Beskæftigede
Danmarks Statistik har en række beskæftigelsesstatistikker, som belyser forskellige aspekter af beskæftigelsen i Danmark. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) har en lang tidsserie og kan anvendes til at belyse beskæftigelsen i fx små persongrupper og med detaljerede baggrundsvariable. Arbejdskraftundersøgelsen kan anvendes til internationale sammenligninger af beskæftigelsen. Arbejdstidsregnskabet kan belyse omfanget af det præsterede antal timer i økonomien. Beskæftigelse for lønmodtagere er en hurtig indikator for den samlede lønmodtagerbeskæftigelse. Offentlig beskæftigelsesstatistik belyser antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i offentlig service og forvaltning.
Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker omfatter:
Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS og KAS) opgør beskæftigelsen ultimo november hvert år. RAS følger i videst muligt omfang de internationale regler for opgørelse af beskæftigelse. Man er beskæftiget, når man har, hvad der svarer til en times betalt arbejde i referenceugen. Det er relevant at anvende RAS, hvis man ønsker at belyse beskæftigelse som er detaljeret fordelt, fx. på enkeltkommuner, 1-års aldersklasser, enkeltbrancher. RAS anvendes også til at opgøre erhvervspendling. Foruden RAS-opgørelsen af beskæftigelsen ultimo november udarbejdes der også gennemsnitlig beskæftigelse over året og de fire kvartaler i KAS-statistikken.
Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en interviewundersøgelse, der benytter sig af den internationalt anvendte definition af beskæftigelse (en times betalt beskæftigelse i referenceugen). AKU bør derfor benyttes ved internationale sammenligninger. AKU kan desuden belyse forhold, der ikke er registreret i de administrative systemer, fx om deltidsansatte ønsker at arbejde flere timer. Timeopgørelserne i AKU er ugentlige timer, hvilket gør det muligt at beregne timer pr. beskæftiget. AKU har været opgjort efter stort set uændret metode siden 1. kvartal 1995.
Arbejdstidsregnskabet (ATR) kan anvendes, når man ønsker en sammenhængende tidsserie for beskæftigelse, job og ikke mindst præsterede arbejdstimer. Oplysningerne kan fordeles på brancher, sektorer og køn. I modsætning til RAS og AKU indgår beskæftigede med bopæl uden for Danmark også i ATR. De nuværende opgørelser går tilbage til 1. kvartal 2008.
Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) benyttes, når man ønsker en hurtig indikator for den samlede lønmodtagerbeskæftigelse opgjort som enten antal lønmodtagere med et job eller antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Data går tilbage til januar 2008.
Offentlig beskæftigelsesstatistik opgør antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere inden for offentlig forvaltning og service. Offentlig beskæftigelsesstatistik muliggør, som den eneste arbejdsmarkedsstatistik, en opdeling på COFOG-grupper, der er nationalregnskabets fordeling af det offentliges udgifter efter formål. De nuværende opgørelser går tilbage til 1. kvartal 2008.
Dokumentationsnotater
Notatet Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker giver et overblik over Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, centrale begreber og begrebsforskelle mellem statistikkerne.
Oversigten Internationale definitioner relateret til beskæftigelse indeholder engelske betegnelser for de mest centrale beskæftigelsesbegreber og links til forordninger og nomenklarturer.
Notatet Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne beskriver den sektorkodeinddeling, der blev implementeret i 2013.
Seneste nyt om Beskæftigede
Arbejdsstyrken er vokset med 69.000 på et år
24. maj 2023
Fra første kvartal 2022 til første kvartal 2023 voksede arbejdsstyrken - bestående af personer mellem 15 og 64 år i enten beskæftigelse eller ledighed - med 69.000 personer.
Tabeller i Statistikbanken om 'Beskæftigede, AKU (interview)'
4.800 flere lønmodtagere i marts
22. maj 2023
Antallet af lønmodtagere steg med 4.800 personer fra februar til marts, hvilket svarer til en stigning på 0,2 pct. Der var i alt 2.986.500 lønmodtagere i marts.
Fortsat flere offentligt beskæftigede i fjerde kvartal
21. marts 2023
Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service steg med 1.000 fra tredje til fjerde kvartal 2022, når der er taget højde for sæsonmønstre og omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Det svarer til en stigning på 0,1 pct.
Stigning i de præsterede timer i fjerde kvartal
15. marts 2023
De præsterede timer steg med 0,5 pct. for hele økonomien fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2022.
Kvinders arbejdsuge er 4 timer kortere end mænds
8. marts 2023
Den normale ugentlige arbejdstid var fire timer længere for mænd end kvinder i 2022, viser tal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU).
Tabeller i Statistikbanken om 'Beskæftigede, AKU (interview)'
Danmark har den højeste andel nyansatte i EU
1. november 2022
Danmark havde i andet kvartal 2022 den højeste andel af nyansatte i EU-landene, når man betragter aldersgruppen 25-74-årige.
Tabeller i Statistikbanken om 'Beskæftigede, AKU (interview)'
Vest- og sydsjællændere har længst på arbejde
24. marts 2021
Pendlere, der er bosiddende i Vest- og Sydsjælland, tilbagelægger længere afstande for at komme på arbejde end pendlere andre steder i landet. I gennemsnit havde de 30,8 km. til arbejde i 2019.
Mange job med lønkompensation i hovedstaden
23. juni 2020
I april blev 222.100 lønmodtagerjob støttet under lønkompensationsordningen. Det svarer til 11,0 pct. af alle job i det private. En stor del af de lønkompenserede job findes på arbejdssteder i hovedstadsområdet.
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Hvem pendler fra Sverige til Danmark?
1. juni 2023
16.900 lønmodtagere pendlede fra Sverige til et arbejde i den danske del af Øresundsregionen i 2. kvartal 2022. Men hvem tager turen over Øresund til jobbet i Danmark, og hvordan har udviklingen været siden 2015? Denne analyse tager afsæt i nye data fra Danmarks Statistik, der opgør personer med bopæl i Sverige og arbejde i Danmark fra 2015 til 2022. Analysen ser bl.a. på pendlernes køn og alder samt arbejdsstedernes placering og brancher.
Portræt af danske landmænd
6. september 2022
Landbrugsstatistikken beskriver landbrugets struktur og aktiviteter på baggrund af årlige stikprøveundersøgelser, men siger mindre om, hvem landmændene er. Hvert 10. år indsamles data fra samtlige danske landbrug og gartnerier - en såkaldt totaltælling, der er reguleret af EU. Når totaltællingen kobles til Danmarks Statistiks registre giver det et ekstraordinært godt udgangspunkt for at tegne et portræt af danske landmænd og gartnere.
Halvdelen af de ansatte i dansk svineproduktion i 2020 er udlændinge - flest fra Ukraine
7. april 2022
Der er mangel på arbejdskraft i Danmark, og udenlandsk arbejdskraft kan derfor i stigende grad spille en rolle på det danske arbejdsmarked. Men i hvor høj grad anvendes udenlandsk arbejdskraft allerede, og er der i de senere år sket en stigning i andelen af udenlandske arbejdstagere?
Hvor var de lønkompenserede et år senere?
2. december 2021
I foråret 2020 lukkede store dele af det danske samfund ned som følge af COVID-19. For at mindske sundhedskrisens økonomiske omkostninger blev der stillet en række hjælpepakker til rådighed - en af disse var lønkompensationsordningen. Ordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende medarbejdere med løn i stedet for at afskedige dem.
Har adgang til offentlig transport betydning for om man har bil?
27. maj 2021
I de større byer har den offentlige transport typisk et højt serviceniveau. Der er et tæt netværk af busser, tog, metro eller letbane. På landet er billedet imidlertid anderledes, og det kan øge behovet for en eller flere biler.
Hver tredje beskæftigede under 18 år er ansat i et supermarked
2. februar 2023
Med 32 pct. er supermarkeder suverænt den branche, flest i alderen 13-17 år arbejdede i i 2021. Ser man udelukkende på de 13-15-årige har flest et arbejde som avis- eller reklamebud.
Fakta om arbejdsmarked
24. juni 2022
Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen.
Andelen af børn og unge med fritidsjob faldt i 2020
9. juni 2022
Andelen af børn og unge med et fritidsjob er lavere end før finanskrisen i 2008, men den har været stigende siden 2014. Under COVID-19-pandemien faldt andelen af børn og unge med fritidsjob. Piger under 18 år arbejder oftere end drenge, og unge, der bor langt fra de store byer, arbejder oftere end unge i storbyerne.
De offentligt beskæftigede er blevet ældre - især i kommunerne
8. juni 2022
Der er kommet flere 50+-årige på det danske arbejdsmarked, og det gælder også den statslige, regionale og kommunale sektor, hvor andelen af beskæftigede over 50 år er steget fra 2010 til 2020. Udviklingen er mest markant i den kommunale sektor. I perioden er andelen af beskæftigede med anden etnisk herkomst end dansk også steget i alle sektorerne.
Ukrainere i Danmark
18. marts 2022
Ved årsskiftet boede der lidt over 16.000 personer med ukrainsk oprindelse i Danmark. Halvdelen er på arbejdsmarkedet og arbejder inden for især svine- og kvægproduktion.