Gå til sidens indhold

Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET)

Hvor mange unge er hverken under uddannelse eller i beskæftigelse? Hvordan er fordelingen på de danske landsdele? NEET-statistikken (Not in Employment, Education or Training) er en årlig opgørelse af, hvor mange unge der er aktive og ikke-aktive, når det kommer til uddannelse og arbejde.

Hvad betyder...?

NEET står for Not in Employment, Education or Training og er en indikator, som angiver, hvor stor en andel af unge i en given aldersgruppe, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse. Indikatoren beregnes traditionelt som et årsgennemsnit for hver uge i Eurostat og OECD, der begge benytter den internationale interviewbaserede Labour Force Survey (LFS) som datagrundlag. I Danmark kaldes denne for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). I modsætning til Eurostat og OECD beregner Danmarks Statistik indikatoren som en status ultimo november baseret på registerdata fra Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR). Det betyder, at Danmarks Statistiks indikator dækker samtlige 16-29-årige i den danske befolkning, hvorimod Eurostat og OECD's indikatorer er baseret på en stikprøve af unge. Til trods for NEET-indikatorens store udbredelse er der ikke konsensus om, hvilken aldersgruppe indikatoren refererer til.

Udvalgt statistik om Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET)

Vi har udvalgt populær statistik om emnet Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET) på denne side. Du kan finde flere tal og lave dine egne tabeludtræk i Statistikbanken.

Aktive og ikke-aktive unge fordelt efter alder

Her kan du se antallet af unge, der ikke er aktive, dvs. hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse (NEET-gruppen), i to aldersgrupper. De ses i forhold til det samlede antal unge i hver aldersgruppe.

Aktive og ikke-aktive unge fordelt efter landsdele

Her kan du se den geografiske fordeling af aktive og ikke-aktive unge (NEET-status).  

Ikke-aktive unge fordelt efter socioøkonomisk status

Her kan du se, hvordan de ikke-aktive unge (NEET-gruppen) fordeler sig på socioøkonomiske status, dvs. på fx kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløse, osv.

Om statistikken - dokumentation, kilder og metode

Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer.

Læs mere i statistikdokumentationerne:

Brug for flere tal om Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET)?

Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx antallet af ikke-aktive unge fordelt på kommune, køn og alder.

Kontaktperson for denne statistik

Pernille Stender
Telefon: 24 92 12 33