Gå til sidens indhold

QSPLINDK

Langt navn

Skattepligtig indkomst

Generel Beskrivelse

QSPLINDK er den skattepligtige indkomst, som findes på den årlige selvangivelse.

Skattepligtig indkomst er lig med alle indkomster, der kommer til almindelig beskatning(aktieindkomster indgår ikke i skattepligtig indkomst), reduceret med en række fradrag.

De væsentligste fradrag er: - Ligningsmæssige fradrag(lønmodtagerfradrag, beskæftigelsesfradrag, befordring, arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent) - Fradrag i kapitalindkomst(forfaldne renteudgifter) - Fradrag i personlig indkomst (indbetalinger til privattegnede pensioner (for kapitalpension og kapitalforsikring kan kun fratrækkes beløb op til en given grænse (i 2010 på 46.000 kr. inkl. evt. bidrag til arbejdsgiveradministreret kapitalpension eller forsikring))

  • For rateopsparing og rateforsikring inkl. evt bidrag fra arbejdsgiveradministreret ordning er der fra 2010 maksimusmbeløb på fradrag i personlig indkomst: 2010 og 2011: 100.000 kr.

Fra 2012 maksimusfradrag for rateopsparing, rateforsikring og ophørende alderspension: 2012: 50.000 kr.

Der er endvidere følgende forhold vedr. skattepligtig indkomst: Uudnyttede underskud fra tidligere år, overførte underskud mellem ægtefæller og overførsel af underskud til fremførsel.

Personfradrag indgår IKKE i opgørelsen af Skattepligtig indkomst, men indgår i opgørelsen af den endelige skat.

I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.38 og benævnes 'Skattepligtig indkomst '

http://www.dst.dk/stattabel/1179

I en række afsluttede statistikbanktabeller findes også opgørelser af skattepligtig indkomst. Statistikbanktabellerne har navnene: IF15 1983 - 1995 IF16 1983 - 1995 IF25 1983 - 1995 IF112 1983 - 2001 IF13 1983 - 2005 IF212 1983 - 2001 IF23 1983 - 2005

Beløb i kr. og ører.

Detaljeret beskrivelse

Skattepligtig indkomst ændrer sig en del over tid; dels kommer nogle indkomster til, mens andre går ud, og dels ændres reglerne for fradrag.

Større ændringer i skattepligtig indkomst:

Med skattereformen i 1987 får selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for lade en del af overskuddet blive stående i virksomheden. Denne del af overskuddet indgår først i skattepligtig indkomst i det år, hvor beløbet trækkes ud af virksomheden.

Fra 1. oktober 1990 hæves revalideringsydelsen og gøres skattepligtig, og dermed indgår den fra dette år i QSKPLINDK.

Fra 1991 beskattes aktieudbytter og kursgevinster og tab (efter regler om købsår) særskilt og indgår fra dette år ikke i QSPLINDK.

Fra 1994 hæves folke- og førtidspensionen og kontanthjælpen og gøres skattepligtige; dermed indgår disse ydelser fra dette år i QSPLINDK.

Fra 1994 indføres bruttoskat (arbejdsmarkedsbidrag) af erhvervsindkomster, dvs. at der betales en skat af erhvervsindkomsten før fradrag.

Arbejdsmarkedsbidraget er på 5 pct. i 1994 og stiger med 1 procentpoint pr. år til 8 pct. i 1997. (Arbejdsmarkedsbidrag ligger dog i variablen SLUTBID).

Fra 1998 til 2003 indbetales 1 pct. af erhvervsindkomsten på en særlig konto i ATP (særligt pensionsbidrag, der ligger i variablen DSPSUM).

Arbejdsmarkedsbidraget og det særlige pensionsbidrag trækkes fra erhvervsindkomsten, før den indgår i skattepligtig indkomst.

Reglerne for skattefradrag ændres fra år til år og er ofte meget komplicerede, jf. publikationerne "Skatten" og "Skatten erhverv", div. årgange, og "Skatten extra 86".

Se også vedhæftede bilag, "skattesystem1980_ff.doc" og "Skattesystem _2006.doc".

Yderligere information findes i årspublikationen "Skatter og afgifter" på www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter.

Værdisæt

Der findes ingen værdisæt til denne variabel