Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Dødsfald og middelleve­tid

Statistikken vedrørende dødsfald viser, at ca. 1 pct. af befolkningen dør hvert år. Og her er kræftsygdomme skyld i hvert fjerde dødsfald. Ifølge middellevetidsberegningen har kvinder udsigt til at leve længere end mændene.

Nyt

Seneste nyt om Dødsfald og middellevetid

COVID-19 ses ikke i det samlede antal døde i 1. kvt.

12. maj 2020

COVID-19 ses ikke i det samlede antal døde i 1. kvt.

Første kvartal 2020 har vist 2 pct. færre døde end første kvartal 2019 og 4 pct. færre end gennemsnittet for de forudgående fem år (2015-2019). I løbet af et år er der relativt store udsving i antallet af døde.

Tabeller i Statistikbanken om 'Dødsfald'


Middellevetiden stiger fortsat

17. februar 2020

Middellevetiden stiger fortsat

Middellevetiden udvikler sig fortsat positivt og er nu 79,3 år for mænd og 83,2 år for kvinder. Siden sidste år er der sket en stigning på 0,31 år for mændene og 0,27 år for kvinderne.

Tabeller i Statistikbanken om 'Middellevetid'



Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser

Hvor bliver folk 100 år?

Hvor bliver folk 100 år?

Danskernes middellevetid har aldrig været højere, end den er nu - og den vokser stadig. Derfor har der heller aldrig været så mange danskere, der har passeret 100 år.
Men er der områder i Danmark, hvor folk bliver særligt gamle? En særligt høj chance for at blive 100 år associeres ofte med områder i Grækenland, Costa Rica og på Sardinien, men det er aldrig undersøgt, om der findes sådanne områder i Danmark.

Publikationer

Befolkningens udvikling 2018

Befolkningens udvikling 2018

Publikationen belyser alle demografiske forhold, som har betydning for udviklingen i befolkningen. Blandt andet fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, flytninger, vandringer og aborter.

Publikationen viser også befolkningens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau, inkl. den del af befolkningen, der har udenlandsk oprindelse.




 

Ekstramateriale til publikationen Befolkningens udvikling

Fra 2010 er opgørelsesmetoden for ægteskabsopløsningstavlerne i Befolkningens udvikling ændret. Opløsningstavlerne er derfor delt op i regneark for viede par for 1950-1965 og for 1970-2005, som er dannet på henholdsvis gammel og ny metode. Beskrivelsen af den nye metode, samt forskelle til den gamle kan læses i "Beskrivelse af ægteskabsopløsningstavler".


Bag tallene

Højeste antal døde i april siden 2003

Højeste antal døde i april siden 2003

April 2020 havde flere registrerede dødsfald end nogen april siden 2003. Både marts og maj 2020 lå dog under gennemsnittet for årene før. Det høje antal døde i april skyldes flere døde i gruppen +60-årige.

Andelen af danskere på mindst 65 år, der bor alene, er historisk lav

Andelen af danskere på mindst 65 år, der bor alene, er historisk lav

I 2019 boede 38 procent af de 65+-årige alene. Det er en markant lavere andel end for 20 år siden, og det er den laveste siden 1986. I faktiske tal er der dog sket en stigning i antallet på op mod 50 procent siden 1986. 430.000 personer på mindst 65 år boede alene i 2019.

Danskere dør oftere af kræft end vores nordiske naboer

Danskere dør oftere af kræft end vores nordiske naboer

15.800 danskere døde i 2016 af kræft. Målt i forhold til antallet af indbyggere er det færre end for tyve år siden. Men det danske niveau ligger fortsat over vores nordiske naboers og flertallet af OECD-landenes. Lungekræft er den største dræber herhjemme.

Kurser om statistik

Se kurser udbudt af Danmarks Statistik

Har du lyst til at lære mere om statistikken?

Se vores kursusoversigt her

Ansvarlig for siden

Dorthe Larsen