Sammenlignelighed
Kontaktinfo
Arbejde og Indkomst, PersonstatistikAnna Skovbæk Mortensen
21 77 67 54
Hent som PDF
Statistikken er påvirket af dansk lovgivning. Den periode arbejdsgiveren selv skal betale for i forbindelse med sygdom, arbejdsgiverperioden, er gennem årene blevet sat op fra 14 dage til 30 dage, og fra og med december 2012 bortfaldt retten til at få udbetalt sygedagpenge på søgnehelligdage.
International sammenlignelighed
Statistikken er meget påvirket af lokal dansk lovgivning, hvorfor sammenligning med andres landes tilsvarende statistik er vanskelig.
Sammenlignelighed over tid
For det nuværende datagrundlag, som dækker perioden 2020-2024, er der følgende væsentlige ændringer
- År 2020-2021: Fra den 27. februar 2020 til den 30. juni 2021 gjaldt en udvidet ret til refusion for løn eller sygedagpenge, der udbetales til lønmodtagere og selvstændige, der var fraværende som følge af Covid-19.
- År 2021-2022: Fra den 23. november 2021 til den 28. februar 2022 gjaldt en udvidet ret til refusion for løn eller sygedagpenge, der udbetales til lønmodtagere eller selvstændige, der var fraværende som følge af Covid-19.
Der findes et andet datagrundlag, der dækker perioden 1995 til 2019.
I dette datagrundlag foreligger følgende væsentlige ændringer
- År 2000: Offentligt ansatte kommer med.
- År 2007 den 2. april: arbejdsgiverperiode øges fra 14 til 15 dage, hvilket betyder færre dage med sygedagpenge.
- År 2008 den 2. juni: arbejdsgiverperiode øges fra 15 til 21dage, hvilket betyder færre dage med sygedagpenge.
- År 2012 den 2. januar: arbejdsgiverperiode øges fra 21 til 30 dage, hvilket betyder færre dage med sygedagpenge.
- År 2014: En ny sygedagpengereform træder i kraft i sommeren 2014. Sagsbehandlingen af især længerevarende sygemeldte ændres.
- År 2015 den 1. maj: Arbejdsløse får udbetalt arbejdsløshedsunderstøttelse under de første 2 ugers sygdom i stedet for sygedagpenge.
- År 2020: Et nyt IT-system til administration af sygedagpenge tages i brug.
Sammenhæng med anden statistik
Tal fra Sygedagpenge indgår i statistikkerne, Offentligt Forsørgede, Arbejdsmarkedsregnskabet og Fravær, hvor omfanget af fravær på grund af sygdom sættes ind i en større sammenhæng. Der gælder dog for statistikken offentligt forsørgede, at er dage på sygedagpenge bliver nedprioriterede i de tilfælde, hvor der er konfliktende oplysninger, hvorfor tallene sjældent vil være helt de samme som i primærstatistikken. Endvidere offentliggør Beskæftigelsesministeriet på Jobindsats tal på månedsbasis over antallet af modtagere af sygedagpenge. Ministeriets opgørelsesmåde er dog ikke sammenfaldende med Danmarks Statistiks.
Intern konsistens
Data er konsistente.