Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Arbejds­kraftunder­søgelsen (AKU)

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er Danmarks største kontinuerlige interviewundersøgelse. Den opgøres kvartalsvis og baserer sig på en stikprøve. Hvert år deltager ca. 75.000 danskere i alderen 15-74 år deltager i undersøgelsen. AKU er det danske bidrag til Eurostats Labour Force Survey, og indgår i Eurostats og OECDs ledighedstal samt andre opgørelser. Data indsamles og bearbejdes efter ensartede principper i alle EU-lande, og det har i Danmark været gjort hele året rundt siden 1994.

Hovedformålet med Arbejdskraftundersøgelsen er at belyse befolkningens relation til arbejdsmarkedet. Befolkningen opdeles overordnet i beskæftigede, AKU-ledige og personer uden for arbejdsstyrken.

Undersøgelsen belyser også en række andre forhold, og er især velegnet når man ønsker:

  • At foretage internationale sammenligninger (se Eurostats hjemmeside)
  • Viden om ledige, der ikke er berettigede til ydelser
  • Viden om ungdomsarbejdsløshed (15-24 årige)
  • Viden om arbejdstid. 

Ud over de gennemgående spørgsmål suppleres spørgeskemaet jævnligt med tillægsundersøgelser om en række emner, som fx handicappede på arbejdsmarkedet, arbejde og familieliv eller overgang til pension.

Arbejdskraftundersøgelsen offentliggør hvert kvartal resultaterne i publikationen Nyt fra Danmarks Statistik.

Den månedlige AKU-statistik er publiceret fra og med september måned 2013. Læs mere her 

Den månedlige AKU 

Statistikdokumentationen

Statistikdokumentationen giver overordnet information om AKU-undersøgelsen. Du kan her finde information om bl.a. undersøgelsens formål, hvad undersøgelsens anvendelsesmuligheder er, og hvem de typiske brugere af undersøgelsen er. Derudover er der kort information om de grundlæggende definitioner og de metodiske forudsætninger undersøgelsen bygger på. Ydermere indeholder statistikdokumentationen kontaktoplysninger til administrationen af AKU.

Læs hele Statistikdokumentationen: Arbejdskraftundersøgelsen

Dokumentation

Dokumentationen indeholder information om det metodiske grundlag for AKU. Her findes notater om de mest centrale statistiske og metodiske ændringer, der har haft indflydelse på AKU undersøgelsens udvikling. Der findes også yderligere vejledning til eksterne brugere, der ønsker at publicere tal på baggrund af AKU, og der er mulighed for at se det spørgeskema og de kodifikationer AKU anvender. Samtidigt kan du få information om de særmoduler, der ofte bliver koblet på AKU (de såkaldte Ad hoc moduler).

Her findes en række centrale informationer om Arbejdskraftundersøgelsen, der er centrale for at dokumentere undersøgelsen. Dette er fx, hvordan spørgeskemaet er bygget op, hvilke kodifikationer, der er anvendt, samt notater, der belyser væsentlige metodiske forandringer i Arbejdskraftundersøgelsen. Ydermere findes der også retningslinjer for publiceringen af data fra AKU-undersøgelsen.

AKU-undersøgelsens kodifikationer 

Publicering af AKU-data

Danmarks Statistik har udarbejdet kortfattede retningslinjer for brugen af data fra Arbejdskraftundersøgelsen. Formålet er at kvalitetssikre analyser baseret på AKU-data og at informere eksterne brugere om generel stikprøveusikkerhed m.m. Man kan her fx læse om de forskellige udgivelsesgrænser for kvartalstal og årstal.  

Retningslinjer for eksterne databrugere Uddybende retningslinjer for eksterne databrugere

Metode

Arbejdskraftundersøgelsens indkomne surveyresultater vægtes inden de publiceres, så de angiver resultater for hele befolkningen. Valg af opregningsmetode kan have indflydelse på tallenes udvikling og niveau. Det gælder både den overordnede beskæftigelse og ledighed og forskellige undergrupper.
Der har været fire ændringer i opregningen, som man skal være opmærksom på; 2007, 2011, 2015 og 2019. I opregningen for 2019 blev data tilbage til 2008 revideret. Denne revision betyder, at det er 2019-opregningen, der tages udgangspunkt i ved en analyse af evt. opregningsbetingede niveauskift. Den nuværende opregningsmetode omfatter nu anvendelse af aktuel hjælpeinformation om lønmodtagere, selvstændige, ledige og modtagere af forskellige ydelser. Ændringerne i data ved 2019-opregningen var betydelige, og data blevet revideret tilbage i tiden til 2008, året hvor flere af datakilderne til opregningen starter.
Den faktiske betydning af den ændrede opregning i 2019 dokumenteres i nedenstående notat. Her kan du læse om, hvordan ændringen i opregningen har betydning for niveauet af blandt andet beskæftigelsen, og på størrelsen af en række undergrupper, fx hel- og deltidsbeskæftigede samt selvstændige og lønmodtagere. Den relativt begrænsede betydning for AKU-ledigheden belyses ligeledes i undergrupper: nettoledige, aktiverede, studerende og øvrige AKU-ledige.

De teoretiske overvejelser bag ændringen af opregningen, samt de gevinster ændringerne giver AKU-undersøgelsen beskrives i nedenstående notat. Her kan du læse om baggrunden og motivationen for ændringerne, som primært angår anvendelse af mere aktuel hjælpeinformation fra en række registre, herunder Beskæftigelse for lønmodtagere, ledighedsstatistikken og eIndkomstregistret.

Før 2019-opregningen anvendtes en opregning, som blev implementeret i 2011 og ændret i 2015. Du kan læse om denne opregning her:

Og her:

 

Ændringer i indsamlingen til aku

Fra første kvartal 2016 blev det muligt at besvare spørgeskemaet på web fremfor blot per telefon som tidligere. Et brev med link til skemaet udsendes i e-boks, men det er stadig muligt at besvare undersøgelsen telefonisk. Det vil sige, at vi indførte et såkaldt multi-mode-design, idet undersøgelsen kan besvares via forskellige medier. Mønstrene i respondenternes besvarelser kan dog være forskellige i de to forskellige svarmedier. I nogle af serierne kan dette have betydning, og vi formoder at eksempelvis opgørelser over antallet af personer i midlertidig ansættelse er påvirket af dette forhold.
Der arbejdes løbende på udvikling af skemaet i begge interview-modes med henblik på at afhjælpe sådanne mode-effekter.
Fra 1. kvartal 2016 blev forskerbeskyttelsen desuden fjernet, således at personer i stikprøven, der havde haft denne markering i Folkeregisteret, måtte blive forsøgt interviewet til AKU, i modsætning til før 2016. Den interviewbare stikprøve blev således større, så for at kompensere for dette er stikprøven blevet løbende formindsket frem til 2. kvartal 2017. En række tests har vist, at tallene ikke er blevet påvirket af dette.
Specifikt i 2016 havde AKU en anden dataindsamler, idet den 5-årlige udbudsrunde blev vundet af et andet firma. Hele året havde firmaet imidlertid for lav svarprocent. Indsamlingen blev udbudt på ny og overgik fra 2017 til det firma, der havde varetaget dataindsamlingen fra 2007 til 2015.
2016 skilte sig således ud på flere måder, og der forekom som følge deraf databrud mellem 4. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016 og igen mellem 4. kvartal 2016 og 1. kvartal 2017. Bruddene er korrigeret på hovedserierne, men der kan forekomme brud på nogle underserier. Læs her om brudkorrektionen

tillægsmoduler fra eurostat

Arbejdskraftundersøgelsen har hvert år et tillægsmodul på AKU’en om et specifikt emne, som Eurostat har valgt. Emnerne "roterer" således at de bliver taget op igen med regelmæssige mellemrum. I Danmark deltager ¼ af respondenterne i det årlige tillægsmodul.

Hvordan kan du bruge AKU’s tillægsmoduler?
Er du som organisation eller virksomhed interesseret i emnerne, så har du mulighed for
• at få adgang til data fra gennemførte tillægsmoduler
• at få koblet nogle ekstra spørgsmål til kommende tillægsmoduler
• at blive involveret i udviklingen af tillægsmoduler.

 

Begreber

 

Her finder du definitioner på de centrale grundbegreber i AKU-undersøgelsen, fx hvem der tælles som beskæftigede, AKU-ledige og uden for arbejdsstyrken. Ydermere findes der en række notater, der uddyber AKU’s begreber for ledighed, beskæftigelse og arbejdstid og sammenholder dem med de registerbaserede statistikkers ledigheds-, beskæftigelses- og arbejdstidsbegreber.

Definitionerne i Arbejdskraftundersøgelsen følger retningslinjerne, der er fastsat af ILO, der er den internationale arbejdsmarkedsorganisation under FN. Operationaliseringen af disse definitioner foretages af Eurostat, der koordinerer den fælles europæiske Labour Force Survey (LFS), som AKU er en del af. Operationaliseringerne er således anbefalet af ILO og Eurostat. 

Den overordnede definition af arbejdsmarkedstilknytningen er hierarkisk opbygget, således at

  • Beskæftigede er: Personer, der i en given uge har arbejdet minimum én betalt time, samt personer som er midlertidigt fraværende fra jobbet grundet fx sygdom, ferie, barsel, kursus, afspadsering eller lignende.

    Læs mere om beskæftigelsesbegrebet i AKU og andre statistikker her Notat om beskæftigelsesbegreber i AKU, ATR og Nationalregnskab og for en kort oversigt her Oversigt over forskelle i beskæftigelsesopgørelser

     

  • AKU-Ledige er: Personer, der ikke er defineret som beskæftigede, som aktivt har søgt arbejde inden for de seneste fire uger, og som kan påbegynde nyt arbejde inden for 14 dage. AKU-ledigheden har således andre ledighedsdefinitioner end den registerbaserede ledighed. Trods dette vil der ofte være en fællesmængde mellem AKU og den registerbaserede ledighed såfremt de registrerede ledige lever op til AKU's ledighedskriterier. Grupper, der typisk indgår i begge statistikker er:
  • Nettoledige, dvs. ledige, aktivt søgende og jobklare personer (såkaldt matchgruppe 1), der modtager dagpenge eller kontanthjælp og i øvrigt lever op til AKU's ledighedskriterier.
  • Aktiverede personer, der modtager dagpenge eller kontanthjælp, og som er jobklare (matchgruppe 1) og i øvrigt lever op til AKU's ledighedskriterier.  De nettoledige lagt sammen med de jobklare aktiverede danner tilsammen gruppen af bruttoledige.
  •  

     Andre grupper vil typisk ikke indgå i den registerbaserede ledighed, men derimod indgå i AKU:

  • Studerende. Denne gruppe vil typisk ikke indgå i registerbaseret ledighed, da den modtager SU og ikke en ledighedsydelse. Såfremt studerende, i lighed med alle andre, lever op til ledighedsdefinitionen, medtages de som AKU-ledige.  
  • Øvrige AKU-ledige. Øvrige AKU-ledige er en gruppe, der kan indeholde alle de personer, der lever op til AKU’s ledighedsdefinition, men som hverken er bruttoledige eller studerende. Denne gruppe er derfor meget uhomogen. Dog vil nogle af de typiske grupper være fx ledige, der ikke har ret til at modtage kontanthjælp eller dagpenge (fx på grund af ægtefælles indkomst eller manglende medlemskab af en a-kasse) eller ledige personer, der ikke er jobklare (matchgruppe 2 & 3), men samtidigt ikke er overgået til fx førtidspension eller lignende og dermed har forladt arbejdsstyrken.

     

    Læs mere om ledighedsbegrebet i AKU og andre statistikker her

     og for en kort oversigt her Overblik over ledighedsbegreberne

     

  • Uden for arbejdsstyrken er: Personer, der hverken opfylder beskæftigelses- eller ledighedsdefinitionen. Det kunne fx være børn, pensionister, førtidspensionister og studerende, der hverken har et arbejde eller aktivt søger et arbejde.

 

Andre centrale begreber for AKU er bl.a.

  • Referenceuge: Den konkrete uge en interviewperson bliver adspurgt om. Hvorvidt man er beskæftiget eller AKU-ledig, hvor mange timer man har arbejdet den pågældende uge etc., er således relateret til den konkrete referenceuge. Interviewtidspunktet kan blive foretaget op til 4 uger efter referenceugen, dog typisk 1-2 uger efter. Der er 13 referenceuger pr. kvartal.
  • Opregning: Den måde, hvorpå stikprøven regnes op til befolkningsniveau, for at gøre resultaterne så repræsentative som muligt. Det er altid vægtede (opregnede) AKU-tal, der publiceres. Opregningen betyder rent praktisk, at hver person der deltager i AKU, får sin egen vægt og repræsenterer dermed et specifikt udsnit af befolkningen på fx køn og alder. Opregningen har været ændret i AKU flere gange (se ’Dokumentation’ på denne side for mere information).
  • Stikprøveusikkerhed: Den generelle usikkerhed, der er på en stikprøvebaseret undersøgelse som AKU. Usikkerheden er +/- 10.000 personer på det overordnede ledighedstal og +/- 20.000 personer på det overordnede beskæftigelsestal.
  • Sæsonkorrektion: En metode, der fjerner årligt tilbagevendende mønstre i de tre tidsserier; beskæftigelse, ledighed og personer uden for arbejdsmarkedet. Der sæsonkorrigeres ikke på lavere niveauer. Formålet med sæsonkorrektion er at tage højde for fx sæsonbetinget arbejdsløshed eller beskæftigelse, der kan sløre udviklingen.
  • Arbejdstid: AKU-undersøgelsen spørger om tre forskellige typer arbejdstid i en given referenceuge: normal arbejdstid, aftalt arbejdstid og faktisk arbejdstid. For mere information om arbejdstid se her Arbejdstidsnotat

 

Andre relevante statistikker

Danmarks Statistik udgiver også andre, registerbaserede statistikker, der opgør befolkningens arbejdsmarkedstilknytning. Se mere på emnesiderne og i notaterne på denne side.
For mere information om den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) se Arbejdsstyrke
For mere information om den registerbaserede ledighedsstatistik se Arbejdsløshed
For mere information om opgørelsen af beskæftigelse i RAS, Arbejdstidsregnskabet (ATR) og beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) se Beskæftigelse

Tidsserier

Her får du generel information om AKUs tidsserier samt korte præsentationer af hhv. beskæftigelsesserien, ledighedsserien og arbejdstidsserien.
Arbejdskraftundersøgelsen er blevet gennemført siden 1994. I Statistikbanken findes fortløbende AKU-tabeller fra 1996 og frem. Dette er dog afsluttede tabeller, idet vi har implementeret en ny opregning, hvis kilder blot går tilbage til 2008. Ubrudte tidsserier baseret på AKU-data kan således generelt laves tilbage til 2008, og tidsserier kan på nuværende tidspunkt ikke føres længere tilbage uden brud. De historiske data for AKU for perioden fra 1996 til 1. kvartal 2019 med den gamle opregning findes i arkivtabeller. I disse er der databrud mellem 2015 og 2016 og igen mellem 2016 og 2017.

Beskæftigelsesserien

Arbejdsmarkedstilknytning efter beskæftigelsesstatus, alder og køn - Danmarks Statistik

 

Beskæftigelsesserien i AKU måler, hvor mange personer der er beskæftiget med minimum én times betalt arbejde eller blot er midlertidigt fraværende i referenceugen. Ovenstående figur viser udviklingen i beskæftigelsen siden 2008. 

Hvis du vil vide mere om udviklingen i beskæftigelsesserien læs Notat om beskæftigelsesbegreber i AKU, ATR og Nationalregnskab   

Ledighedsserien

Arbejdsmarkedstilknytning efter beskæftigelsesstatus, alder og køn - Danmarks Statistik

 

Ledighedsserien i AKU tager udgangspunkt i ILO’s definitioner af ledighed, hvor en person er ledig såfremt vedkommende ikke er beskæftiget i en given referenceuge. Udover at opfylde dette kriterium, kræves det ydermere, at man samtidigt er aktivt søgende efter arbejde og kan tiltræde en stilling inden for 14 dage. Lever man ikke op til disse kriterier, bliver man vurderet som værende uden for arbejdsstyrken og ikke vurderet som AKU-ledig. Ovenstående figur viser udviklingen i ledigheden siden 2008.

Arbejdstidsserien

Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i hovedjob efter arbejdstid, alder og køn - Danmarks Statistik

 

I AKU spørges der ind til tre typer af arbejdstid: den aftalte, normale og faktiske arbejdstid. Ovenstående figur viser dog ikke den aftalte arbejdstid, da denne serie ikke offentliggøres i statistikbanken. Derimod, ud over den normale ugentlige arbejdstid, viser figuren to typer af den faktiske ugentlige arbejdstid. Serien med den faktiske arbejdstid (0-97) inkluderer respondenter, der var fuldt fraværende i referenceugen, mens serien med den faktiske arbejdstid (1-97) inkluderer respondenter med minimum én times arbejde i referenceugen. 

Hvis du vil vide mere om udviklingen i arbejdstiden læs Arbejdstidsnotat

Serviceopgaver

Her er det muligt at få information om serviceopgaver i relation til AKU. Det er således muligt, mod betaling, selv at få spørgsmål med i AKU-undersøgelsen og få foretaget særkørsler på de eksisterende data.

Hvad er dine behov?

Har din organisation eller virksomhed brug for ny eller opdateret viden inden for arbejdsmarkedet, fx socialt engagement, arbejdstid eller sort arbejde, så er arbejdskraftundersøgelsen et nemt alternativ til at starte en survey fra bunden.

Hvordan kan du bruge AKU?

Med arbejdskraftundersøgelsen har du mulighed for at gennemføre særundersøgelser, som baserer sig på den faste undersøgelse, fx ved hjælp af tillægsspørgsmål eller serviceopgaver.

Serviceopgaver er særkørsler på data fra arbejdskraftundersøgelsen, hvor medarbejdere fra AKU-undersøgelsen kan foretage kørsler, der ikke i forvejen publiceres andre steder (fx i statistikbanken). Dette kunne fx være hvor mange deltidsansatte, der arbejder nat i hovedstaden, hvor mange med højeste uddannelsesniveau er på en midlertidig ansættelseskontrakt etc.

Tillægsundersøgelser er brugerdefinerede spørgsmål, der indarbejdes i spørgeskemaet. De kan sammenkobles med alle AKU variabler og forskellige registervariabler. Hvis man fx vil undersøge antallet af arbejdsskader eller tilfredsheden med ens medlemskab af en fagforening, og sammenholde dette med de øvrige resultater i AKU-undersøgelsen, har man således mulighed for at integrere disse spørgsmål i AKU i tæt samråd med medarbejderne tilknyttet undersøgelsen.

Dine fordele

Ved at bruge arbejdskraftundersøgelsen til at få undersøgt dine emner har du adgang til vores ekspertise, infrastruktur, vores respondenter og øvrige data.

Vi vil sørge for en fleksibel løsning, som passer dig. Vi kan levere data 3 måneder efter kvartalets afslutning.

Hvad koster det?

Prisen for særundersøgelser afhænger af antallet af interview, målgruppen, panelløsningen, kvartalet, forarbejde og typen af spørgsmålene (enkle eller komplekse).

Mere information

Ønsker du at vide mere om undersøgelsen er du velkommen til at kontakte os på 39 17 34 00 eller skrive en mail til en medarbejder fra Arbejdskraftundersøgelsen.

Ansvarlig for siden

Kathrine Lindeskov Johansen