Sygedagpenge
Kontaktinfo
Arbejde og Indkomst, PersonstatistikAnna Skovbæk Mortensen
21 77 67 54
Hent statistikdokumentation som pdf
Formålet med statistikken Sygedagpenge er at oplyse om udgifterne til sygedagpenge samt om antallet af sygedagpengemodtagere både opgjort som antal berørte personer og antal fuldtidspersoner. Statistikken er udarbejdet siden 1995, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra år 2020 og frem.
Indhold
Sygedagpenge er en årlig opgørelse af antallet af personer, dagpengedage og udbetalte beløb i forbindelse med sygdom. Endvidere opgøres omfanget af delvist genoptaget arbejde. Opgørelserne fordeles efter arbejdsmarkedstilknytning, alder, køn og geografi.
Statistisk behandling
Ved modtagelsen af data foretages der en maskinel kontrol af alle felter, samt af at antallet af modtagne observationer stemmer med det antal observationer KMD har fremsendt. Kan dataleverancen ikke godkendes rettes der henvendelse til KMD med henblik på en opretning af leverancen.
Læs mere om statistisk behandling
Relevans
Statistikken over sygedagpenge siger noget om, hvor mange årsværk det danske samfund mister på grund af længerevarende sygdom, og hvor længe den langtidssyge er, om at komme tilbage til arbejdsmarkedet, hvis han eller hun kommer tilbage.
Præcision og pålidelighed
Statistikken opgør de indberetninger om sygdom, der har udløst udbetaling af dagpenge. Forventningen er, at alle sygedagpengesager med udbetaling indberettes. Derfor kan statistikken forventes at være præcis i forhold til faktiske udbetalinger. Der er dog en del sager, der først bliver indberettet lang tid efter slutningen på den periode, som sagen vedrører, hvorfor det sidste kvartal ikke er fuldt opdateret. De forsinkede opdateringer resulterer i en revision året efter, som ligger i størrelsesordenen 0,5 pct. i opadgående retning.
Læs mere om præcision og pålidelighed
Aktualitet og punktlighed
Statistikken udkommer årligt i starten af april måned året efter referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt
Læs mere om aktualitet og punktlighed
Sammenlignelighed
Statistikken er påvirket af dansk lovgivning. Den periode arbejdsgiveren selv skal betale for i forbindelse med sygdom, arbejdsgiverperioden, er gennem årene blevet sat op fra 14 dage til 30 dage, og fra og med december 2012 bortfaldt retten til at få udbetalt sygedagpenge på søgnehelligdage.
Tilgængelighed
Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tabeller under emnet Sygedagpenge. Se mere på statistikkens emneside.