Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Indhold

Kontaktinfo

Offentlige Finanser
Helene Gjermansen
39 17 34 65

hgj@dst.dk

Hent som PDF

Den offentlige sektors finanser

Den offentlige sektors finanser er en årlig opgørelse over den institutionelle fordeling af offentligt ejede virksomheder, både opdelt på erhvervsgrupper og i alt, opgjort i mio. kr. Endvidere indeholder statistikken en fordeling af den offentlige sektor på offentlig forvaltning og service, offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber.

Indholdsbeskrivelse

Statistikken beskriver det offentlige område med økonomiske størrelser der er direkte sammenlignelige med det samlede nationalregnskab for den danske økonomi. Statistikken for offentlige virksomheder omfatter alle offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber. De offentlige selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, der drives på markedsmæssige vilkår, og hvis regnskaber kan udskilles fra stats- og kommuneregnskaberne. De offentlige selskaber er privatretligt organiseret og ejes og/eller domineres af offentlige myndigheder. De offentlige virksomheder findes primært inden for forsynings- og transportvirksomhed. De offentlige virksomheder adskiller sig fra offentlig forvaltning og service ved, at de producerer markedsmæssige varer og tjenester, som afsættes på markedet, mens offentlig forvaltning og service overvejende producerer offentlige (ikke-markedsmæssige) tjenesteydelser, som stilles til rådighed for andre dele af økonomien, enten gratis eller til priser, som ikke nødvendigvis dækker omkostningerne ved produktionen.

Grupperinger og klassifikationer

Statistikken er baseret på det europæiske nationalregnskabssystem ESA2010. Herudover fordeles de offentlige virksomheder i branchegrupperinger baseret på DB07 (Dansk Branchekode 2007) der er baseret på den europæiske branchenomenklatur NACE rev. 2.

Sektordækning

Den offentlige sektor, dvs. offentlig forvaltning og service, samt de offentligt ejede virksomheder.

Begreber og definitioner

ESA2010: Begreberne i denne statistik er beskrevet i nationalregnskabsmanualen ESA2010.

ESA2010

Enheder

Statistikken dækker de juridiske enheder som tilhører den offentlige sektor. Sektoren er afgrænset i Danmarks Statistiks Erhvervsregister ved sektorkoden der knyttes til CVR-nummer og arbejdssted. Statistikken laves på baggrund af årsregnskaber fra juridiske enheder og ved brug af statsregnskabet, samt regnskaber for regioner og kommuner.

Population

Offentlig sektor

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Statistikken dækker perioden 1993 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Mio. kr.

Referencetid

Tallene vedrører et givent regnskabsår. Er der for en virksomhed tale om regnskabsår forskellig fra kalenderåret anvendes den regnskabsperiode hvori mere end halvdelen af kalenderåret indgår, som regnskabsår.

Hyppighed

Årlig.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Der er hjemmel til at indsamle data i Lov om Danmarks Statistik § 6 og § 8.

Statistikken er underlagt Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. Maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union, samt forordning nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder.

Indberetningsbyrde

For den del af statistikken,der vedrører offentlig forvaltning og service foretages ingen beregning af indberetningsbyrden. For de offentlige selskaber vurderes det at indberetningsbyrden ikke overstiger 90 minutter pr. år for hvert selskab.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.