Præcision og pålidelighed
Kontaktinfo
Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik.Christian Törnfelt
Hent som PDF
Statistikken dækker hovedparten af styksalget af bøger i Danmark, købt fra ny. Metadatadækningen vurderes tilfredsstillende for danske udgivelser, dog er dækningen lavere for udenlandske udgivelser. Dækningen er også lavere for bøger/bogprodukter, hvor formålet ikke er læsning, fx malebøger, pegebøger og lignende aktivitetsbøger, kalligrafi, bøger med musiknoder, sangbøger og bøger med Sudoku. ISBN-fejl kan forekomme, men vurderes ikke at være et generelt problem.
Tallene er foreløbige og fremtidige revisioner kan derfor forekomme i takt med udvidelse af bogsalgsdata og kvalitetsforbedringer af metadata.
Samlet præcision
Statistikken dækker hovedparten af styksalget af danske bøger, men ikke alt. Fx dækkes ikke salg af brugte bøger (antikvariater, genbrugsbutikker, loppemarkeder) eller små selvstændige boghandlere og selvudgivelser på nettet.
Det kan forekomme, at et ISBN-nummer er blevet registreret forkert, enten i transaktionsdata eller på Bogportalen og/eller Publizon. Det kan potentielt bidrage til, at bøger placeres forkert i statistikken, men det vurderes ikke være et problem af generel karakter.
Stikprøveusikkerhed
Ikke relevant for denne statistik.
Anden usikkerhed
Statistikken dækker ikke salg af brugte bøger, salg fra små selvstændige boghandlere eller selvudgivelser på nettet. Derudover er metadatadækningen lavere for udenlandske udgivelser og visse typer hobbybøger som aktivitetsbøger og musiknoder.
Statistikken dækker heller ikke salg gennem streamingtjenester, dvs. bøger købt via abonnement.
Statistikken vil løbende blive udvidet med flere kilder og indhold. Der vil blive arbejdet videre på at få etableret et robust datagrundlag om streaming af bøger, med henblik på at dække alle former for salg af bøger på markedet.
Kvalitetsstyring
Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.
Kvalitetssikring
Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.
Kvalitetsvurdering
Statistikken er baseret på data fra store bogforhandlere og supermarkedskæder samt metadata fra de to ledende distributionsplatforme i Danmark. Dette sikrer en høj dækning af styksalget af bøger i Danmark.
Statistikken dækker dog ikke salg af brugte bøger, salg fra små selvstændige boghandlere eller selvudgivelser på nettet.
Dækningen er tilfredsstillende for danske udgivelser, men lavere for udenlandske udgivelser og visse typer hobbybøger. Det blev i 2019 obligatorisk, at bogudgivelser skulle registreres med Themakoder på Bogportalen og Publizon. Det forventes derfor, at kvaliteten af metadata for bøger, der er blevet udgivet fra 2019 og frem, er højere end for udgivelser fra før 2019.
Fremtidige revisioner af tallene kan forekomme i takt med forbedringer af metadata og udvidelse af datakilder.
Revisionspolitik
Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.
Praksis for revisioner
Tallene er foreløbige, og fremtidige revisioner kan forekomme.