 34 04, psd@dst.dk
Arbejdskraftsundersøgelsen (beskæftigede og ledige): Martin Faris Sawaed Nielsen, fuldmægtig, 39 17 34 98, mfs@dst.dk
Bruttoledige og offentligt forsørgede: Mikkel Zimmermann, chefkonsulent, 39 17 30 43, mzi@dst.dk
Langtidsledige og kontanthjælp: Carsten Nielsen, afdelingsleder, 39 17 32 45, can@dst.dk
Andel ledige stillinger: Henriette Rosenstrøm, afdelingsleder, 39 17 34 44, hro@dst.dk
Mangel på arbejdskraft: Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88, esl@dst.dk
Lønudviklingen: Uwe Pedersen, specialkonsulent, 39 17 34 24, uwp@dst.dk

 

Tabel med de seneste tal for arbejdsmarked

 

Antal

Tidspunkt

Lønmodtagere (personer)

2.791.300

3. kvartal 2019

Lønmodtager (omregnet til fuldtid)

2.303.400

3. kvartal 2019

Registerbaseret beskæftigede (personer)

2.895.900

Ultimo november 2018

Beskæftigelsesfrekvens 16-64 år (registerbaseret)

74,6 pct.

Ultimo november 2018

Beskæftigelsesfrekvens 15-64 år i AKU

75,5 pct.

3. kvartal 2019

Bruttoledige (registerbaseret)

104.400

November 2019

Ledighedsprocent (registerbaseret)

3,7 pct.

November 2019

AKU-ledigheden

1602.000

November 2019

AKU-ledighedsprocent

5,2 pct.

November 2019

Langtidsledige

16.600

August 2019

Kontanthjælpsmodtagere (sæsonkorrigeret)

117.200

September 2019

Andel ledige stillinger

2,0 pct.

3. kvartal 2019