Gå til sidens indhold

Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik)

Kontaktinfo

Social og Sundhed, Personstatistik
Emilie Rune Hegelund
39 17 32 46

ehe@dst.dk

Hent statistikdokumentation som pdf

Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik) 2023

Formålet med Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) er at belyse sygehusbenyttelse, lægebesøg og køb af receptpligtig medicin blandt 16-24-årige, idet der skelnes mellem de ikke-aktive NEETs (Not in Employment, Education or Training) og den øvrige gruppe af aktive unge. Statistikken anvendes til at sammenligne sundhedstilstanden blandt NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Statistikken er udarbejdet siden 2019 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2019 og frem.

Indhold

Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) er en årlig opgørelse af sygehusbenyttelse, lægebesøg og køb af receptpligtig medicin blandt 16-24-årige opgjort i antal og andel personer samt antal kontakter med hhv. sygehusvæsenet og udvalgte sundhedspersoner/indløste recepter pr. person. Statistikken opdeles på NEET-status (NEET-gruppen vs. den øvrige gruppe af aktive unge), køn og geografi.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Data til denne statistik indsamles årligt fra Arbejdsmarkedsregnskab, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik og fra de tre sundhedsregistre Sygehusbenyttelse, Lægebesøg og Lægemiddeldatabasen. Det indsamlede data gennemgår ikke yderligere datavalidering. Når data er indsamlet, bliver det sammenkoblet, hvorefter de detaljerede oplysninger om populationens sygehusbenyttelse, lægebesøg og køb af receptpligtig medicin aggregeres til det endelige resultat.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Statistikken er relevant for fagpersoner, analytikere og andre interesserede som grundlag for belysning og uddybende analyser af NEET-gruppens sundhed.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Statistikkens samlede præcision er høj, hvilket betyder, at den er et godt mål for sundhedstilstanden blandt NEET-gruppen og den øvrige gruppe af aktive 16-24-årige. Man skal dog være opmærksom på, at operationaliseringen af NEET-status indebærer en stor diversitet inden for NEET-gruppen, hvorfor langt fra alle unge i denne gruppe bør betegnes sårbare. Denne usikkerhed er uafhængig af statistikkens detaljegrad. Samlet set er statistikken dog pålidelig, da både data og metoder er af god kvalitet. Da statistikken kun offentliggør endelige tal, forventes statistikken ikke at blive revideret.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikken offentliggøres inden for 1,5 år efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Statistikken er udarbejdet siden 2019 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2019 og frem.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tal for Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) under emnet Sårbare gruppers sundhed. Se mere på statistikkens emneside.

Læs mere om tilgængelighed