Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

COFOG er en international klassifikation, og klassifikationen er derfor sammenlignelig med statistik fra andre lande. Statistikken er nationalt forankret, men lige som i andre af Danmarks Statistiks registerbaserede beskæftigelsesstatistikker, så tilnærmes internationale retningslinjer i forhold til opgørelse af beskæftigelsesbegreber.

Sammenlignelighed over tid

Statistikken blev omlagt i 2013 og der opgøres sammenlignelige tal for perioden fra og med 1. kvt. 2008. Baseret på det tidligere datagrundlag og gammel sektorkode foreligger der sammenlignelige faktiske tal for perioden 1. kvt. 2002 - 4. kvt. 2012 samt sæsonkorrigerede sektorfordelte tal for perioden 1. kvt. 2007 - 4. kvt. 2012. Disse tal er nu historiske og er afløst af den omlagte statistik.

Kvalitetsforbedringer:

I forbindelse med offentliggørelsen af andet kvartal 2022 er statistikkens datagrundlag, beskæftigelse for lønmodtagere, revideret tilbage til første kvartal 2019. Revisionen af datagrundlaget omfatter en række kvalitetsforbedringer i statistikken med virkning fra og med første kvartal 2019, hvoraf en konsistent og mere korrekt periodisering af feriepenge fra og med 2021 er den overordnet set væsentligste ændring. Se under særlige forhold i følgende NYT fra Danmarks Statistik: Nyt fra Danmarks Statistik 2022:324

Der har også tidligere været indarbejdet kvalitetsforbedringer af datagrundlaget, beskæftigelse for lønmodtagere. I forbindelse med offentliggørelsen af første kvartal 2016 blev tidsserien dengang revideret tilbage til første kvartal 2008. Se beskrivelsen af de tidligere indarbejdede kvalitetsforbedringer her: Kvalitetsforbedringer

COVID-19: De ekstraordinære forhold i perioden fra og med marts 2020 betyder, at opgørelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen herunder offentlig beskæftigelse er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt. Dette skyldes dels, at udviklingerne fra måned til måned har været langt større end sædvanligt, dels at nogle ansatte, særligt i perioderne med omfattende nedlukninger, har haft længere perioder end sædvanligt med fravær uden løn.

Selvom det altovervejende var dele af den private beskæftigelse, som var kraftigt påvirket af effekterne af nedlukninger og restriktioner, så har den offentlige beskæftigelse dog til en vis grad også været påvirket. Den del af de offentlige ansatte, som blev hjemsendt uden at kunne arbejde (helt eller delvis), modtog som udgangspunkt fuld løn. Men tendensen til, at der i mindre grad end normalt blev anvendt løsere tilknyttet arbejdskraft, har påvirket tallene, især tallene for andet kvartal 2020.

Ny ferielov: Den nye ferielov, som trådte i kraft 1. september 2020, påvirker fuldtidsbeskæftigelsen, dvs. omregningen af betalte timer til fuld tid. Som følge af den nye ferielov har nyansatte funktionærer siden september 2020 ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse. Derfor fratrækkes i mindre omfang end tidligere løntimer, når nyansatte funktionærer afholder ferie. Det giver et højere antal betalte løntimer og dermed et højere antal fuldtidsbeskæftigede. Således medvirker den nye ferielov til, at fuldtidsbeskæftigelsen stiger fra tredje til fjerde kvartal 2020.

Det statslige undervisningsområde: Det statslige undervisningsområde har siden 2019 været påvirket af en tendens til ændrede indberetningsmønstre. Det ses især over sommermånederne. Samtidig har området i perioden med COVID-19 været påvirket af nedlukningen som følge af COVID-19, særligt i forhold til anvendelsen af løsere tilknyttede ansatte.

Strejker og lockout: Statistikken var også påvirket af strejker og lockout. Da medarbejdere ikke modtager løn i perioder med strejke og lockout, så påvirker det antallet af betalte timer og dermed omregningen til fuld tid. Fuldtidsbeskæftigelsen var især påvirket af lockout på lærerområdet i andet kvartal 2013, men der var også strejke i andet kvartal 2008 på social- og sundhedsområde, og i andet og tredje kvartal 2021 var der sygeplejerskernes strejke.

Sammenhæng med anden statistik

Kilden til statistikken er statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere, og tallene er derfor konsistente med denne statistik. Ligesom kilden, Beskæftigelse for lønmodtagere, er flere af Danmarks Statistiks registerbaserede beskæftigelsesopgørelser baseret på eIndkomst. I forhold til datagrundlaget er der således en høj grad af sammenlignelighed med andre datakilder. Man skal imidlertid være opmærksom på begrebsforskelle, hvor fx nogle statistikker opgør antal beskæftigede personer og ikke antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere.

Intern konsistens

Data er konsistente.