Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

RAS er en registerbaseret opgørelse, som anvendes til at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. I forhold til kilder til usikkerhed er det særligt følgende, som kan nævnes:

• Bestemmelsen af den primære tilknytning til arbejdsmarkedet, når en person har flere job ultimo november: I sådanne tilfælde bestemmes det primære job som jobbet, hvor der normalt arbejdes flest timer. Oplysningen om arbejdede timer er imputeret for selvstændige og medarbejdende ægtefæller, men i nogle tilfælde også for lønmodtagere. For lønmodtagere er andelen dog faldet fra 14 pct. i 2008 til omkring 6 pct. i 2024. Imputeringen kan i nogle tilfælde betyde, at det forkerte job udpeges som det primære.

• Antallet af beskæftigede selvstændige og medarbejdende ægtefæller: For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er periodiseringen af jobbene i løbet af året mere usikker end for lønmodtagere. Ved produktionen anvendes en række oplysninger med det formål at vurdere, om personen reelt er aktiv i et job som selvstændig/medarbejdende ægtefælle. Der vil dog være en større usikkerhed forbundet med opgørelser af antallet af selvstændige og medarbejdende ægtefæller, end med opgørelser af antallet af lønmodtagere.

• Branchefordelt beskæftigelse: Der er en vis usikkerhed omkring, hvilket arbejdssted det enkelte lønmodtagerjob foregår på, fordi en række indberetninger fra arbejdsgivere er mangelfulde. De mangelfulde indberetninger medfører en nødvendig fejlsøgning og fejlopretning af arbejdsstederne, men selvom fejlene rettes bedst muligt, er der fortsat nogen usikkerhed omkring dele af oplysninger vedrørende arbejdssteder - særligt på detaljeret niveau. Usikkerhederne knytter sig særligt til detaljerede fordelinger af beskæftigelsen på brancher i den offentlige sektor - især på det kommunale område. Her vil fordelinger på brancher inden for "institutionsophold" (branchegruppe 87) og "sociale foranstaltninger uden institutionsophold" (branchegruppe 88) være usikker på mere detaljeret niveau, men også de to grupper imellem. Detaljerede fordelinger inden for "undervisning" (85) er også forbundet med en vis usikkerhed.

Før 2008 var datakilderne til RAS noget mere usikre. Det gjaldt specielt datakilden til oplysninger om periodisering af lønmodtagerjob, som var det centrale oplysningsseddelregister fra SKAT. Her skulle arbejdsgiveren angive, om lønmodtageren havde været ansat ultimo november. Denne oplysning blev udelukkende anvendt til statistikformål, og Danmarks Statistik havde i realiteten ikke mulighed for at kontrollere, om indberetningerne var korrekte. Endvidere relaterede informationen om lønudbetalingen sig til året som helhed og kunne derfor ikke anvendes som indikator for, om jobbet var aktivt ultimo november. Det centrale oplysningsseddelregister havde heller ikke oplysninger om løntimer. Som erstatning blev der beregnet et arbejdsomfang i jobbet ud fra det årlige ATP-beløb og ansættelseslængden, hvor oplysningen om ansættelseslængden var behæftet med en betydelig usikkerhed. Det beregnede arbejdsomfang blev brugt ved klassifikationen - dvs. når man bestemmer den primære tilknytning til arbejdsmarkedet i de tilfælde, hvor en person har flere samtidige job. Fra 2008 anvendes oplysningerne om løntimer, som er væsentligt mere præcise, hvilket har forbedret kvaliteten af klassifikationen betydeligt.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik

Anden usikkerhed

Ikke yderligere at bemærke.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

RAS anvender arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) som datagrundlag. I AMR integreres, fejlsøges og harmoniseres en lang række datakilder i et statistiksystem. Det betyder, at RAS kan belyse arbejdsmarkedet bredere og mere sammenhængende, end de enkeltstående statistikker kan. RAS er samtidig en totaltælling af befolkningen, og der er dermed ikke samme usikkerhed som ved statistikker baseret på stikprøver.

Der er følgende usikkerheder forbundet med statistikken:

Bestemmelsen af den primære tilknytning til arbejdsmarkedet, når en person har flere job ultimo november: I sådanne tilfælde vælges det primære job som det job, hvor der normalt arbejdes flest timer. Denne oplysning er imputeret for selvstændige og medarbejdende ægtefæller, og i nogle tilfælde også for lønmodtagere. For lønmodtagere er andelen dog faldet fra 14 pct. i 2008 til omkring 6 pct. i 2024. Imputeringen kan i enkelte tilfælde medføre, at det forkerte job udpeges som det primære.

Antallet af beskæftigede selvstændige og medarbejdende ægtefæller: For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er periodiseringen af jobbene i løbet af året mere usikker end for lønmodtagere. Ved produktionen anvendes en række oplysninger med det formål at vurdere, om personen reelt er aktiv i et job som selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Der vil dog være en større usikkerhed forbundet med opgørelser af antallet af selvstændige og medarbejdende ægtefæller end med opgørelser af antallet af lønmodtagere.

Branchefordelt beskæftigelse: Der er en vis usikkerhed omkring, hvilket arbejdssted det enkelte lønmodtagerjob foregår på, fordi nogle arbejdsgiverindberetninger er mangelfulde. De mangelfulde indberetninger medfører nødvendige fejlsøgninger og fejlopretninger af arbejdsstederne. Selv når fejlene rettes bedst muligt, er der fortsat nogen usikkerhed omkring dele af oplysningerne om arbejdssteder, især på detaljeret niveau. Usikkerhederne knytter sig særligt til detaljerede fordelinger af beskæftigelsen på brancher i den offentlige sektor, især på det kommunale område. Her vil fordelinger på brancher inden for institutionsophold (branchegruppe 87) og sociale foranstaltninger uden institutionsophold (branchegruppe 88) være usikre på mere detaljeret niveau, men også mellem de to grupper. Detaljerede fordelinger inden for undervisning (85) er også forbundet med en vis usikkerhed.

Underopdelingen af lønmodtagergruppen efter færdighedsniveau (dvs. lønmodtagere med ledelsesansvar, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau, andre lønmodtagere og lønmodtagere uden nærmere angivelse) sker ved hjælp af oplysninger om arbejdsfunktion, som indberettes til Danmarks Statistiks lønstatistik. Mindre virksomheder i den private sektor (færre end 10 fuldtidsansatte) har ikke pligt til at indberette disse oplysninger og placeringen af lønmodtagere efter færdighedsniveau foregår her ved imputering, når det er muligt. I sådanne tilfælde er kvaliteten af oplysningen om færdighedsniveauet derfor væsentligt lavere.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Når RAS offentliggøres, anses data for at være endelige og revideres normalt ikke. Da Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN) blev datagrundlag for RAS i 2008, blev der dog foretaget revisioner af allerede offentliggjorte tal ad to omgange:

Offentliggørelsen af tal for ultimo november 2013: Opgørelserne for 2008-2012 blev revideret. Samlet vurderes det, at der er et nedadgående niveau-skift i beskæftigelsen på 35.000-50.000 personer mellem november 2007 og november 2008 som følge af overgangen til AMR_UN som datakilde til lønmodtagerbeskæftigelsen.

Offentliggørelsen af tal for ultimo november 2014: Opgørelserne for 2008-2013 blev revideret, primært fordi man overgik til at anvende mere opdaterede oplysninger om befolkningen end ved tidligere udgivelser. Denne revision berørte ikke beskæftigelsen nævneværdigt. Revideringen medførte, at antallet af personer i gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" blev reduceret med 12.000-14.000 (i 2013 ca. 24.000).

Reduktionen af gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" skyldes bl.a., at de mere opdaterede befolkningsoplysninger betyder at flere udvandringer når at blive registreret, hvilket reducerer befolkningen og antallet af personer i gruppen med 5.000-8.000. Derudover blev au pairs i forbindelse med revisionen nu opgjort som beskæftigede, mens udenlandske studerende opgøres som værende under uddannelse. Endelig steg gruppen af efterlønsmodtagere med 3.000-4.000 på grund af ændret databehandling.

Foruden disse ændringer blev der ligeledes foretaget mindre rettelser af brancher, arbejdssteder og sektorkoder for lønmodtagere.