Teknisk afprøvning og analyse
Kontaktinfo
Erhvervslivets Udvikling, ErhvervsstatistikEmil Tappe Bang-Mortensen
24 67 85 25
Hent statistikdokumentation som pdf
Formålet med statistikken Teknisk afprøvning og analyse er at bidrage med information om omsætning og typer af serviceydelser i virksomheder med Teknisk afprøvning og analyse som hovedaktivitet. Statistikken anvendes også til brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register. Statistikken er en del af EU's Structural Business Statistics (SBS). Undersøgelsen blev første gang gennemført for året 2003.Fra 2005 gennemføres undersøgelsen hvert andet år. Før 2012 hed statistikken Produktstatistik for Teknisk afprøvning og analyse.Fra 2023 er statistikken omlagt til kun at dække virksomheder med mindst 20 ansatte.
Indhold
Statistikken belyser omsætning og eksport for Teknisk afprøvning og analyse ved deres fordeling på serviceydelser. Herudover indsamles information om omsætningens fordeling på kundegrupper og om eksportens fordeling på lande inden for EU og til lande uden for EU.
Statistisk behandling
Der indsamles hvert år omsætning og omsætningsfordeling på en række serviceydelser og kundegrupper fra en totaltælling blandt virksomheder inden for Teknisk afprøvning og analyse, der indberetter via en online blanket. Der indberettet desuden information om eksport. De indberettede data fejlsøges ved fx at sammenligne udviklingen i omsætningen blandt virksomheder, der ligner hinanden. Det indsamlede data opregnes til populationen ved bl.a. at inddrage omsætningen fra Regnskabsstatistikken for private byerhverv for det pågældende år inden for Teknisk afprøvning og analyse.
Læs mere om statistisk behandling
Relevans
Statistikken indgår som et led i oparbejdningen af viden om serviceerhvervene. Statistikken anvendes blandt andet i private virksomheders planlægning, samt til at give et overblik over dele af servicesektorens udvikling og sammensætning. Ligeledes bruges statistikken også af det europæiske statistikbureau, Eurostat, til at lave fælleseuropæisk statistik inden for serviceerhverv.
Præcision og pålidelighed
Alle virksomhederne i populationen skal indberette til statistikken og den indberettede omsætning korrigeres mod omsætningen i Regnskabsstatistikken for private byerhverv, som bygger på en stor stikprøve, administrative kilder og XBRL regnskaber fra Erhvervsstyrelsen. Statistikken vurderes på denne baggrund at give et retvisende billede af omsætningen og dens fordelinger på de forskellige serviceydelser.
Læs mere om præcision og pålidelighed
Aktualitet og punktlighed
Statistikken udgives hvert andet år. Udgivelsestiden, dvs. den tid der går mellem referenceperiodens afslutning (slutningen af året) og offentliggørelsestidspunktet som NYT er ca. 280 dage. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt.
Til EU skal data leveres senest 18 måneder efter referenceårets afslutning.
Læs mere om aktualitet og punktlighed
Sammenlignelighed
Statistikken er udarbejdet siden 2003. Spørgeskemaet, stikprøveudtagningen og beregningsmetoden er blevet justeret et par gange i den forløbne periode frem til 2013 og fra referenceåret 2023, hvor statistikken kun dækker virksomheder med mindst 20 ansatte. Statistikken produceres efter fælles EU-retningslinjer og vil derfor kunne sammenlignes med tilsvarende statistikker i de andre EU-lande.
Tilgængelighed
Den seneste NYT-artikel for Teknisk afprøvning og analyse kan findes her. De nyeste tal kan findes i Statistikbanken.
Statistikken har en emneside.
EU-data for statistikken offentliggøres på EUROSTAT's hjemmeside.