Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Privatøkonomi og Velfærd, Personstatistik
Jarl Quitzau og Uwe Pedersen
tlf. 39 17 35 94, 39 17 34 24

jaq@dst.dk, uwp@dst.dk

Hent som PDF

Indkomststatistik

Der er god sammenlignelighed over tid, hvis man benytter sammenhængene tidsserier. Statistikken blev senest revideret i 2013. Revisionen er ført tilbage til 1987.

Eurostat og OECD er de anbefalede kilder til internationale sammenligninger. Man bør generelt være påpasselig med ikke at overfortolke små indkomstforskelle på tværs af lande, da der ofte er forskelle i definitionen af indkomsterne og de anvendte datakilder.

International sammenlignelighed

Vidt forskellige velfærds-, forsikrings- og pensionssystemer gør det svært at sammenligne fx lønindkomsten. Man bør overordnet være påpasselig, når man sammenligner indkomststatistik på tværs af landegrænser. Forskelle i udbredelsen af velfærdsydelser og prisniveauer, gør det svært at sammenligne den disponible indkomst mellem lande, når man ønsker et indtryk af en persons/families rådighedsbeløb. Hertil kommer at indkomststatistik i stort ser alle lande med undtagelse af de nordiske lande, Nederlandene og Slovenien er stikprøvebaserede og dermed oftest rummer stikprøve usikkerhed.

Notat om usikkerhed på Eurostats fordelingsmål.

Sammenlignelighed over tid

I 2018 er der foretaget en revision af skattefri kontanthjælp. Tabt arbejdsfortjeneste (§42 i serviceloven) er ikke længere en del af den skattefrie kontanthjælp for at undgå, at den regnes med dobbelt. Herudover er den særlige støtte nu reduceret med kontanthjælsloftet og data mangler for 8 kommuner. det betyder at den disponible indkomst måles 0,1 pct. lavere. Ændringerne er relativt neutrale i forhold til indkomstfordelingen.

2013-revision: Revisionen af nationalregnskabet gav anledning til en revision af indkomststatistikken i forbindelse med offentliggørelsen af 2013-data. Læs mere om revisionen.

Revisionens hovedændringer: Virksomhedsrenter flyttes fra renteudgifter/indtægter til overskud af selvstændig virksomhed. Det reducerer de selvstændiges indkomst med ca. en tredjedel. Samtidg reduceres de samlede renteudgifter med ca. en fjerdedel. Kirkeskat betragtes nu som et kontingent og ikke som en skat. Dermed er det heller ikke en del af de samlede personskatter og fradrages ikke i disponibel indkomst. Justering af niveauet for lejeværdi, som følger niveauet i nationalregnskabet. I den socioøkonomiske gruppering bliver studerende nu kun betragtet som lønmodtagere, hvis de har arbejdet over 950 timer.

Revisionen er i første omgang ført tilbage til 2010

Bruttoficering 1994: Bruttoficeringen af flere overførselsindkomster i forbindelse med skattereformen af 1. januar 1994 har medført mindre problemer med sammenligneligheden over tid. Skattereformen viser sig især i niveauet for offentlige pensioner til enlige, hvor det udbetalte beløb blev forhøjet samtidig med, at personfradraget reduceredes. I forbindelse hermed blev en række indkomster, der tidligere var skattefrie, bl.a. nogle tillæg til pensionen og den løbende kontanthjælp, gjort skattepligtige. Det betyder at indkomsten før skat stiger for de berørte personer, mens det ikke har nogen særlig betydning for indkomsten efter skat. Samtidig betød reformen, at lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende skal betale arbejdsmarkedsbidrag.

Sammenhæng med anden statistik

Indkomststatistikken baserer sig på de samme kilder, som de fleste andre indkomststatistiske opgørelser fra Danmarks Statistik. Der er således umiddelbar sammenlignelighed.

I statistikbanken findes en række tabeller om udbetalinger af overførsler. De opgøres også på basis af udbetalinger fra de fælleskommunale sociale registre. Der vil ikke kunne opnås fuldstændig sammenfald imellem de to opgørelser, selv om der naturligvis gerne skulle være en høj grad af sammenfald. Lønstatikken offentliggøres oftest med en standard timefortjeneste som enhed på et givent tidspunkt, mens indkomststatistikken er en årsopgørelse, hvor personer kan skifte job/status flere gange i løbet af et år. De to statistikker er derfor ikke sammenlignelige.

EU-SILC, der er en stikprøveundersøgelse om indkomster og Levevilkår, gennemføres i 33 europæiske lande(herunder alle EU-lande). I mange lande er SILC den primære kilde til statistik om indkomster. Her er de indkomstkomponenter, som indgår i undersøgelsen forsøgt gjort sammenlignelige på tværs af landegrænser, men ovenstående forbehold gør sig også gældende her. De primære forskelle på den disponible indkomst i den danske indkomststatistik og SILC er, at imputeret lejeværdi og renteudgifter til prioritetslån (boliglån) ikke er en del af den disponible indkomst, samt at man i SILC benytter husstande frem for familier, når man fx måler ulighed. SILC er baseret på en stikprøve og rummer dermed et element at statistisk usikkerhed. Man bør derfor være forsigtig med at tolke for hårdt på mindre ændringer i udviklingen her. Det bør også bemærkes, at SILC data om indkomster er lagget et år. Således er SILC 2012 data om indkomster i virkeligheden fra indkomståret 2011.

Find mere information om EU-SILC her.

Intern konsistens

Der findes ingen inkonsistens i statistikken.