Indhold
Kontaktinfo
Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik.Christian Törnfelt
Hent som PDF
Bogsalg er en kvartalvis opgørelse af styksalget af fysiske bøger, e-bøger og lydbøger fra fysiske bogforhandlere (inkl. de største supermarkedskæder) og websalg. Salg af brugte bøger (fx fra antikvariater, genbrugsbutikker og loppemarkeder) er ikke inkluderet. Statistikken opgøres efter genre, format/medie, udgivelsessprog, originalsprog og indbindingstype. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Datakilder og dækning er fortsat under udvikling, og derfor er tallene foreløbige. Fremtidige revideringer kan forekomme.
Indholdsbeskrivelse
Statistikken belyser udviklingen af styksalget af bøger i Danmark efter genre, format/medie, udgivelsessprog, originalsprog og typen af indbinding. Et salg svarer til et solgt eksemplar af en bog med et 13-cifret ISBN-nummer, der starter med 978 eller 979, og som er blevet solgt fra fysiske bogforhandlere og websalg. Hvis der fx ved et salg bliver solgt 10 eksemplarer af en bog, tæller det som 10 solgte bøger. Hver bog svarer til en unik udgave. Den samme titel har som regel et ISBN-nummer for hver udgave, og herunder har den fysiske udgave af en titel et andet ISBN-nummer end e-bogs- og lydbogsudgaven. Derudover kan andenudgaven af en given titel have et andet ISBN-nummer end den første.
Statistikken indeholder ikke på nuværende tidspunkt salg gennem streamingtjenester, dvs. bøger, der er købt adgang til via abonnement. Dette omfatter eksempelvis 30-dages abonnementsordninger, hvor man i perioden kan læse eller lytte til et ubegrænset antal bøger via en digital platform.
Statistikken vil løbende blive udvidet med flere kilder og indhold. Der vil blive arbejdet videre på at få etableret et robust datagrundlag om streaming af bøger, med henblik på at dække alle former for salg af bøger på markedet.
Grupperinger og klassifikationer
Genregrupperingen i denne statistik er dannet på baggrund af Themakoder, som er koder i det internationale klassifikationssystem: THEMA, anvendt af den kommercielle bogbranche.
Hovedgenre
- Faglitteratur
- Skønlitteratur
- Børne- og ungelitteratur
- Uoplyst
Undergenre faglitteratur
- Biografier, sande fortællinger og ikke-fiktiv prosa
- Historie
- Kunst og kultur
- Mad og drikke
- Natur, miljø og geofag
- Personlig udvikling, relationer og sundhed
- Rejsebøger
- Religion og spiritualitet/filosofi
- Samfund, samfundsvidenskab og debat
- Økonomi & Business
- Hobby og livstil: øvrige
- Faglitteratur i øvrigt
Undergenre skønlitteratur
- Digte
- Grafiske noveller
- Historiske romaner
- Krimier og Thrillere/spændingsromaner
- Romantik og Erotik
- Science fiction, fantasy o.l.
- Skønlitteratur i øvrigt
Undergenre børne- og ungelitteratur
- Bøger for de helt små, billedbøger, aktivitetsbøger mv.
- Fagbøger til børn og unge
- Skønlitteratur for børn og unge
- Undervisningsmateriale til børn og unge
- Børn og unge øvrigt
Statistikken indeholder derudover oplysninger om medie/format, udgivelsessprog, originalsprog og indbindingstype.
Medie/format
- Fysiske bøger
- E-bøger
- Lydbøger
Udgivelsessprog
- Dansk
- Engelsk
- Svensk
- Norsk
- Tysk
- Fransk
- Øvrige eller flere sprog
Originalsprog
- Dansk
- Engelsk
- Svensk
- Norsk
- Tysk
- Fransk
- Øvrige eller flere sprog
- Uoplyst
Indbinding
- Indbundet, Hardback eller Hæftet
- Paperback og Pocketbøger
- Andet fysisk format (fx papbøger, spiralryg, anledningsalbums mv.)
- Uoplyst fysisk format
- Digitalt format
Sektordækning
Kultur.
Begreber og definitioner
ISBN: Står for Internationalt Standardbognummer. Et 13-cifret nummer som identificerer en bog, eller en udgave af en bog eller anden monografisk publikation fra et bestemt forlag. Ved indførelsen i 1970 og indtil 1. januar 2007 var numrene 10-cifrede.
Enheder
Styksalg i antal solgte bogeksemplarer.
Population
Populationen er bøger, som er solgt hos bogforhandlere enten i fysiske butikker eller som websalg.
Geografisk dækning
Danmark
Tidsperiode
Statistikken dækker tidsperioden fra 3. kvartal 2022 og frem.
Basisperiode
Ikke relevant for denne statistik.
Måleenhed
Antal solgte bogeksemplarer.
Referencetid
Kvartal.
Hyppighed
Årligt.
Indsamlingshjemmel og EU regulering
Der er ingen EU-regulering for statistik om bogproduktion.
Indberetningsbyrde
Statistikken er baseret på administrative registre. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde i forbindelse med opgørelsen af denne statistik.
Øvrige oplysninger
Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.