Gå til sidens indhold

Relevans

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik
Mona Larsen
24 81 68 47

MLA@dst.dk

Hent som PDF

Slagtedyr og kødproduktion

Statistikken anvendes af bl.a. EU, ministerierne og landbrugets organisationer som grundlag til at udarbejde analyser og prognoser. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx Landbrugets Bruttofaktorindkomst og Nationalregnskabet. Data vedr. slagtninger bliver sendt hver måned til Eurostat.

Brugerbehov

Opgørelserne over slagtningerne og kødproduktion opfylder et alment behov for at vide, hvor mange dyr (svin, kvæg, fjerkræ, får, lam) der bliver slagtet, hvor de meget vejer, og hvor meget kød det bliver til.

Brugerne er især EU, DG-Agri, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, landbrugets interesseorganisationer, men også studerende og interesserede borgere i bred almindelighed.

Brugertilfredshed

Der findes ikke en ekspertgruppe knyttet til statistikken, men der er løbende dialog med statistikkens brugere. Hovedindtrykket er, at de fleste brugere er tilfredse med statistikken.

Fuldstændighed af data

Opgørelserne over slagtningerne lever op til kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 2022/2379 af den 23. november 2022 om statistikker over landbrugsmæssigt input og output (SAIO).