Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Forskning, Teknologi og Kultur
Christian Max Gustaf Törnfelt
21 63 60 20

CHT@dst.dk

Hent som PDF

Scenekunst

Indberetning til statistikken er frivillig, hvorfor statistikken ikke er fuldt dækkende. Flere af de ikke-statsstøttede teatre oplyser, at de ikke har ressourcer til at medvirke. Mange indberettere er små teaterproducenter/projektteatre, der får statstilskud til at udvikle en enkelt produktion. Det kan være vanskeligt at få indberetninger fra en del af disse. Økonomioplysninger kan være mindre præcise, da nogle teatre ikke er i stand til at fordele indtægterne på sæsonbasis. Turnéteatre har ikke altid mulighed for at opgøre antallet af tilskuere præcist, men anvender skøn.

Samlet præcision

Oplysninger om økonomiske forhold er præget af en vis usikkerhed, da ikke alle teatre er i stand til at fordele indtægterne på sæsonbasis. I stedet indsendes oplysninger om regnskabsår/kalenderår. Det betyder, at der i statistikken ikke i alle tilfælde er overensstemmelse mellem oplysninger om produktionerne, som altid er baseret på sæsonopgørelserne, og de økonomiske størrelser.

I forbindelse med turnéteatre er der ikke altid mulighed for at opgøre antallet af tilskuere præcist. Når dette er tilfældet anvendes skøn.

Indberetning til Scenekunststatistikken er frivillig. Derfor vælger nogle teatre ikke at indberette. Alle store og mellemstore statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre medvirker i undersøgelsen og alle teatre med fast scene deltager også i alle sæsoner.

Stikprøveusikkerhed

Der er ikke beregnet stikprøveusikkerhed for denne statistik. For så vidt angår de store og mellemstore statsstøttede teatre, er svarprocenten tæt på 100. Da disse kategorier af teatre dækker langt hovedparten af aktiviteten på området vurderes stikprøveusikkerheden at være begrænset.

Anden usikkerhed

Frem til sæsonen 2008/2009 hed statistikken "Teaterstatistik". Dengang blev kun teatre og producenter af teaterforestillinger spurgt om deres aktiviteter. Dette betød, at de genrer, der indgik i statistikken, kun var dækket, hvis de blev produceret af de teatre eller producenter, der var med i populationen. For eksempel omfattede genren "revy/kabaret" kun revyer og kabareter fra de teatre og producenter, der deltog, hvilket betyder, at genrer som revy og cirkus ikke er fuldt repræsenteret i statistikken. I sæsonen 2015/2016 blev der indført en ny genreopdeling, og fra sæsonen 2020/2021 anvendes en udvidet version af denne genreopdeling.

Statistikken har præcis dækning for statsstøttede teatre, da oplysningerne årligt leveres af Kulturstyrelsen. Dækningen af ikke-statsstøttede teatre er baseret på andre kilder, såsom Terebas-databasen (siden sæsonen 2017/2018) og gennem indberetningshistorikken. I forbindelse med sæsonen 2018/2019 blev Terebas-databasen sammenholdt med Erhvervsregisteret. Der er ingen dubletter i populationen, da teatre og producenter tildeles unikke ID’er. Målefejl kan forekomme, for eksempel ved afrundinger, co-produktioner eller skøn for tilskuertal. Kun teatre med oplyst aktivitet inkluderes i statistikken.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Ikke alle teatre er i stand til at fordele indtægterne på sæsonbasis og i stedet indsendes oplysninger om regnskabsår/kalenderår. Det betyder, at der i statistikken ikke i alle tilfælde er overensstemmelse mellem mål baseret på sæsonopgørelserne og de økonomiske størrelser. I forbindelse med turnéteatre er der ikke altid mulighed for at opgøre antallet af tilskuere præcist og når dette er tilfældet anvendes skøn. Fordeling på genre er en skønsmæssig vurdering, der foretages af indberetterne.

Fra og med sæsonen 2017/2018 har Danmarks Statistik for at lette indberetningen præudfyldt skemaet med oplysninger fra Kulturministeriet og Tereba. Disse oplysninger er dog ikke i alle tilfælde korrekte fx hvis en forestilling registreret i Tereba ender med ikke at blive opført i den pågældende sæson. Dette har Danmarks Statistik forsøgt at tage højde, for ved at indberetter i skemaet kan vælge "Forestillingen er ikke opført".

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der offentliggøres kun endelige tal.