Statistisk behandling

Kilder

Data til statistikken kommer fra flere forskellige kilder, men kan deles op i 3 typer; data om indmeldte børn, data om ansat personale, samt data om daginstitutioner. Både data om indmeldte børn og daginstitutioner kommer fra de kommunale pladsanvisningssystemer. Oplysninger om personalet knytter sig til udbetaling af løn. For de private dagsinstitutioner, som har en ekstern lønleverandør fås data derfra, og ellers står institutionerne selv for at indberette data.

For at kunne korrigere for barselsrelateret orlov, anvendes data fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) om udbetaling af ydelser knyttet til barselsorlov.

Til beregning af uddannelse benyttes også Danmarks Statistiks eget statistikregister over uddannelse; Elevregisteret, Kvalifikationsregister og Register over højest fuldførte uddannelse. Desuden hentes oplysninger om bopælskommune fra Danmarks Statistiks befolkningsregister

Indsamlingshyppighed

Data for børn og institutioner indsamles månedligt, mens barselsdata og løndata indsamles årligt.

Indsamlingsmetode

Data om dagsinstitutioner og indmeldte børn leveres gennem en system-til-system løsning fra kommunernes pladsanvisningssystem.

Private dagsinstitutioner kan benytte et eksternt lønsystem. Hvis dette er tilfældet leverer lønsystemet data til Danmarks Statistik. Dette efterlader en mindre gruppe af private dagsinstitutioner, som ikke har en lønsystemsleverandør. Disse institutioner indberetter manuelt gennem en skemaindberetningsløsning på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Datavalidering

Der gennemføres flere forskellige overlapstjek af data for indmeldte børn i private dagsinstitution med data fra andre statistikker. Herved sikres det, at et barn ikke indgår i flere statistikker på samme tidspunkt og har overlap med andre pasningstyper. Hvis der er et komplet overlap for samme periode, hvor det fremgår at et barn fx også er indmeldt i en kommunal dagpleje på et given tidspunkt slettes barnet fra pasning i en privat dagsinstitution, idet datakvaliteten fra de kommunale og selvejende institutioner anses som bedre. For børnedata undersøges det også om et indmeldelsesforløb i en privat daginstitution er et nyt forløb, som overlapper med et tidligere forløb i en anden privat daginstitution. Hvis dette er tilfældet, ændres det tidligere forløb til at slutte dagen før det nye forløb starter.

Der gennemføres et overlapstjek med grundskolestatistikken, og såfremt et barn er indmeldt i en skole, fjernes det fra opgørelsen for pasning i en privat børnehave, idet det er mest sandsynligt at børnehaven endnu ikke har fået afsluttet barnets forløb, selvom barnet er startet i skole. For at indgå i statistikken skal de indmeldte børn også kunne genfindes i Danmarks Statistiks befolkningsregister, ellers slettes de fra statistikken. Der gennemføres også et alderstjek med henblik på at undersøge, om børnene er for gamle til at gå i dagsinstitution.

Endvidere fejlsøges for inkonsistens mellem variable, fx fejlsøges børnenes alder ved indmeldelsestidspunkt i forhold til institutionstype.

Personaledata valideres også ved en række af forskellige tjek. Der undersøges for overlappende ansættelsesperioder. Hvis dette er tilfældet, sættes det første ansættelsesforløb til at stoppe dagen før det nye påbegyndes. Det antages også, at en ansat ikke kan være ansat i flere typer af institutioner samtidigt, og såfremt det observeres tilrettes ansættelsesperioderne.

Personaledata fordeles på stillingskategorier efter oplysninger fra løndata. Der sker også et tjek af de ansattes alder. Personer, som ved opslag i Befolkningsregisteret er under 15 år eller over 100 år, bliver slettet fra opgørelsen, da Danmarks Statistik vurderer, at det er meget usandsynligt at de er ansat, men at det nok skyldes en fejlregistrering. Det er et fåtal, der slettes på baggrund af disse tjek.

I modsætning til statistikkerne om børn og personale i de kommunale og selvejende dagsinstitutioner valideres denne opgørelse ikke i samarbejde med pasningskommunen. Kvaliteten af de to opgørelser er derfor ikke sammenlignelig.

Databehandling

Statistikken medtager kun personale, som helt eller delvist har pædagogiske opgaver i relation til børnene. Dvs. at køkkenpersonale, rent administrativt personale og lignende frasorteres. For at afklare præcist hvilke ansatte, der skal inkluderes benyttes lønoplysninger koblet til overenskomst for at afgøre stillingskategori. Hvis en privat dagsinstitution ikke er dækket af en overenskomst benyttes oplysningerne om stillingskategorien fra løndata i stedet.
Kun personale ansat i følgende stillinger medtages:

· Pædagogiske ledere

· Pædagoger

· Pædagogiske assistenter

· Pædagogmedhjælpere

· Pædagogstuderende

· Pædagogisk assistent studerende

· Støttepersonale

Ansatte i pædagogiske flexjob indgår i opgørelsen som medhjælpere. Mellemledere, som ikke er ansat på en lederoverenskomst (fx en souschef eller pædagogisk leder af en “stue”), opgøres som “pædagoger”. Vikarer indgår under “medhjælpere” og omfatter både løst ansatte vikarer på timeløn og fastansatte vikarer i forbindelse med en tidsbegrænset stilling. I opgørelsen vægtes de forskellige stillinger, da der tages højde for, at forskellige personaletyper benytter forskellige andele af deres tid med børnene:

· Pædagogiske ledere, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere indgår i opgørelsen med en vægt på 1

· Pædagogstuderende indgår i opgørelsen med en vægt på 0,43

· Pædagogiske assistentstuderende indgår med en vægt på 0,24

Pædagogstuderende og pædagogiske assistentstuderende indgår med forskellig vægt, da praktik i et dagtilbud udgør en forskellig andel af den registrerede arbejdstid for den pædagogiske assistentuddannelse end for pædagoguddannelsen. Vægtningen følger anbefalingen i rapporten ”Normeringer i dagtilbud: Model for en årsopgørelse af normeringer i dagtilbud fra 2014” .

Ud fra antagelser og vægte og antallet af dage/måneder som ansættelsesforløbet har varet, beregnes personale målt i fuldtidsenheder. Personaledata udvides med uddannelsesstatus ved hjælp af Danmarks Statistiks Elevregister, Kvalifikationsregister og Register over højest fuldførte uddannelse. Uddannelsesstatus er opgjort den 3.10 i tællingsåret, og uddannelseskategorierne indeholder både studerende og færdiguddannet.

Børn tælles med i den kommune, hvor de passes, men kun i den periode, hvor bopælskommunen er den samme. Oplysninger om bopælskommune og hvornår et barn flytter stammer fra Danmarks Statistiks Befolkningsregister. Hvis et barn passes i den samme institution i hele året, men kun bor i pasningskommunen i halvdelen af året, vil barnet kun indgå i den periode, hvor pasnings- og bopælskommunen er den samme. Dette skyldes, at det i det nuværende datagrundlag ikke er muligt entydigt at identificere børn, som passes i en privat dagsinstitution i en anden kommune end bopælskommunen. Det er kun muligt at afgøre med sikkerhed, når pasnings- og bopælskommune er den samme.

Børn, som er fyldt eller fylder 8 år i tællingsåret fjernes fra data. Det samme gælder børn, som ifølge Elevregisteret er påbegyndt grundskolen i tællingsåret, medmindre de er yngre end 6 år ved tællingsårets udgang. Børn, som starter i skole i tællingsåret, men stadigvæk er indmeldt i dagtilbud en måned efter skolestart, får tilrettet deres data, så de bliver udmeldt af daginstitutionen dagen før skolestart.

Børn kan enten være indmeldt i dagtilbud på fuldtid eller deltid, og indgår i statistikken med forskellig vægt: - Børn, som er indmeldt op til og med 25 timer pr. uge indgår i opgørelsen som 0,5 fuldtidsindskrevet barn - Børn, som er indmeldt over 25 og op til og med 35 timer pr. uge indgår i opgørelsen som 0,75 fuldtidsindskrevet barn - Børn, som er indmeldt over 35 timer pr. uge indgår i opgørelsen som ét fuldtidsindskrevet barn.

Tilsvarende personalet omregnes børnene også som fuldtidsenheder. Således vil et barn på fuldtidspasning indgå med et halvt år, hvis det kun har været tilmeldt pasning i 6 måneder.

Børn, som er indmeldt på aldersintegrerede institutioner opdeles i to grupper: 0-2 og 3-5 år med udgangspunkt i den oprykningsalder, som kommunerne oplyser i valideringsdialogen i forbindelse med dagsinstitutioner på det kommunale og selvejende område. Oprykningsalderen bruges også på det private område for at gøre det nemmere at sammenligne børnetallene for de kommunale og selvejende dagsinstitutioner og institutionslignende puljeordninger med antallet af børn i private dagsinstitutioner.

Korrektion

Der korrigeres ikke yderligere i data end nævnt i afsnit 3.4 og 3.5.