Indhold
Kontaktinfo
Nationalregnskab, Økonomisk StatistikMichael Berg Rasmussen
51 46 23 15
Hent som PDF
Vandregnskabet består af en fysisk og en økonomisk del. Det fysiske regnskab opgør indvinding af grundvand og overfladevand, forbrug og udledning fordelt på 117 nationalregnskabsbrancher og husholdninger, som anvendes i såvel øvrige dele af det grønne nationalregnskab som i det ordinære nationalregnskab. Det økonomiske regnskab opgør vandforsyningens og spildevandsbranchens indtjening fordelt på nationalregnskabets brancher og husholdninger. Vandregnskabet udarbejdes årligt og offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken.
Vandregnskabet indgår som et modul i det grønne nationalregnskab for Danmark. Læs om det grønne nationalregnskab.
Indholdsbeskrivelse
Vandregnskabet er en del af det grønne nationalregnskab. Regnskabet består af en fysisk og en økonomisk del. Det fysiske regnskab opgør, gennem sammenstilling og afstemning af en lang række kilder, alle strømme af vand ind i økonomien (udvinding og distribution af vand), mellem brancherne i økonomien og fra økonomien til miljøet (fra husholdninger og brancher til kloaknet eller direkte vandmiljøet).
Det økonomiske regnskab opgør vandforsyningens og spildevandsbranchens indtjening fordelt på nationalregnskabets brancher og husholdninger. Branchefordelingen er foretaget på de 117 brancher, som anvendes i øvrige dele af det grønne nationalregnskab såvel som i det ordinære nationalregnskab. Opgørelsen er årlig og formidles primært i Nyt fra Danmarks Statistik og Statistikbanken.
Grupperinger og klassifikationer
Brancheklassifikationen er nationalregnskabets 117-gruppering. Den bygger på Dansk Branchekode 2007, men afviger på enkelte punkter.
Sektordækning
Alle sektorer, inkl. husholdningerne, er dækket.
Begreber og definitioner
Overfladevand: Ferskvand fra vandløb, søer o.l.
Enheder
Enheden for brancheplaceringen er arbejdsstedet.
Population
Populationen er alle arbejdssteder (produktionsenheder), inkl. husholdningerne, i Danmark.
Geografisk dækning
Danmark.
Tidsperiode
Vandregnskab: 2010-
Basisperiode
Ikke relevant for denne statistik.
Måleenhed
Vand- og spildevandsmængder opgøres i 1000 m3. Næringsstofferne, hvilket er Kvælstof (N), Fosfor (P) og Organisk stof (BI5), opgøres i ton. Vandforsyningens og spildevandsbranchens indtjening opgøres i mio. kr.
Referencetid
01-01-2010 - 31-12-2023
Hyppighed
Årlig.
Indsamlingshjemmel og EU regulering
Data stammer fra andre offentlige myndigheder og kræver derfor ikke indsamlingshjemmel i Danmarks Statistik. Danmarks Statistiks hjemmel til at indhente data fra andre myndigheder følger af Lov om Danmarks Statistik, §6.
Indberetningsbyrde
Statistikken er baseret på administrative data. Der er derfor ingen ny eller øget indberetningsbyrde fra Danmarks Statistiks produktion af statistik om vand og spildevand.
Øvrige oplysninger
Statistikken hører til emnesiden Vand og spildevand.