Indhold
Kontaktinfo
Erhvervslivets udvikling, Erhvervsstatistik.Asbjørn Hviid Mikkelsen
29 42 68 36
Hent som PDF
Statistikken er en årlig opgørelse over aktive medlemmer i reelt aktive selskabers bestyrelser og selskabernes direktører i Danmark. Statistikken vedrører den private sektorer og medtager alle brancher, men er afgrænset til aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber.
Statistikken hed tidligere Medlemmer af bestyrelser og direktioner. Indhold og metoder er uændret. Datagrundlag er fra produktionsår 2024 og fremadrettet, væsentlig forbedret ift. tidligere. Det nye navn er mere præcist i forhold til daglig ledelse, hvor den dækker dem, som er indmeldt som direktører eller direktionsmedlemmer. For langt de fleste firmaer er dette én til to topdirektører.
Indholdsbeskrivelse
Statistikken over bestyrelsesmedlemmer og direktører opgør aktive medlemmer i reelt aktive selskabers bestyrelser og selskabernes direktører i Danmark (aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber). Derudover indeholder statistikken oplysninger om branche, virksomhedsstørrelse samt informationer om deltagernes, køn, alder, uddannelse og bopælsområde.
Ved bestyrelsesmedlem/direktør forstås en person, som er meldt ind som medlem af bestyrelsen/direktionen i virksomheden. En person kan deltage i flere virksomhedsbestyrelser, og derfor er statistikken opgjort på deltager og ikke unikke personer. Statistikken medtager kun aktive deltagere. De skal være indtrådt som deltager i eller før referenceåret og være aktive ved udgangen af referenceåret. Derudover skelnes der i statistikken mellem identificerbare personer, det vil sige personer med person ID og andre deltagere. For ”Anden deltager” gør det sig gældende, at man definerer køn ud fra deres fornavne, men det er ikke muligt at sige noget om deres alder, uddannelse og bosted. Nogle deltagere - såsom revisorer og likvidatorer - er ekskluderet fra statistikken.
Grupperinger og klassifikationer
Statistik om medlemmer af bestyrelser og direktioner anvender, ud over medlemmernes alder og køn, følgende grupperinger og klassifikationer:
Branche
Statistikken offentliggøres nationalt på brancher som følger 19-grupperingen i Dansk Branchekode (DB07).
Virksomhedsstørrelse
- Ingen ansatte
- Under 10 årsværk
- 10-49 årsværk
- 50-249 årsværk
- 250 årsværk og derover
Type
- Bestyrelse
- Direktører
- Uoplyst
Uddannelse
- Grundskole
- Gymnasiale uddannelser mv.
- Erhvervsfaglige uddannelser
- Korte videregående uddannelser
- Mellemlange videregående uddannelser
- Lange videregående uddannelser
- Uoplyst
Se mere om uddannelsesklassifikationen under DISCED-15
Bopælsområde
Fordeles efter landsdele. Se mere under Regioner, Landsdele og Kommuner.
Sektordækning
Statistikken dækker alle brancher i den private sektor.
Begreber og definitioner
Bestyrelsesmedlem: Person som er medlem, suppleant eller formand for bestyrelsen i et reelt aktivt firma.
Direktør: Person som er medlem af direktionen, administrerende direktør eller direktør i et reelt aktivt firma.
Enheder
Registrerede bestyrelsesmedlemmer, direktører eller deltagere med uoplyst rolle i firmaers øverste ledelse.
Population
Populationen indeholder bestyrelsesmedlemmer og direktører i reelt aktive firmaer i Danmark i den private sektorer med virksomhedsformerne aktieselskab, anpartsselskab og iværksætterselskab.
Bestyrelsesmedlemmer dækker over personer, som er medlem, suppleant eller formand for bestyrelsen. Direktører dækker over personer, som er medlem af direktionen, administrerende direktør eller direktør.
Geografisk dækning
Danmark
Tidsperiode
2019-2022
Basisperiode
Ikke relevant for denne statistik.
Måleenhed
Antal medlemmer.
Referencetid
Kalenderår.
Hyppighed
Årlig.
Indsamlingshjemmel og EU regulering
Der indsamles alene oplysninger via administrative registre.
Indberetningsbyrde
Der er ingen indberetningsbyrde i forbindelse med opgørelsen af denne statistik, idet statistikken bygger på oplysninger fra administrative registre.
Øvrige oplysninger
Øvrige oplysninger kan findes på statistikkens emneside eller fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.