Statistisk behandling
Kontaktinfo
Social og Sundhed, PersonstatistikAnne Morsing
21 82 17 60
Hent som PDF
Data til denne statistik indsamles løbende fra kommunernes fra deres fagsystemer, eller ved indtastning via Danmarks Statistiks web-løsning. Det indberettet data sammenkædes med det, der allerede er i registeret. Data samles i to forløbsregistre, der indeholder alle personer, der på et eller andet tidspunkt, i løbet af deres første 23 leveår, har modtaget støtte efter gældende lovgivning. De indberettede oplysninger valideres i samarbejde med kommunerne, hvorefter de aggregeres og suppleres med data fra Danmarks Statistiks befolkningsregister.
Kilder
Data indberettes fra kommunerne via deres administrative fagsystemer, som transmitterer data direkte til Danmarks Statistik. Kommunerne kan også indberette data via Danmarks Statistiks webindberetningsløsning, som de kan tilgår vi Virk.dk eller via Danmarks Statistiks oplysningsside.
Indsamlingshyppighed
Data indsamles løbende fra landets 98 kommuner. De fleste kommuner indberetter data dagligt, mens enkelte kommuner indberetter ugentligt, månedligt eller årligt.
Indsamlingsmetode
Data indberettes primært fra kommunernes administrative fagsystemer, via system-til-system løsninger. For kommuner der ikke har et fagsystem der overfører data, sker indberetningen via indtastninger i et web-baseret indberetningssystem. Der findes flere forskellige system-til-system løsninger samt et web-baseret indberetningssystem.
Datavalidering
Data i statistikken valideres i samarbejde med kommunerne årligt. Ved valideringsprocessens start danner Danmarks Statistik kommuneopdelte rapporter med en oversigtstabel over optællinger af antallet af børn og unge på hver type af støttende indsats, og de samlede antal af indsatser opdelt på hver type af indsats. Disse rapporter sendes til hver kommune til validering og godkendelse af, at det indberettede data stemmer overens med virkeligheden i kommune. Ved afvisning af at oversigtstabellen er retvisende, går Danmarks Statistik og kommunen i dialog og arbejder med uoverensstemmelserne, indtil kommunen og Danmarks Statistik kan godkende data.
Som hovedregel indgår ikke-godkendte data i udgivelsen, men med en note om uoverensstemmelsen. Hvis uoverensstemmelserne er meget store, kan det vælges at fjerne data fra pågældende kommune i udgivelsen. Hvis en kommune ikke kan godkende data inden udgivelse, indledes et samarbejde efter udgivelse, om at få skabt overensstemmelse i data inden næste udgivelse.
Databehandling
De validerede data, dels fra de kommunale fagsystemer og dels indberettet på Danmarks Statistiks webløsning integreres. På tværs af de forskellige indberetningsløsninger skal indberetningerne leve op til kravene i databekendtgørelsen. Ensretningen efter kravene i databekendtgørelse muliggør enkel integration af data i et grunddatasæt. Grunddata fra registeret kædes sammen til forløb, som beriges med oplysninger fra befolkningsregisteret i Danmarks Statistik. Fejl i personnumre skrives ud på en fejlliste, og der testes for dubletter, inden data gøres klar til udgivelse.
Kommunerne har forskellig registreringspraksis. Hvor nogle kommuner registrerer én lang indsats, registrerer andre kommuner mange korte sammenhængende indsatser. For at ensarte kommunernes indberetninger, foretager Danmarks Statistik overlapsbehandling, der danner grundlag for forløbsregistreret.
Overlapsbehandlingen består i at:
-
Der dannes forløb i de tilfælde, hvor et barn eller ung modtager den samme indsats med tidsmæssig overlap i samme kommune.
-
Der dannes forløb i de tilfælde, hvor et barn eller ung modtager den samme indsats i samme kommune, hvis der er 15 dage eller mindre mellem de to indsatser.
I disse tilfælde vil den første startdato og den seneste slutdato, der findes i indberetningerne være de gældende.
Ved udgivelse af 2024 data er der oprettet et nyt forløbsdatasæt, der indeholder produktionsnummer og afdelings_uuid variablene. I dette data er der også dannet forløb på baggrund af samme regler som ovenstående, dog med tilføjelse af produktionsnummer og afdelings_uuid.
-
Der dannes forløb i de tilfælde, hvor et barn eller ung modtager den samme indsats i samme kommune, det samme fysiske sted, hvis der er 15 dage eller mindre mellem de to indsatser.
-
Det betyder altså at, hvis et barn eller ung modtager samme indsats i samme kommune og der 15 dage eller mindre mellem to ens indsatser, men produktionsnummer og eller afdelings_uuid er forskellige, vil der ikke blive dannet forløb.
-
Det betyder dermed, at der er flere observationer i dette nye forløbsdatasæt, end i det oprindelige
I nogle tilfælde bevilliges støttende indsatser til forældre. Selvom en indsats bevilges til en forælder, skal indsatsen dog stadig registreres på barnet/den unges cpr-nr. Hvis kommunen ikke kan registre sådan en indsats på barnets/den unges cpr-nr., noteres sagen på forælderens cpr-nr. i stedet. Det kan fx dreje sig om gravide, der får hjælp inden barnet er født, eller hvis forældreren bor i en anden kommune end barnet/den unge. Indsatser, der er registreret på forældrenes cpr-nr. tages ikke med i statistikbanktabellerne, men er med i registeret. Især for indsatser givet efter § 54 i serviceloven / § 75 i barnets lov, kan være registreret på en forælder. Derfor kan § 54 / § 75 være en smule underestimeret i statistikbanktabellerne i forhold til registeret.
Disse indsatser fra serviceloven/barnets lov gives til 18-22 årige: SEL 76.3.2, 76.3.3, 76.3.4, 76.2, 76.5, 76.6, 76.8 / BL 114.1.2, 114.1.3, 114.1.4, 114.2, 115.1, 115.2, 118. Kun ved disse paragraffer beholdes indsatsen i statistikbanken, hvis modtageren er blevet 18 år. Dog fjernes disse indsatser hvis modtageren er blevet 23 år, eller ældre. Ved alle andre paragraffer fjernes indsatsen, hvis indsatsen stopper på 18 års fødselsdagen eller senere.
Nogle indsatser fortsætter efter den unge er blevet hhv. 18 år / 23 år, selvom det strider imod den gældende lovgivning. Dette kan fx skyldes at der er koblet økonomi på indsatserne der først stopper efter 18-års / 23-års fødselsdagen, og indsatserne kan derfor ikke ændres. Der kan også være indsatser, hvor barnets / den unge er i et skoleforløb, hvor kommunen har hjemmel til at fortsætte forløbet efter det 18. år, så længe det er opstartet inden det fyldte 18 år. Ved disse tilfælde tages indsatserne ud af statistikbanktabellerne, men kan findes i registeret. Det gælder bredt over paragrafferne, men estimeres ikke til at have en større betydning for de overordnet niveauer
Korrektion
Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der er beskrevet under datavalidering og databehandling.