Statistisk behandling

Kilder

Den månedlige Arbejdskraftundersøgelsen baserer sig på data indsamlet til den kvartalsvise Arbejdskraftundersøgelse, hvor interviewene enten er foregået på telefon eller web. I bund og grund er stikprøvedata de samme som i kvartalsundersøgelsen. Svarene fra spørgeskemaerne modtages dagligt og fejlsøges ugentligt i en kadence, der er forenelig med månedsberegningerne. Der kan være forskelle i enkelte arbejdsgange i forhold til, hvor langt man kan nå mht. kvalitetsarbejdet, men dette har normalt kun en negligerbar effekt på slutresultatet. I nogle måneder indgår besvarelser for 5 uger, i andre måneder er der kun 4 uger.

Ved trækning af stikprøven til undersøgelsen, anvendes forskellige registre. Registre anvendes også i forbindelse med opregning til populationstotaler.

Følgende registre anvendes til den månedlige Arbejdskraftundersøgelse:

• Det Centrale Personregister (CPR)
• Befolkningsstatistikregistret
• Den Registerbaserede ledighedsstatistik (RAM)
• Uddannelsesklassifikationsmodulet (DISCED)
• Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS)
• e-Indkomst
• Deltagerregistret
• Erhvervsregistret

Indsamlingshyppighed

Alle personer interviewes om en bestemt referenceuge, og der foretages interview dagligt hele året rundt.

Indsamlingsmetode

Månedsstatistikken skal ses som et supplement til kvartalstallene. Den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største interviewundersøgelse og bliver gennemført via telefoninterview. Alle personer interviewes om en bestemt referenceuge, og der foretages interview dagligt hele året rundt. Undersøgelsen foretages kvartalsvist og er baseret på en stikprøve.

Dataindsamlingsmetode - kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse: Undersøgelsen er tilrettelagt som en roterende panelundersøgelse med fire paneler pr. kvartal. Designet betyder, at interviewpersoner deltager i undersøgelsen flere gange. I løbet af en halvanden års periode, deltager interviewpersonerne i alt fire gange. Først i to kvartaler i træk, derefter en pause på to kvartaler og så i to kvartaler igen. Dette giver et overlap på 50 pct. på kvartalet, mens der på månedstal ikke er et overlap. Dette øger usikkerheden på månedsestimaterne.

Læs mere om: - Spørgeskema.pdf - Dokumentation og metode, kvartal. - ILO's/Eurostats definitioner, kvartal.

Datavalidering

Sammenlignet med den kvartalsvise AKU vil datavalideringen typisk være af samme kvalitet. Den største forskel i forhold til den kvartalsvise validering er, at der foregår et bredere tjek af datagrundlaget ved blandt andet at sammenligne med tidligere tal og anden sammenlignelig statistik.

Databehandling

Data modtages dagligt fra dataindsamleren og tjekkes manuel for åbenlyse fejl og mangler, inden de kan fortsætte til videre brug. Denne fejlsøgning dækker eksempelvis tjek for dublet-interview, manglende arbejdsmarkedsstatus eller ikke færdiggjorte interviews. Der afgrænses til de 4 eller 5 referenceuger, som den enkelte måned indeholder, og der afgrænses til aldersgruppen 15-74. Herefter hentes data fra diverse registre for både stikprøven og populationen, som efterfølgende kan bruges til at opregne data. Opregningen foregår ved, at stikprøven og befolkningen inddeles i en række grupper, baseret på fx køn, alder, uddannelse og arbejdsmarkedsstatus i registrene i referenceugen. En numerisk optimeringsmetode korrigerer herefter designvægtene med hensyn til at de forskellige gruppers størrelse skal være sammenlignelig på tværs af stikprøve og befolkning. Dette er med til at kompensere for de skævheder, der opstår ved et skævt frafald.

Den optimale opregningsmetode ville være at benytte den samme metode som i kvartalsberegningen. Dette er dog ikke muligt, da der i en månedsberegning kun foreligger omkring 1/3 af det antal observationer, der er til rådighed for et kvartal. Designvægtene til opregningen kalibreres ved hjælp af diverse registeroplysninger, der skal sikre, at den vægtede stikprøve reflekterer populationen bedst muligt. Dette foregår ved at danne undergrupper for fx alder og uddannelse og sikre, at der er samme andel i hver undergruppe i stikprøven og populationen. Med færre observationer må man nøjes med grovere opdelinger. I dette tilfælde er aldersgrupperingen og registerstatus (foreløbig arbejdsmarkedsstatus fra diverse registre, dvs. om man er i beskæftigelse, ledig eller uden for arbejdsmarkedet) mere aggregeret i månedsopregningen end i kvartalsopregningen.

De ovenstående forskelle i behandling og opregning af data medfører forskelle i niveauerne for de opregnede tal. For at udrydde strukturelle forskelle i niveauerne bruges metoden additiv Denton-Cholette benchmarking til at sikre konsistens mellem kvartalstallene og gennemsnittet af månedstallene med mindst mulig effekt på bevægelserne i de månedlige tidsserier. De benchmarkede tidsserier for ledighed og beskæftigelse bliver efterfølgende sæsonkorrigeret med modeller, der minder om de respektive kvartals-pendanter. Totalerne for ledighed og beskæftigelse benyttes herefter til – i forhold til populationen – at beregne ledighedsprocent, beskæftigelsesfrekvens og erhvervsfrekvens.

Korrektion

De opregnede data aggregeres til samlet ledighed, beskæftigelse og befolkning, hvorefter de benchmarkes mod kvartalsserierne. Dette sikrer, at gennemsnittet af månedsserierne over et kvartal er lig med kvartalstallene og der dermed ikke opstår forskelle grundet strukturelle forskelle i fx opregningsmetoden. De benchmarkede tal sæsonkorrigeres så vidt muligt på samme vis som kvartalsserierne. Herefter beregnes ledighedsprocent, beskæftigelsesfrekvens og erhvervsfrekvens - sæsonkorrigeret og ikke sæsonkorrigeret.

De offentliggjorte tal er udregnet på baggrund af tre totaler; antallet af ledige, antallet af beskæftigede (disse to udgør til sammen arbejdsstyrken) og befolkningen - alle sammen afgrænset til alderen 15-74. Der er som sådan ikke sæsonudsving i befolkningen, så kun ledighed og beskæftigelse sæsonkorrigeres. Herefter udledes sæsonkorrigeret AKU-ledighedsprocent, beskæftigelsesfrekvens og erhvervsfrekvens.

De to serier korrigeres med X-13-ARIMA metoden i programmet JDemetra+, som stilles til rådighed af Eurostat. Eftersom serierne starter i 2008, hvilket var en meget turbulent periode på arbejdsmarkedet pga. finanskrisen, starter modellerne først i 2010. Der er derudover indlagt manuelle outliers i perioden 2020-2021, pga. meget store niveauskift i serierne. Dette medvirker, at særlige engangshændelser ikke påvirker det normale sæsonmønster.