Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Privatøkonomi og Velfærd, Personstatistik
Jarl Quitzau og Uwe Pedersen
tlf. 39 17 35 94, 39 17 34 24

jaq@dst.dk, uwp@dst.dk

Hent som PDF

Indkomststatistik

Data indsamles årligt. Hovedkilden til data om indkomster er SKATS slutligningsregister og e-indkomst registret. Disse suppleres med oplysninger om udbetalinger af overførsler fra kommuner, a-kasser og Udbetaling Danmark.

Er der uoverensstemmelse mellem de samlede udbetalte beløb mellem forskellige kilder, så bruges Skats slutligningsregistre som rettesnor.

Kilder

SKATs Centrale Skatteyderregister (CSR), Det Centrale Pensionsregister og Pensionsafgiftsregisteret anvendes som kilder til denne statistik. Derudover er anvendt følgende statistikregistre i Danmarks Statistik: A-indkomstregisteret, Erhvervsregisteret, Befolkningsstatistikregister, Børnetilskudsstatistikregister, Pensionsstatistikregister, Boligstøttestatistikregister, Befolkningens uddannelse, Lønstatistik for den private sektor og Lønstatistik for statsansatte og kommunalt ansatte.

Det Centrale Slutligningsregister-persondel (CSRP) fra SKAT, udtrukket primo november: Det centrale skatteyderregisters ligningsdel indeholder dels de indkomst-, fradrags- og formueoplysninger, kommunerne indberetter til Told- og Skattestyrelsen på grundlag af selvangivelserne, og dels en række af de oplysninger, som arbejdsgivere, pengeinstitutter og kommuner mv. ifølge skattekontrolloven skal indberette til skattemyndighederne. Herudover indeholder registeret oplysninger til brug for udmåling af indkomstafhængige sociale ydelser. Endelig indeholder registeret forskellige baggrundsoplysninger til administrativt brug, fx vedrørende pensions- og sambeskatningsforhold og forskellige beregnede beløb i forbindelse med skatteopgørelsen.

Danmarks Statistiks A-indkomstregister efterårsversion: Registeret indeholder oplysninger om løn, dagpenge, kontanthjælp, sociale pensioner samt arbejdsmarkeds- og privatpensioner. Registeret indeholder også oplysninger om visse arter af B-indkomst, fx. B-skattepligtige dagpenge.

Det Centrale Pensionsregister (CPS) fra SKAT, udtrukket i august: Registeret indeholder oplysninger om pensionsbidrag og hævede pensioner, som forsikringsselskaber, pensionsselskaber, pengeinstitutter og andre der administrerer pensionsordninger, skal indberette til skattemyndighederne.

Pensionsafgiftsregisteret (PAF) fra SKAT, udtrukket i august: Registeret bygger på de oplysninger om de afgiftspligtige pensionsudbetalinger, som forsikringsselskaber, pensionsselskaber, banker og andre der administrerer pensionsordninger, skal indberette til skattemyndighederne.

Danmarks Statistiks Erhvervsregister: Registeret indeholder oplysninger om juridiske erhvervsenheder og om eventuelle afdelinger. Der findes ligeledes oplysninger om ansvarlige indehavere af registrerede virksomheder. Der indgår i registeret en række identifikationer bl.a. en eventuel ansvarlig indehavers personnummer, samt oplysninger om beliggenhed, ejerform, branche og størrelse.

Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister: Befolkningsstatistikregisteret indeholder grundlæggende demografiske oplysninger om hele landets befolkning. Registerets grundlag er det centrale personregister (CPR)

Danmarks Statistiks Børnetilskudsstatistikregister, Danmarks Statistiks Pensionsstatistikregister og Boligstøttestatistikregister: Pensionsstatistikregisteret, Børnetilskudsstatistikregisteret og Boligstøttestatistikregisteret bygger på oplysninger fra de fælleskommunale sociale registre og fra de tilsvarende registre fra Københavns kommune. Data stammer fra Udbetaling Danmark og KMD.

Danmarks Statistiks register for Befolkningens Uddannelse: Registeret indeholder bl.a. oplysninger om befolkningens højeste kompetencegivende uddannelse og igangværende uddannelse.

Danmarks Statistiks Lønstatistikregistre: Danmark Statistiks lønstatistikregistre indeholder bl.a. oplysninger om beskæftigede lønmodtageres DISCOLØN kode (Danmark Statistiks Fagklassifikationskode). Statistikkerne omfatter alle offentligt ansatte samt privatansatte i virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte med undtagelse af landbrug og fiskeri.

Indsamlingshyppighed

En gang årligt.

Indsamlingsmetode

Data kommer fra administrative registre. Indkomstdata leveres, afhængig af typen, månedligt eller årligt fra SKAT og Udbetaling Danmark.

Datavalidering

Data fra SKATs Slutligningsregister er oftest valideret af Skats systemer og skatteyderne. Derfor antages godkendte selvangivelser at være af høj kvalitet. Outliers som ikke er endeligt godkendte af SKAT kontrolleres og store nok til at påvirke statistikken valideres. I Danmarks Statistik vurderes dataene op imod foregående års tal, idet der tages højde for konjunkturændringer.

Databehandling

Hvis der er uoverensstemmelse mellem forskellige datakilder, så antages det som tommelfingerregel, at SKATs slutligningsregister er korrekt. De øvrige kilder tilpasses hertil. Hovedvariablene i SKATs Slutligningsregister er hentet fra SKATs e-indkomstsregister. Da Slutligningsregisteret er valideret både af SKATs Slutligningsregister og skatteyderen har haft mulighed for at komme med indsigelser mod dataene, anses Slutligningsregisteret for at være mere korrekt end de øvrige kilder. Er der afvigelser mellem øvrige kilder og slutligningen, hvor der ikke bør være en afvigelse, så korrigeres variablene fra de øvrige kilder til beløbet i slutligningsregisteret.

Korrektion

Skats slutligningsregister fungerer som rettesnor. Hovedvariablene i Skats Slutligningsregister er hentet fra Skats e-indkomstsregister. Skats e-indkomstregister er basis for opdelingen af først og fremmest overførselsindkomsterne på en række indkomsttyper. Da Slutligningsregisteret er valideret både af Skats Slutligningsregister og skatteyderen har haft mulighed for at komme med indsigelser mod dataene, anses Slutligningsregisteret for at være mere korrekt end e-indkomstregisteret. I nogle tilfælde er variable fra Danmarks Statistiks a-indkomstregister større end den sumvariabel de indgår i i Slutligningsregisteret. I disse tilfælde korrigeres variablene fra a-indkomstregisteret til beløbet i slutligningsregisteret. Omfanget af korrektioner er normalt meget lille set i forhold til den samlede indkomstmasse.