Gå til sidens indhold

Bestyrelsesmedlemmer og direktører

Formålet med statistikken Bestyrelsesmedlemmer og direktører er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af strukturen i og udviklingen blandt deltagere i virksomhedsledelse både på bestyrelses- og direktørniveau. Statistikken blev udarbejdet første gang for referenceåret 2017. Fra referenceåret 2024 er der etableret en revideret tidsserie tilbage til 2019.

Indhold

Statistikken er en årlig opgørelse over aktive medlemmer i reelt aktive selskabers bestyrelser og selskabernes direktører i Danmark. Statistikken vedrører den private sektorer og medtager alle brancher, men er afgrænset til aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber.

Statistikken hed tidligere Medlemmer af bestyrelser og direktioner. Indhold og metoder er uændret. Datagrundlag er fra produktionsår 2024 og fremadrettet, væsentlig forbedret ift. tidligere. Det nye navn er mere præcist i forhold til daglig ledelse, hvor den dækker dem, som er indmeldt som direktører eller direktionsmedlemmer. For langt de fleste firmaer er dette én til to topdirektører.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Statistikken kombinerer flere statistikregistre fra Danmarks Statistik om befolkning og firmaer. Den omfatter deltagere i reelt aktive private virksomheder i Danmark med virksomhedsformerne aktieselskab, anpartsselskab og iværksætterselskab.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Statistikken er relevant for analyser af deltagere i dansk erhvervslivs bestyrelser og direktører i danske firmaer. Centrale brugere er: Ministerier og styrelser, erhvervscentre, regioner, kommuner samt private virksomheder og privatpersoner.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Statistikkens primære kildegrundlag er reelt aktive firmaers lovpligtige indberetninger om aktive bestyrelsesmedlemmer og top-direktører. Statistikkens usikkerhed er primært forbundet til mangelfulde eller manglende indberetninger. Da det er lovpligtigt at holde deltagerkredsen i firmaer ajour, vurderes det, at hovedparten af firmaerne har indberettet efter kravene. Der vil være firmaer, som har mangelfulde indberetninger eller mangler at indberette. Statistikken er derfor ikke fuldstændig for det område som statistikken dækker.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikken udkommer hvert år, men tidspunktet på året kan variere. Statistikken udgives uden forsinkelser ift. det planlagte udgivelsestidspunkt.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Statistikken kan sammenlignes med Generel Firmastatistik under samme afgrænsning af virksomhedsformer og sektor.

Statistikken er med udgivelsen af referenceåret 2022 omkørt tilbage til 2019 og kan ikke sammenlignes med den tidligere tidserie, der dækker 2014-2021.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik og er tilgængelig i Statistikbanken under Bestyrelsesmedlemmer og direktører. Se mere på statistikkens emneside.

Læs mere om tilgængelighed