Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Medlemmer af bestyrelser og direktioner

Statistikken over medlemmer af bestyrelser og direktioner opgør aktive deltagere i reelt aktive firmaers bestyrelser og direktioner i Danmark. Derudover indeholder statistikken oplysninger om branche, virksomhedstørrelse samt informationer om deltagernes, køn, alder, uddannelse og hvor de bor.

Introduktion

Statistikken giver information om medlemmer af bestyrelsesmedlemmer i danske aktie-, anparts og iværksætterselskaber samt medlemmer af direktionerne i disse selskaber.

Statistikken integrerer oplysningerne fra Det erhvervsstatistiske deltagerregister og oplysninger fra Personstatistisk register. Kernen i statistikken er Deltagerregisteret, hvorfra der hentes oplysninger om deltagernes virksomhedsrelation, herunder deltagers funktion i relation til virksomheder. Deltagerregisterets oplysninger kommer fra Det centrale virksomhedsregister og bygger på virksomhedernes lovpligtige selvindberetning ved virksomhedsoprettelse og ajourføring af virksomhedsdata. Fra Generel Firmastatistik hentes virksomhedsform, virksomhedsstørrelse og sektor til brug for at afgrænse og fordele virksomheder i statistikken. Fra Personstatistisk register hentes oplysninger om deltagernes alder, køn, uddannelse og hvor de bor.

I alt indgår følgende statistikker, registre og kilder i Medlemmer af bestyrelser og direktioner:

  • Det erhvervsstatistiske deltagerregister
  • Generel firmastatistik
  • Personstatistisk register
  • Uddannelsesregisteret 
Dokumentation

Statistikdokumentation

Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer.

Ansvarlig for siden

Kalle Emil Holst Hansen