Indhold
Kontaktinfo
Arbejde og Indkomst, PersonstatistikLars Peter Christensen
20 42 35 51
Hent som PDF
Den offentlige beskæftigelsesstatistik er en kvartalsvis opgørelse som er afgrænset til sektoren offentlig forvaltning og service. Det specielle ved statistikken er en opdeling efter formål som følger klassifikationen COFOG (Classification of the functions of government).
Indholdsbeskrivelse
Den offentlige beskæftigelsesstatistik er en kvartalsvis opgørelse som er etableret på baggrund af et samarbejde mellem Finansministeriet og Danmarks Statistik.
Statistikken er afgrænset til sektoren offentlig forvaltning og service. Det specielle ved statistikken er en opdeling efter formål som følger klassifikationen COFOG (Classification of the functions of government).
Statistikken belyser antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere hvert kvartal inden for den offentlige forvaltning og service. Der fordeles efter formålsopdelingen (COFOG) og efter delsektorerne i offentlig forvaltning og service.
Kilden til statistikken i sin nuværende form er statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere, som er baseret på Danmarks Statistiks eIndkomstregister. Oplysningerne er kombineret med indberetninger af blandt andet kontonumre fra de offentlige lønsystemer. Statistikken har tidligere været baseret på andre kilder og har også været opbygget på en anden måde.
Grupperinger og klassifikationer
Statistikken fordeles både efter formål (COFOG) og efter sektor (Offentlig forvaltning og service i alt, og dens delsektorer).
Formålsopdelingen (COFOG) er detaljeret beskrevet her: COFOG
Sektordækning
Statistikken dækker sektoren offentlig forvaltning og service (og dens delsektorer).
Læs mere om de sektorkoder, som aktuelt anvendes i Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, her: Sektorkoder
Begreber og definitioner
Formålsopdelingen (COFOG): Fordelingen efter formål følger klassifikationen COFOG (Classification of the functions of government). Dette klassifikationssystem benyttes i nationalregnskabet vedrørende udgifterne til offentlig forvaltning og service. COFOG har ikke hidtil været anvendt i forbindelse med opgørelse af beskæftigelse.
Formålsopdelingen (COFOG) er detaljeret beskrevet her: COFOG
Fuldtidsbeskæftigede i Offentlig forvaltning og service: Den offentlige beskæftigelsesstatistik er afgrænset til sektoren Offentlig Forvaltning og Service. Tællingsenheden er lønmodtagerjob inden for offentlig forvaltning og service, og der opgøres antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere refererer til det gennemsnitlige antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i det pågældende kvartals tre måneder.
Sektor: Den offentlige beskæftigelsesstatistik benytter Nationalregnskabets afgrænsning for offentlig forvaltning og service. Statistikken tager udgangspunkt i den nye sektorkode baseret på nationalregnskabsmanualen ESA2010.
Enheder
Lønmodtagere.
Population
Populationen er alle lønmodtagere inden for sektoren offentlig forvaltning og service.
Geografisk dækning
Regional dækning.
Tidsperiode
Fra 1. kvartal 2008 og frem.
Basisperiode
Ikke relevant for denne statistik.
Måleenhed
Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere.
Referencetid
07-01-2024 - 30-09-2024
Hyppighed
Statistikken offentliggøres kvartalsvis.
Indsamlingshjemmel og EU regulering
Lov om Danmarks Statistik.
Indberetningsbyrde
Der er ingen direkte indberetningsbyrde, da data indsamles af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (før 1. juli 2018 benævnt SKAT).
Øvrige oplysninger
Se emneside om lønmodtagere: Lønmodtagere