Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik
Mahtab Keshavarz
39 17 31 15

mke@dst.dk

Hent som PDF

Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning

Der indsamles hvert år omsætning/eksport og omsætningsfordeling/eksportsfordeling på en række serviceydelser og kundegrupper fra en stikprøve på ca. 340 virksomheder inden for Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning, der indberetter via en online blanket. De indberettede data fejlsøges ved fx at sammenligne udviklingen i omsætningen blandt virksomheder, der ligner hinanden. Det indsamlede data opregnes til populationen ved bl.a. at inddrage oplysninger om den samlede momspligtige omsætning for det pågældende år inden for Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning.

Kilder

Statistikken baseres på en stikprøve blandt virksomheder inden for branchegruppen Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning. Virksomhederne udvælges ud fra oplysninger om deres fuldtidsansatte, baseret på E-indkomst. Antal fuldtidsansatte er opgjort på baggrund af et gennemsnit over antal fuldtidsansatte i hvert af de fire kvartaler i året.

Stikprøven er stratificeret tilfældig udvælgelse og består af samtlige virksomheder med 50 eller flere fuldtidsansatte og et udsnit af virksomheder med 5 - 49 fuldtidsansatte. Stikprøven er således opdelt i 5 størrelsesgrupper på 5-9, 10-19, 20-49, 50-100 og flere end 100 fuldtidsansatte. Hvert år trækkes en ny stikprøve, og populationen udgøres af virksomheder i det Erhvervsstatistiske Registersystem, som er aktive på udtrækningstidspunktet.

Indsamlingshyppighed

Data indsamles hver andet år.

Indsamlingsmetode

Data indsamles via online spørgeskema fra de virksomheder, der indgår i stikprøven. Der anmodes i skemaet om et skøn i 1.000 kr. over omsætningen og eksportens fordeling på en række serviceydelser og kundegrupper.

Indberetningen er obligatorisk, dvs. virksomhederne skal indberette retvisende data rettidigt. Hvis data ikke er modtaget, rykkes der skriftligt tre gange. Herefter udsendes et anbefalet brev, hvori der oplyses, at fortsat mangelende indberetning vil medføre politianmeldelse.

Første rykker udsendes 1-2 dage efter indberetningsfristen, med angivelse af en ny frist. Ved rykning anvendes i første række e-mail, såfremt der ikke forefindes en e-mail adresse anvendes brevpost eller telefon. 3. rykker foretages i prioriteret rækkefølge, afhængig af virksomhedernes vigtighed for statistikken.

Datavalidering

Det indsendte materiale underkastes en kontrol for fejl. I denne kontrol ses både på den enkelte indberetters omsætning i forhold til tidligere perioder og i forhold til lignende virksomheders indberetninger i den aktuelle periode. Hvis omsætningen/eksporten (og dens fordelinger) er væsentlig anderledes end forventet, rettes en forespørgsel til indberetteren om korrektheden af de indsendte tal. Det må antages, at ikke alle fejl i indberetningerne opdages i forbindelse med fejlsøgningen, hvorfor statistikken kan være behæftet med en vis usikkerhed forbundet med fejlindberetning.

Databehandling

Opregning af omsætning og eksport fordelt på serviceydelser og kundegrupper foretages på baggrund af de indkomne skemaer og oplysninger om den samlede momspligtige omsætning for det pågældende år fra fra Det Erhvervstatistike Register.

I opregningen korrigeres for skævheder i stikprøven og besvarelsesmønsteret. Til det benyttes et såkaldt ratioestimat, hvor der inddrages oplysninger om den momspligtige omsætning for det pågældende år for hele populationen af Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning. Denne population med de tilhørende oplysninger om den momspligtige omsætning kaldes for opregningspopulationen.

Korrektion

Ikke relevant for denne statistik.